Arne:
Det, jeg oplever, er på en måde meget simpelt: Fornemmelsen af guddommelighed i alt.
Ja nu er det sådan med fornemmelser og da især folks personlige, subjektive, fornemmelser, at det er svært at stille noget op overfor hvad folk har af fornemmelser.
Men kan vi behandle, tage vores fornemmelser, under en vis sproglig metodisk og ja endda videnskabelig undersøgelse?
Det tror jeg godt vi kan, og her er jeg så enig med Tikka i det problematiske i at du bruger ordet "guddommelighed" - hvorfor vil du bruge det tillægsord Arne, dig der ikke vil have noget at gøre med den tanke at vi mennesker skal kunne erkende det guddommelige, eller noget guddommeligt.
Du vil så hævde at du her har flyttet dig i løbet af foråret 2021 - hårdt presset af HansKrist i forbindelse med at en Paulus sætning fra 1 Kor 2 pludselig blev erklæret at være meget som du selv oplevede tingene.
Men tilbage til hvad vi mennesker fornemmer, har eller kan have af fornemmelser, som MÆRK VERDEN af Tor Nørretranders har gjort et nummer ud af. Nemlig at vi står i et umiddelbart MÆRKELIGT "før bevidst" eller ubevidst udenom bevidstheden (den bevidste opfattelse af tingene/verden der er langsomt og koster 1/10 sekund (hvorfor hvis bevidstheden skal med ind over vi er 1/10 sekund bagud i forhold til virkeligheden)) forhold til verden.
Videre om vores fornemmelser gælder at vi har kinæstetisk sans, altså tyngdekraften gælder for vores liv ihvertfald på jorden, og her er det vores kinæstetiske proprioceptive sans der hele tiden fodre os gennem tyngdekraften med orientering og sans om hvordan vi er i balance, at vi ikke snubler og falder på gulvet.
Men her er det bare et oplæg, brainstorm, om at vi har mulighed for at tale med hinanden om fornemmelser på en sproglig konsistent måde og endda gøre det til genstand for videnskabelige undersøgelser.
Jeg vender tilbage, Virkeligheden gør sig gældende og jeg må tilbage til den og mit ansvar og pligter her.