Hej og velkommen til Zen!I dialog med Jacob:
Jacob: Jeg fastholder, at man med god grund kan antage standpunktet: guder eksisterer ikke.
Zen: Det kommer an på, hvad du mener med "guder". Hvad er "guder"?
I Jacobs tilfælde kunne man forestille sig, at
"guder" betyder det Jacob beslutter at ordet skal betyde blot det henviser til et metafysisk fænomen.
Hvis Jacob definerer
"guder" som transcendente almægtige væsener med nødvendig eksistens, som har skabt alt og som står over mennesket, så fastholder Jacob, at man har gode grunde til at afvise eksistensen af sådanne
"guder". Hvis
"guder" derimod betyder teleologiske principper som står bag ved eller over naturlovene og styrer den historiske udvikling mod et givent mål, så er der intet i vejen for, at sådanne
"guder" kan eksistere.
Så længe begrebet
"gud/guder" ikke fastlægges indholdsmæssigt ved tildeling af nogle konkrete egenskaber som det besidder, er det et tomt begreb der kan betyde hvad som helst. Tomme begreber kan selvfølgelig hverken bevises at være sande eller falske. Faktisk opfylder ordet
"gud" end ikke definitionen på at være et begreb, idet et begreb må kunne stå i konsistensrelationer med andre betegnelser eller ord, således at påstande hvori begrebet indgår kan være enten sande, falske eller meningsløse.
I stedet for at tale om
"gud/guder" burde man hellere tale om oplevelsesbegrebet: at nogle personer har usædvanlige
"åbenbaringer" hvori de oplever noget hvorom de bruger ord som
"det hellige", "Gud", "helligånden", "den universelle kærlighed", "altings enhed" eller hvad det nu kan være.
Spørgsmålet er herefter om sådanne
"åbenbaringer" refererer til en reel virkelighed eller til en rent subjektiv fantaseret virkelighed svarende til den vi oplever i drømmetilstanden.
Kan noget både være være subjektivt sandt men objektivt falsk eller uafgørbart?
Hvordan afgør man det spørgsmål?
Hilsen
Ipso Facto ------------
"Vi Mennesker er sat her paa Jorden for at hjælpe andre! - Naa, hvorfor er de andre saa sat her?" - Storm P.