Hej Cato!

Det glæder mig, at du har forstået den begrebslogiske argumentation.

Dermed er alle problemer selvfølgelig ikke løst i diskussionen mellem teister og agnostikere/ateister.

Mere end 99% af det som teister i denne verden holder for sandt, kan umiddelbart afvises som ren ønsketænkning eller tankespind, fordi det strider mod fysikkens love. Men der bliver efter min vurdering noget til rest som ikke er så nemt at få bugt med. Tilværelsen har mystiske sider som principielt ligger uden for, hvad det er muligt for naturvidenskaben eller begrebsfilosofien at falsificere eller i det hele taget sige noget som helst fornuftigt om. Det er det jeg kalder "det absolut transcendente", som andre kalder Gud, hvilket jeg finder er et belastet ord.

Om dette "absolut transcendente", "eksisterer" (allerede brugen af ordet "eksistens går ud over grænserne for hvad vi logisk set kan udsige, hvorfor jeg har sat det i citationstegn) kan vi umuligt vide, men det er en mulighed som også den logiske tanke, der erkender sin egen begrænsning må anerkende. Om vi vil kalde det tro eller mulighed beror nok også på, hvordan vi hver især er skruet sammen rent mentalt, jfr. mine overvejelser om de psykiske grundprocesser i diskussionsoplægget "Menneskene har så mange mmærkelige ting for".

Hilsen

Ipso Facto


--------
"Hvis Stravogin tror, tror han, at han ikke tror. Hvis han ikke tror, tror han ikke, at han ikke tror." - Citeret fra Dostojevskis roman "Brødrene Karamasov", som eksistentialisten Albert Camus refererede til i bogen "Sisyfos Myten", 1942 - en analyse af forholdet mellem eksistens og det absurde.

Problemet er lidt, at man ramler ind i det jeg vil kalde "uendelig tvivl" - hvis en person siger, at man aldrig kan vide noget med sikkerhed, hvordan kan vedkommende så vide det? Det er parakdoksalt og ulogisk.

Hvis person A siger: "jeg ved, at X eksisterer",
kan person B sige: "person A tror, at vedkommende ved, at X eksisterer",
dertil kan person A sige: "person B tror, at jeg tror, at jeg ved, at X eksisterer" - osv. derud af...

Hvis vi ikke kan vide noget, hvordan kan vi så vide, at vi ikke kan vide noget?

Ifht. Icso Faptos udtalelse om ateister giver det visse udfordringer. Det er med andre ord direkte meningsløst, at gå ud i den slags udtalelser, da man rammer sig selv i rumpen med det argument man lige har brugt overfor sin opponent!

Ipco Fapto, dit "absolut transcendente" er tom luft (og mindre endnu). Det er først og fremmest ikke noget der kan underbygges af hverken erfaring eller logik - men et tankespind uden lige. Hvis noget er "absolut transcendent" for os mennesker, da er det absolut uerkendeligt for os mennesker - vi kan intet vide om det - og derved findes der ingen grund til at tro det eksisterer, med mindre man finder trang til "magisk tænkning" altså.

Du siger selv, at "mere end 99% af det som teister i denne verden holder for sandt, kan umiddelbart afvises som ren ønsketænkning eller tankespind, fordi det strider mod fysikkens love", men hvad er det der indikerer, at dette ikke i fremtiden vil kunne forklares vha. vore videnskabelige metoder. Hvorfor mister man tilliden til metoder der indtil nu har bragt os vældig langt ifht. at afdække årsagssammenhænge i naturen og universet - hvad er årsagen til, at du gerne vil holde fast i at der er ting vi ikke vil kunne forklare logisk, og indenfor de (gældende) fysiske love, i fremtiden?

Kære Jakob.

Jeppe har skam erkendelsesmæssigt og begrebslogisk løbet efter sin hale hele tiden, men det er endnu ikke lykkedes ham at fange den.

Universet kender ikke til paradokser. De er kun et resultat af, at sproget ikke er i stand til at beskrive det, og dermed falder alle begrebslogikkens argumenter om objektive sandheder til jorden. Men Jeppe har konstant holdt dem frit svævende i luften ved at ignorere tyngdekraften i sin teori om alting.

Mvh

Ole Bjørn ;)