De Mindemaaltider, der holdtes i de af Apostlene stiftede Menigheder, holdtes i Begyndelsen alene til Minde om Jesu Afskedstagen med sine Venner. Først ved Sauls Udlægning fik de en anden Betydning.
De Ord, hvormed han søgte at forklare Jesu Handling, indgaves ham af den Ældste. Ordene optoges af alle de Menighedssamfund, som Saul havde stiftet — senere hen ogsaa af andre Menigheder — og Ordene blev til sidst saa indlevede i Folkenes Tanker, at de paa Evangelisternes Tid tillagdes Jesus.
Nadvermaaltidet i den nye Form blev, fra at have været en symbolsk Handling, mere og mere materielt, indtil Brødet og Vinen efterhaanden blev det synlige Udtryk for „Jesu sande Legem og Jesu sande Blod“. (Joh. 6. 53—56).

Det teokratiske morgenprogram på mindehøjtidsdagen – Samuel Herd: “Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig” hvert år (Luk. 22:19)