Aldous Huxley forklarer det så fint.
En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej.
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Det var Aldous Huxley. Utroligt hvor kort og smukt det samme kan siges af dem, som opfylder betingelserne. Fra Bjergprædikenen, Rumi, Johannes-brevet og Uvidenhedens Sky (et kristent skrift af mystisk karakter).
Velsignede er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed.
Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed.
Ved kærlighed kan han findes og fastholdes, men aldrig ved tanken.
Svar
Citer
Jeg læser ikke HansKrist på den måde. Men det gør du og det tager jeg til efterretning. Håber du fortsætter med at skrive herinde... 