Gerth:
Jeg møder faktisk til hverdag ikketroende sindslidende folk, som opfører sig ligeså skørt som internettrolde og religiøse sekter. Jeg siger det sådan, fordi H for kun en uges tid siden om min kritik imod hans indlæg anklagede mig for, at jeg havde et uhyggeligt mørke med uhyrlige ord.
Iøvrigt en mørk side eller mørk periode i dit liv, du har skrevet rigtig rigtig meget om hvor meget har præget dit liv (ødelagt dit liv i mange år med lidelser). Du har selvbiografisk refereret hertil et utal af gange.
Min Picasso sammenligning var et forsøg på, at hvis vi med god vilje ville finde en mening med dine tekster (der ret tit nærmer sig det ulæselige og uforståelige
(hvilket du også ofte har fået at vide af Tikka, en anonym og undertegnede)).
Musik uanset hvor "grimt" det er og svært det er at forstå - så kan det blive yderst populær fordi det afspejler vor tid, noget i sindet, som Picasso's malerier. Vi genkender noget, måske en smerte eller en forvirring og kaos, noget der mangler struktur.
Sådan kan man godt læse dine tekster Gerth.
Du stjæler begrebet størrelsen HELLIGÅNDEN (som er et begreb der stammer fra kristendommen) og så begynder du ellers ud fra din private opfattelse af dette begreb at forstå:
Dig selv
Dine omgivelser
Vor tid
Ja alt - også historien, verdenshistorien, og menneskehedens skæbne.
-0-0-0-0-
Fint nok og jeg er en af de få der har givet dig en positiv kritik og skudsmål (til trods dine unoder (dårlige opførsel, især da du begyndte her på stedet (måske det er derfor du har bedt om at få alle dine indlæg slettet)). Men lad nu være med at løbe fra den fortid men bevis gerne at det er og forbliver en fortid du er lykkedes at komme fri af.
Trosfrihed er hvad Trosfrihed er
(ikke at Trosfrihed ikke kan udvikle sig over tid - alene det forhold at folk forlader stedet enten pga af at de dør eller bliver træt af stedet og eventuelle nye kommer til - gør jo at Trosfrihed aldrig er en entydig statisk størrelse) og vi kan derfor have nogle forventninger til Trosfrihed vi aldrig får opfyldt.
Men selvfølgelig hvis vi skriver med hjerteblod og invisterer vores sjæl i hvad vi skriver - så er det vel naturligt at vi ønsker at blive set - bemærket og måske anerkendt.
Men dette gælder jo mindst lige så meget den mindre begavede som den originale højt begavede der siger noget der rykker og bringer os videre ved at bringe et forklarelsens lys (gerne tværvidenskabelig) ind over de emner, temaer, vi er beskæftiget med.
I mit Picasso indlæg skrev jeg du kunne tåle kritik Gerth - gør nu ikke mine ord til skamme ved at forsætte med at afsløre hvor nærtagen og såret du er over at jeg har påpeget den lidt uhyggelige mørke side der er med inde over din tænkning.
Vi skal være varsomme når der er noget i vores liv vi gerne vil tage afstand fra, lægge fra os, fralægge os. Ofte vil nøjagtig dette forfølge os fordi det er en del af os selv men vi ser det ude i andre, vi projicerer det fra os og ud i andre. Vi ser splinten i andres øjne men ikke bjælken i vores eget øje.
Arne forsøger også at tage afstand fra flere ting, fx dogmatisme, heriblandt dogmatisk fordømmende kristendom. Og han er til trods den mest dogmatiske og fordømmende tænker jeg nogensinde har mødt - det er lykkedes ham gennem årene med stor iver at få fjernet det gudsforhold JESUS KRISTUS er kendt for at bringe til verden og som hele kristendommen bygger på.
Hver gang vi ser et fromt menneske i inderlig bøn - med et passioneret inderligt bønsliv - i Kirken eller i Jesu navn eller under et kors - så er dette menneske i Arne's optik "storsnudet" og fuldstændig på gale veje med hensyn til det guddommelige som vedkommende totalt har misforstået - da den relation mellem Gud og mennesket JESU KRISTI bønsliv udtrykker slet ikke findes ifølge Arne. Det er at bede til et hankøns væsen påstår han naivt og idiotisk som Gerth også har udtrykt det fra tid til anden fordi han lefler for ungdommen og Arne fordi han har meldt sig ud af folkekirken og for de penge han her sparer har tegnet et livslangt abonnement på Information hvor man igennem årene har kunnet læse at kristne tror på Gud som et hankøns væsen når de beskriver deres gudsforhold som forholdet mellem far og søn. Kun børn kan læse og forstå sådan - det har intet med sagen at gøre - da det skal tjene som en beskrivelse af vores gudsforhold.
Hvis jeg mødte et ungt menneske der var spirituelt religiøst søgende ville jeg advare på det kraftigste imod en type som Arne der skubber Gud ud i det upersonlige og især ud i astrofysisk tågesnak og spekulationer.
Lyt ikke til en mand der gør det med Gud til noget upersonligt - lyt ikke til en mand der i meddelelsen JEG ER - fjerner JEG og ender op i noget der bare ER - men som ikke meddeler sig og åbenbarer sig direkte til vi mennesker.
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 1 Kor 2
Den GUD HELLIGÅNDENS HUL IGENNEM til GUD og det guddommelige himmelske - GUDs Riget - vi har i JESUS KRISTUS - den forsøger Arne med den størst tænkelige menneskelige iver at ringeagte og få fjernet igen.
Det blasfemiske eller det bedrageriske er at det menneske jeg nogensinde har mødt der mest ihærdigt benægter og latterliggør alt det JESUS KRISTUS står for og religionshistorisk er kendt for - at han flager med et JESUS KRISTUS IKON.
Det er at flage falsk. Det er så modbydeligt og så frastødende.