Hej Cato!Det glæder mig, at du har forstået den begrebslogiske argumentation.
Dermed er alle problemer selvfølgelig ikke løst i diskussionen mellem teister og agnostikere/ateister.
Mere end 99% af det som teister i denne verden holder for sandt, kan umiddelbart afvises som ren ønsketænkning eller tankespind, fordi det strider mod fysikkens love. Men der bliver efter min vurdering noget til rest som ikke er så nemt at få bugt med. Tilværelsen har mystiske sider som principielt ligger uden for, hvad det er muligt for naturvidenskaben eller begrebsfilosofien at falsificere eller i det hele taget sige noget som helst fornuftigt om. Det er det jeg kalder
"det absolut transcendente", som andre kalder Gud, hvilket jeg finder er et belastet ord.
Om dette
"absolut transcendente", "eksisterer" (allerede brugen af ordet "eksistens går ud over grænserne for hvad vi logisk set kan udsige, hvorfor jeg har sat det i citationstegn) kan vi umuligt vide, men det er en mulighed som også den logiske tanke, der erkender sin egen begrænsning må anerkende. Om vi vil kalde det tro eller mulighed beror nok også på, hvordan vi hver især er skruet sammen rent mentalt, jfr. mine overvejelser om de psykiske grundprocesser i diskussionsoplægget
"Menneskene har så mange mmærkelige ting for".Hilsen
Ipso Facto --------
"Hvis Stravogin tror, tror han, at han ikke tror. Hvis han ikke tror, tror han ikke, at han ikke tror." - Citeret fra Dostojevskis roman
"Brødrene Karamasov", som eksistentialisten Albert Camus refererede til i bogen
"Sisyfos Myten", 1942 - en analyse af forholdet mellem eksistens og det absurde.