| 
| 
	
 
| 1 
registreret Arne Thomsen
38 
gæster og
161 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #17549 - 25/05/2014 15:12  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Simon, du nævnte Borum, og ham kan jeg stadig ikke holde mig fra   SOM ET LIV 
 Det som bevæger sig når alt er stille
 det hav af ikke-bølger
 det træ af ikke-løv
 den kærlighed to centi-
 meter fra huden
 
 En glas-have
 hvor en glas-prins
 gør kur til en glas-prinsesse
 og solen gennemskuer dem
 
 Det var ikke meningen jeg ville forstyrre
 den stilhed der er opstået mellem os
 jeg bider mig i læberne
 og ser den anden vej
 
 Forsvundne menneskers
 forsvundne drømme
 et forsvundetheds-museum
 hvor vi forklædte har skjult os
 
 En sprængfilm en univers-opståen
 det gode gamle "lige før"-trick
 en dirren
 i kroppen
 
 Næ er det dig -
 Har jeg ikke set dig før -
 Har du set hvor solen skinner
 alt over ingenting -
 
 Poul Borum
 
 Lyssyn hedder digtsamlingen, og her et   Lyssyn   til ørerne   Sommerlyse hilsner fra  RoseMarie |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #17581 - 27/05/2014 08:15  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM.. Ja, den er helt forrygende, enig - min favorit er dog denne: http://www.youtube.com/watch?v=Og7JS8mcp3c Mine rødder forstår desuden din glæde ved Borum, det er hans egenart(-ighed) der gir mig noget. God soldag ;)  mvh Simon |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #17747 - 09/06/2014 06:12  Re: Mellemrummet
[Re: Anonym] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ak ja, det dér med livet…, ja det ku’ jo skues gennem Andersens øjne, altså Bennys, den levende Andersen, og sørme dansemig om ikke også ordet ”sjæl” forekommer i slutningen, altså af digtet; ikke at der endelig viser sig noget menneskeligt ved ordet ”sjæl”, nej det er nærmest sjæl'nt brugt, hvorimod der omsider forekommer noget endeligt ved livet, der derfor endelig må bruges, for det er for sent at blive snydt, altså af livet: 
 Livet
 
 det er noget vi alle kender
 livet
 fører så meget med sig
 fører så meget bort med sig
 jeg har ikke noget mod livet
 det ligger bare ikke naturligt for mig mere
 der skal flere forberedelser til nu
 længere tids opvarmning hver morgen
 hvad skal det ende med
 til sidst er det tilløb alt sammen
 og når man så skal springe
 er man dødtræt
 der er ikke andet for
 man må snyde sig selv
 for at kunne holde det ud
 gå op i starten
 give sig hen i sit timelange tilløb
 med liv og sjæl.
 
 - Benny Andersen.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (09/06/2014 06:13)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #17748 - 09/06/2014 06:47  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morgen til syvsoverne, dermed både Benny Andersen og dig RM, som sikkert snorker som en ø af sæler lige nu, mens haven sprudler af liv under solen og jeg ryger min tredje smøg til den anden kop kaffe og Treram garanteret har drukket sin fjerde kop te – syvsover, RM! ;) 
 Jeg har morgenstor forståelse, ja nærmest forstand for Benny, og undrer mig også over forståelsen af hans digte som ”sjove”; nåja, det sjove har jo vidde grænser og fødtes aldrig uden moder alvor, men alligevel, morsomt er det sjove nu først i alvorens lys; det lys der oppebærer digtene, hovedet til bowlerhatten – og jeg forstår godt Benny gerne vil ha’ en rest af sig selv, når folkeligheden omsider har fået deres; så her en rest af Benny, den levende, livgivende, ham der sikkert snorker ligesom RM og øens sæler ;)
 
 Syvsover
 
 Umulige umådelige morgen
 hvor man aldrig kommer ud af sengen
 eller blot når frem til dens udkant
 så vidtstrakt er den
 på størrelse med et amt
 man ormer sig vej
 under klam lavthængende dyne
 enlig vildfaren spermatozo
 har ikke kondition til at nå frem
 må standse
 trække vejret og modet
 nu ingen svedig panik på lagnet
 der er endnu uprøvede folder at følge
 ingen trafik at ta hensyn til
 man ventes derude ved dynegrænsen
 med spørgsmål, aftaler, sliske, slips
 man ventes at vågne
 man har pligt til at grave sig ud
 en gang om dagen
 og vise sig
 spise lidt
 vokse lidt
 stille op og vente på sin tur
 strække sig
 bøje sig
 skrive under på noget eller danse
 tage stilling
 tage ved lære
 tage ved
 men jeg bliver mat i bevægelserne
 af al denne dyne
 der skyder sig frem foran mig som en bræ
 hvad forplanter sig gennem dun
 send et filtagtigt morse ud
 til trippende foresatte
 teklaprende nærmeste
 vagthavende opdragere og kreditorer
 jeg er i live med på forhånd afkræftet
 sæt en eftersøgning i gang
 med radar, frømænd, Sct. Bernhardshunde.
 
 - Benny Andersen.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (09/06/2014 06:53)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #17750 - 09/06/2014 08:30  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Go'morgen Simon   Næ, RM ligger ikke og sover længe i dag, for hun har haft et par sovedage, så nu er hun frisk fra fad      ... og har allerede været i haven i flere timer lige fra det blev lyst nok til at se og havenusse med kærtegn og kærlige hænder og et smil om munden   Benny ... ja, der er nu noget ved ham Benny, morgenkaffen og hans Morgenhymne I dag skal der leves, folkens! Vi er allerede i gang
 startede tidligt i morges
 vand i ansigtet
 kaffe i halsen et rask skænderi
 og lidt morgenavis.
 Vi mangler stadig latteren
 arbejdet
 kærligheden
 og et par måltider til
 så mere kul på, folkens!
 Nye ideer modtages gerne
 Hvad med uden forklaring
 at gi grønthandleren et kys
 eller ta frakken omvendt på
 Det skal mærkes at vi lever
 Musik må der til
 og blomster til alle
 hvem ved, en enkelt banan måske
 Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
 hold kroppen i gang så den damper
 thi hellere dampe end støve
 Skriv tredive breve og plant et træ
 efterlign et par fuglestemmer
 tillæg din kone en frygtelig last
 og tilgiv hende på stedet
 det er alt sammen tegn på liv
 Endnu er dagen spæd
 du kan nå en masse
 inden du segner livstræt om
 for i dag skal der sørme leves.
 overdriv for en gangs skyld:
 Thi kendes for ret:
 Du er dømt til at leve!
 Du må ikke kassere din skæbne
 tværtimod tage den på dig
 Fyld den ud
 som din hud!
 Bid livet i låret
 Find fremtiden frem
 Rut med planer og visdomsord
 Brug store ord i massevis.
 
 Sommerlig morgenstemning her fra RoseMarie |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |