Jeg ser, at vi er enige langt hen ad vejen - men nok lige undtaget din slutkonklusion:
Citat:
Så det betyder måske, det er slut med dit absolutte intet? - Og at ”tomrummet” ikke skal forstås som tomt?
Her ser jeg Gud- eller for mig det guddommelige - i begyndelsen i det absolutte intet skabende det værende, som for mig er guddommeligt. Men jeg må indrømme, at jeg går i baglås overfor evigheden. At kristendommen så tillige "forærer" os mennesker denne klode, så vi åbenbart kan plyndre og tilsvine den, det burde være ukristeligt, synes jeg.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
Her ser jeg Gud- eller for mig det guddommelige - i begyndelsen i det absolutte intet skabende det værende, som for mig er guddommeligt. Men jeg må indrømme, at jeg går i baglås overfor evigheden. At kristendommen så tillige "forærer" os mennesker denne klode, så vi åbenbart kan plyndre og tilsvine den, det burde være ukristeligt, synes jeg.
Men egentlig "går jeg i baglås" både over for det guddommelige, det absolutte intet, skabelsen og evigheden, og jeg fornemmer, at dét ikke er noget, vi mennesker skal kloge os på - nej, jeg tror vi i stedet taknemmeligt skal glæde os over det værendes væren - her jo også egen væren - og derved lade os motivere til på harmonisk vis at elske - og have omsorg for - alt værende - i stedet for religioners gøren os mennesker til verdens herskere.
En sådan ydmyghd kender religionerne tydeligvis ikke til, men mon ikke klima- og Coronakriserne er et budskab fra det guddommelige til os mennesker om ydmygt at finde vor rette plads i det værende?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
Hej Geth. Jeg er ikke i stand til at følge dig i din tydning af mine ord. Du konkluderer:
Citat:
På den måde er alt jo ligegyldigt.
Men for mig er det en gave at være værende i det værende - så længe det varer - en gave som fører mig til ydmyg taknemmelighed, til glæde og til omsorgsfuld altomfattende kærlighed - en omsorg, der gør mig veltilpas, og som jeg oplever som meningen med mit liv
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
Her ser jeg Gud- eller for mig det guddommelige - i begyndelsen i det absolutte intet skabende det værende, som for mig er guddommeligt.
Man kan ikke tale om det absolutte intet når noget er tilstede.
Citat:
At kristendommen så tillige "forærer" os mennesker denne klode, så vi åbenbart kan plyndre og tilsvine den, det burde være ukristeligt, synes jeg.
Jorden er bibelsk skabt af gud til at bebos af mennesker, der adlyder ham, og det betyder jo at vi skal passe på den, og det vi kalder skaberværket.
Citat:
... jeg tror vi i stedet taknemmeligt skal glæde os over det værendes væren - her jo også egen væren - og derved lade os motivere til på harmonisk vis at elske - og have omsorg for - alt værende - i stedet for religioners gøren os mennesker til verdens herskere.
En sådan ydmyghd kender religionerne tydeligvis ikke til, men mon ikke klima- og Coronakriserne er et budskab fra det guddommelige til os mennesker om ydmygt at finde vor rette plads i det værende
mon ikke klima- og Coronakriserne er et budskab fra det guddommelige til os
Hmm måske …
Biblen taler jo tydeligt om, at vi først og fremmest skal elske gud – men det kan man jo kun hvis man kender ham.