Begriber ikke du har problemer med kærligheden i forhold til din næste, med den underskrift du har, og med din holdning at gud er i ALT


manglende forståelse for ”den anden” fjerner ikke ens egen kærligheden og man kan godt elske et menneske og samtidig tage afstand fra deres handlinger/adfærd, men indrømmet svært hvis man af samme føler sig truet, for så sætter forsvars mekanismen i gang – og kærligheden forsvinder,

Nå, men fortællingen om Jesu korsfæstelse er et godt eksempel.

Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

De vidste jo godt de slog en mand ihjel, men ikke at det var guds søn -

... så tilgivelse er altid godt og betyder hadet ikke slår rod, for det er jo sådan, at ønsker man fred og en bedre verden, må man jo starte med sig selv.


Må indrømme. Har ikke fulgt tråden, så måske min kommentar ikke er relevant, men man skal vide - man ved, at vælger man kærligheden gør man sig selv sårbar, da der jo ingen forsvarsmekanismer er iblandet selv om man tager afstand fra en handling/væremåde

Og lige en tilføjelse: Kærlighed er for mig ikke en pligt, men noget spontant.

Så bør du styrke din taknemmelighed, når nu livet for dig er guddommeligt.

Jeg mener. Du bør – set med mine øjne – ikke gi kærlighed spontant – men være kærlighed.

Du får vel selv kærligheden konstant, når du ser livet som guddommeligt