Hvad du skriver Arne er næsten sort snak for mig - men noget kan jeg dog forstå af dine sære/mærkværdige teologiske forvirrede tanker om tingene:
Først var det Gud der ifølger Arne var fjern og ukendt og uerkendelig for os. Men nu gælder det samme Jesus Kristus.
Selv om stort set dog alle kristne kan enes om sand Gud og sandt menneske - så afviser Arne også det forhold.
Ifølge Arne var Jesus ikke et virkeligt menneske - ikke sandt menneske. Med den antagelse findes kristendommen ikke.
Begivenheden KRISTUS som Prenter nok ud fra Barth giver følgende udtryk:
inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er i Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud.
Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer (fx Arne's negative tanker om Gud), og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter.
Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte.
Kun om den fjerne gud (Arne's fjerne Gud) kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker,
hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud - og Arne skubber Gud væk fra os - gør Gud fjern og fremmed for os og uerkendelig for os - vi kan ikke være i bøn og samtale med Gud. Agnostiker Arne har da heller aldrig været i bøn. Og Jesus var konstant i bøn og bad os om det samme.
Jeg ønsker virkelig for Arne at han må opnå erfaring med Gud i sit liv som virkelighed GUD HELLIGÅNDENS NÆRVÆR og underfulde gerninger - inspiration og motivation fx.
I begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - erfarer vi Gud som virkelighed - altså vi kender Gud Helligånden - at være drevet af Ånden (af Guds Ånd).
Paulus skærper tingene i 1 Kor 2 hvilket glæder og fryder Jung da han her ser sin psykologi blive bekræftet af Paulus:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
2 Kor 3:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.