Ja det er da et godt spørgsmål, Hvem vil blive oprejst? Bibelen siger at “der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige”. (Apostelgerninger 24:15) De retfærdige indbefatter trofaste mænd og kvinder som Noa, Sara og Abraham. (1 Mosebog 6:9; Hebræerne 11:11; Jakob 2:21) De uretfærdige indbefatter dem der ikke levede op til Guds normer fordi de ikke havde mulighed for at lære dem at kende og følge dem.
Men de uforbederligt onde vil ikke blive oprejst. Når de dør, vil de blive udslettet for evigt uden noget håb om at vende tilbage til livet. – Mattæus 23:33; Hebræerne 10:26, 27.
Hvornår vil opstandelsen finde sted? Bibelen har forudsagt at opstandelsen til himlen ville finde sted under Kristus’ nærværelse, som begyndte i 1914. (1 Korinther 15:21-23) Opstandelsen til liv på jorden vil ske under Jesus Kristus’ tusindårsrige, hvor jorden vil blive omdannet til et paradis. – Lukas 23:43; Åbenbaringen 20:6, 12, 13.
Hvorfor er det fornuftigt at tro på opstandelsen? Bibelen indeholder detaljerede beretninger om ni opstandelser, alle bekræftet af øjenvidner. (1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37; 13:20, 21; Lukas 7:11-17; 8:40-56; Johannes 11:38-44; Apostelgerninger 9:36-42; 20:7-12; 1 Korinther 15:3-6) At Jesus oprejste Lazarus er særlig bemærkelsesværdigt, for Lazarus havde været død i fire dage og Jesus udførte miraklet foran en menneskemængde. (Johannes 11:39, 42) Selv Jesus’ modstandere kunne ikke benægte kendsgerningerne, så i stedet for prøvede de at dræbe både Jesus og Lazarus. – Johannes 11:47, 53; 12:9-11.
Det vil sige alle unge som gamle.