Hej min gerne vil provokere serotonin, ven..

Kære Hanskrist, hvis det er dig een trøst, så vækker det da nogle følelser og tanker inde i mig, når jeg læser det du skriver. Min første reaktion er, at jeg faktisk bliver lidt underlig til mode, for hvad er det egentligt Hanskrist gerne vil mig. Så husker jeg hurtig hvad det er JEG gerne vil, og det er at forstå mig selv og dig min ven.

Jeg kunne tolke det du skriver Hanskrist, som din måde at ville komme i kontakt med noget inde i dig selv, men at du måske har brug for min reaktion for at få det frem.

Så kunne jeg spørge dig, hvilken reaktion du har brug fra mig, hvis det er du er interesseret i at vi skal hjælpe hinanden med at forstå os selv og hinanden?

Hvad er det hos mig du søger Hanskrist, siden du skriver det du skriver?

Er det en opfordring til at jeg skal gå ind i een form for konflikt med dig?

Jeg kan oplyse dig om, at jeg har nok i den konflikt som er i mit eget sind. Og jeg forstår at denne konflikt kun har noget at gøre med mig selv, og at den ikke helbredes ved at den projiceres eller fortrænges.

Kære Hanskrist, når det er man lærer at forstå og erkende ens egen tankeverden, og de deraf følgende reaktionsmønstre, så bliver det lettere og lettere ikke at, ja, se andre mennesker som de ansvarlige for det man tænker og føler.

Jeg tror ikke på at du dybest inde virkelig ønsker strid og konflikt, for jeg tror på at vi af natur er underlagt det samme sind. Vi flygter helt automatisk fra smerte, frygt og lidelse. Og selvom vi har nogle meget stærke forvrængede forsvarsmekanismer, så kan de kun midlertidig opretholde de illusioner der gør smerte, frygt og lidelse udholdeligt. Måden vi kan udholde og begrænse vores oplevelse af smerte og frygt, er ved at projicere det over på verden og medmennesker, og ja, det fører altid til at vi angriber og fordømmer andre mennesker. Det er den måde sindet retfærdiggøre det tankesystem og det reaktionsmønster det identificere sig med.

Når man ser på den voldelige udvikling mennesket vidner om, så viser det eet meget klart billede af den sindstilstand mennesket befinder sig i.

Men kære Hanskrist, jeg har skrevet side op og side ned omkring min måde at forholde mig til mig selv, medmennesker og verden på. Jeg har endda skrevet omkring min egen barndom og mine problemer i løbet af min opvækst, og om hvordan jeg nu har fået redskaber der gør det muligt for mig, ikke mere at flygte fra mig selv, mine tanker og følelser, og ja, ikke mere se mig selv som offer, men se mig selv som den altid ansvarlige for hvad enten jeg tænker og føler.

Men du kan lige kort få en opdate, blot for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Min mor var narkoman, og de første tre år af mit liv, lå jeg med abstinenser, og var fuldstændig utrøstelig. Hele mit liv har jeg kæmpet for ikke at skulle forholde mig til den følelse af, ja, total magtesløshed, og total kaos og konflikt. Jeg har ikke før nu kunnet forstå og sætte mig ind i, hvad det er jeg så tidligt i dette liv har oplevet. Et barn har ikke nogen bevidsthed til at kunne forholde sig til det det oplever, og på eet endnu dybere plan, så forstår jeg nu at det som opleves som værende noget der sker her i verden i een krop, er symboler på noget der i virkeligheden sker inde i sindet. Det at jeg forstår hvad der er årsag, gør også at det er muligt at bearbejde og give slip på virkninger. Hvis årsagen er falsk, så må virkningen også være det.

Der findes ikke nogen mere smertefuld følelse, end følelsen af afvisning og den deraf følgende følelse af tomhed og magtesløshed. Men for mig drejer det sig om, at se på hvad årsagen er til disse følelser, og det sker kun ved at forstå sig selv. Det sker kun ved at man i sig selv, kan være i sig selv, og opleve hvor abstrakt ens sind i virkeligheden er, og ikke mindst have een ide om, hvad der virkelig er sandt og hvad der virkelig er falsk. Medmindre man har een meget klar oplevelse af hvad der er sandt og hvad der er falsk, så er det umuligt at trandcendere sindets forvrængede forsvarsmekanismer, og igen blive fri.

Nå men, lige en lille fjing fjong og dingeling ding dong, fra mig til dig. Og som kronen på værket, tak, tak, tak, tak, tak, tak, og ja, så lige taaaaaaak.

Håber du har det godt Hanskrist, til trods for din lidt uduelige og positive ding dong dynamolygte serotoninske ven, som vrøvler og piller navle, og ja, ikke mindst har det med at vippe med sine tæer.

Kærligst Jan.

Ps. Jeg finder da Thomase´s ord meget fornuftige, også selvom han vil tildele Jesus æren. ;)

Ps. Der skulle stå måneder og ikke år.

He, men det kunne da have været ret interessant hvis det var år, for så måtte jeg godt nok have fået een ordentlig dosis.

Hej Arne:o)

Føler du dig truffet;o)

Nej, bare rolig.. Den eneste jeg reelt havde i tankerne, var såmæn Thomas selv.. At der er andre der også kan komme med, skal jeg ikke afvise, men det vil jeg lade være op til andre at afgøre:o)..

Jeg mener, ligesom dig, at det mest fornuftige er at sige tingene som man ser dem eller lade være.. Bevares, man behøver jo ikke præsentere det på en så uanstændig måde som man overhovedet kan, ting kan sige pænt.. Men man bør nu stadig sige hvad man mener..

Mvh