Hvad mener du om skriftsted fra Johannes kap. 1

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/1

.

Arrhiuh...

Noget mirakuløst tegn er netop sket igen ikke kun åndeligt men også konkret med en personale ved en cafe? Men historien fortæller jeg ikke endnu, da ingen værdsætter det...
Også endda ekstra opdager jeg, at min skuffe i boligen er åben helt uden min indblanding?
Biblen: "I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt."

Uhh- mere og mere af min ifølge lægerne uforklarligt lammelse af min hånd forsvinder tilmed.
Jeg personligt bestemmer ikke over alt, men mine hænder tjener...
Da jeg så senere mente, at fristelsen hor er ok, så mistede jeg igen det. Derefter sagde jeg, at hvis ´du´ vil det bedre uden dette, så virk igennem jeg igen? Pludseligt efter denne bøn kan jeg bevæge uden genoptræning min arm og hånd igen? Tak!

Det har Edgar Morin svaret på. Giv hvad Edgar Morin skriver stor opmærksomhed - studer teksten nøje og læs teksten flere gange og I må aldrig glemme denne tekst men vend tilbage til teksten resten af jeres liv.

Edgar Morin:

Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).

Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.

1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);

- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.