Redskaberne er fundet i samme lag som menneskene, og det er lykkedes forskerne at datere flinten direkte med en metode kaldet thermoluminescens-datering.
Det er en meget raffineret metode, som udnytter, at krystaller som flint over tid ophober energi fra radioaktivitet som kosmisk stråling. Den energi kan frigives bl.a. ved opvarmning, og da forskerne er så heldige, at menneskene brugte ild, kan de finde flinteredskaber, som tilfældigvis har ligget under bålet og så at sige er blevet 'nulstillet'.
Ved at frigive og måle, hvor meget energi der siden er ophobet, kan forskerne datere flinten til omtrent 300.000 år.
De daterer også en mennesketand og viser, at med nye kalibreringer og en forbedret metode (elektron spin resonans) ændres den oprindelige datering på 160.000 år også til omkring 300.000 år.
»Med de nye dateringer bliver Jebel Irhoud-fossilerne de ældst kendte fund af Homo sapiens, og de før så gådefulde fossiler giver nu meget bedre mening,« siger Phillip Gunz.
Redskaberne er fundet i samme lag som menneskene, og det er lykkedes forskerne at datere flinten direkte med en metode kaldet thermoluminescens-datering.
Det er en meget raffineret metode, som udnytter, at krystaller som flint over tid ophober energi fra radioaktivitet som kosmisk stråling. Den energi kan frigives bl.a. ved opvarmning, og da forskerne er så heldige, at menneskene brugte ild, kan de finde flinteredskaber, som tilfældigvis har ligget under bålet og så at sige er blevet 'nulstillet'.
Ved at frigive og måle, hvor meget energi der siden er ophobet, kan forskerne datere flinten til omtrent 300.000 år.
De daterer også en mennesketand og viser, at med nye kalibreringer og en forbedret metode (elektron spin resonans) ændres den oprindelige datering på 160.000 år også til omkring 300.000 år.
»Med de nye dateringer bliver Jebel Irhoud-fossilerne de ældst kendte fund af Homo sapiens, og de før så gådefulde fossiler giver nu meget bedre mening,« siger Phillip Gunz.
Du kommer med en masse påstande, men er der belæg for dem...
Svar
Citer