Hej Arne. ja For at illustrere hvordan man kan kende forskel på dem der har den sande tro, og dem der ikke har, siger Bibelen: “I kan kende dem på deres frugter. Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel?” (Mattæus 7:16) Ligesom man kan se forskel på en vinstok og en tornebusk ved at lægge mærke til hvilke frugter der er på den, sådan kan man se forskel på sand og falsk religion ved at betragte dens frugter, eller ved at se efter disse kendetegn.
Sand religion er baseret på Bibelen og ikke på menneskers filosofier. (Johannes 4:24; 17:17) Det indbefatter sandheden om sjælen og håbet om et evigt liv på en paradisisk jord. (Salme 37:29; Esajas 35:5, 6; Ezekiel 18:4) Og den holder sig heller ikke tilbage fra at afsløre religiøse løgne. – Mattæus 15:9; 23:27, 28.
Sand religion hjælper mennesker til at lære Gud at kende og fortæller dem om hans navn, Jehova. (Salme 83:18; Esajas 42:8; Johannes 17:3, 6) Den lærer ikke at han er en uforklarlig og fjern Gud, men derimod at han ønsker at vi skal have et forhold til ham. – Jakob 4:8.
Alle mennesker har et navn. Er det så ikke rimeligt at antage at Gud også har et navn? Brugen af navne er unægtelig et vigtigt aspekt ved menneskers indbyrdes venskab. Burde det samme ikke gælde når det drejer sig om vores venskab med Gud?
I Bibelen siger Gud: “Jeg er Jehova. Det er mit navn.” (Esajas 42:8) Selvom han også har mange titler, såsom “Gud den Almægtige”, “Suveræne Herre” og “Skaber”, viser han sine tjenere ære ved at han lader dem bruge sit personlige navn når de henvender sig til ham. – 1 Mosebog 17:1; Apostelgerninger 4:24; 1 Peter 4:19.
Der er mange bibeloversættelser der bruger Guds personlige navn i Anden Mosebog 6:3, hvor der står: “I sin tid viste jeg mig for Abraham, Isak og Jakob som Gud den Almægtige, men ved mit navn Jehova gjorde jeg mig ikke kendt for dem.”
Svar
Citer
