Her er noget for Arne og Tikka og ja Thomas
(Thomas der allerede har været redegjort for denne forståelse)Ånden er livets Ånd, som skaber og fornyer alle ting, hører vi i salmerne (for eksempel Salme 104 og 30). Skabelsens liv og Guds liv er sammenvævede.... udtryk for vort forsonede forhold til alt skabt liv.
At slå følge med Ånden er derfor at tage skaberværket alvorligt – at tage del i fejringen af skaberværket og at kæmpe mod alt, som ødelægger skaberværket.Ånden i en kristen diskurs Skaberværket er jo naturen. Vi mennesker tilhører skaberværket, naturen, så vores livets ånd er ikke forskelligt fra den livets ånd der gør sig gældende i skaberværket, naturen.
så Ånd er ikke oppe i hovedet eller bevidstheden (inklusivt selvbevidstheden) og intellektet (at vi danskere tænker sådan skyldes meget Kierkegaard) nej Ånd er livets Ånd knyttet til Livets Træ i Edens Have - midt i naturen.
så Ånd er ikke højere bevidsthed (som Tikka og Jan ABC konstant flirter med, men meget mere at komme ud af hovedet og vores subjektivitet, bevidsthed, kun), men tilhører dybets dimension (at vi skruer ned for bevidstheden og vender os imod vor eller begynder at være mere i overensstemmelse med vores fysiske kropslige biologiske sanselige - og hjertepulserende åndedrætslige - i verden værens TAO TOTALITET - kropslige sanselige engagerede tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens.
Livets Ånd er ikke længere at være adskilt eller fremmedgjort overfor Edens Have med Livets Træ i midten, altså naturen eller skaberværket.
Vi må huske at synden der adskilte os fra Livets Træ og Livets Ånd kom sig af at vi begyndte at gnaske i de moralske æbler om ondt og godt repræsenteret ved Loven. Paulus vil have os flyttet fra Loven og over i Kristus - Nåden, hele Guds Herlighed med os, hvor synden altså ingen magt længere har over os fordi vi vender os igen mod Livets Ånd.
sidste halvdel af Rom 7 og hele Rom 8 er helt afgørende for at forstå hvad jeg redegør for ovenfor.
Kræn-p roste meget denne min tolkning og forståelse tingene og jeg tror også at Arne her kan se at krisendommens tanker om Livets Ånd vi har i Kristus forsoner os med hele skaberværket, naturen. Der er tale om den samme skabende livets ånd der rør sig i al naturen (i hele skaberværkdet) vi i Kristus igen får del i fordi vi flyttes fra at leve efter Loven til Livets Ånd, til liv i Kristus.
-0-0-0-
med den forståelse ovenfor så ved vi hvordan vi skal bede, nemlig ved at lade Livets Ånd arbejde i os, den Guds skabende og fornyende Livets Ånd - den Ånd der gør levende - gøre arbejdet i os.
-0-0-0-
menneskets ånd er som sådan ikke noget dårligt ifølge Paulus 1 Kor 2, det er menneskets bevidsthed der er forskruet og dominerer vi mennesker på en højst uheldig måde. Vi mennesker lever i bevidstheden, kultur og sprog, og kan ikke stave til natur, vores forhold til Naturen er ødelagt gennem synden, hvor vi bliver adskilt fra Edens Have og Livets Træ midt i, og ja Livets Ånd Gud.
så jo mere Jan ABC og Tikka de lykkes med deres højere bevidsthed, jo mere adskiller de sig selv fra deres fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens Totalitet, Tao, tilstedeværelse, eksistens. Det er eskapisme - flugt fra vores jordiske eksistens også derfor højere bevidsthed altid har været at finde sammen med en eller anden form for stofmisbrug.
Måske skulle de have spurgt Jesus om det...
