Har I lyst til at dele de ord, som inspirerer jer på jeres vandring? Selv er jeg meget inspireret af ord, som kalder os til et liv i uselvisk kærlighed.

En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej.

Velsignede er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.

Guds mysteriers astrolabie er kærlighed.

Fra Aldous Huxley's Den Evige Filosofi hvor Huxley citerer William James, Jesus Kristus (Matthæusevangeliet) og Rumi.

Inspirerer? -

Her styrkende ord

*


Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare,


*
Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

2. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.

*

Alt er tomhed og jag efter vind

*

det er visdom at vide vi ingenting ved

*

den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.

*

Herren er min klippe, min borg, min befrier,
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,

*

Tikka(?)


Ord at styrke sig på, siger du. Men hvordan søger man tilflugt hos Herren? Og hvem er Herren?

Det gør man ved "at træde ud af sig selv"

Det er fra salme 18


Dannelse kommer ikke af sig selv, og bibelen er et godt sted at lære sig selv at kende.


https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Hebr/4

Hej Tikka

Men hvem er Herren? I Det Gamle Testamente er det vel ikke Jesus, som endnu ikke var født. Og dit citat om Herren som klippe og borg kommer derfra. Fra Salmerne.

Men i Det Nye Testamente er Jesus Herren, ikke sandt?

Jeg er nysgerrig på at høre, hvordan vi "træder ud af os selv". Og interessant er det, at du selv nævner Guds ord:



Men hvad betyder dette "Guds ord", som "trænger igennem"?