annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532982
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372074
Et andet syn 1980581
Jesu ord 1518197
Åndelig Føde 1464857
Galleri
Delfin i Aalborg Nørresundby
Hvem er online?
0 registrerede 228 gæster og 259 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#28987 - 04/01/2020 16:04 At være KIRKE i verden
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Jeg har taget en stor beslutning

Jeg vil være KIRKE i verden

Hvor lang tid der går før denne min "vilje-ønske" beslutning går i opfyldelse må tiden vise

Hvor lang tid der går før jeg også føler at nu er jeg KIRKE i verden
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#28999 - 05/01/2020 01:03 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
At være/blive KIRKE i verden kan jeg ikke uden Guds hjælp, så det bliver et samarbejde, teamwork. 

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Jeg kender bedst Gud i Kristus, i mit legeme, i legemlighed, inkarneret, i kød og blod, i min eksistens. Kristus er Gud med os under eksistensens vilkår. Hvilket altid har interesseret mig mest. Gud konkret, så vi kan forske i tingene, bedrive naturvidenskab, fx neurovidenskab. Teologi i praksis. 

I ham, i KRISTUS, har jeg adgang til Gud, Gud Fader. 

hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.  Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 

Ånden fra Gud, Guds Ånd, er nøjagtig hvad jeg behøver for at kunne vokse op til at blive/være KIRKE i verden

Dette arbejde har jeg besluttet mig for at give grønt lys for. 

Skal jeg være KIRKE i verden skal jeg også være den bygning, opbygning, overbygning, overklædning, ny skabning, der skyldes Gud, Guds Ånd, ja jeg skal være den bolig = person, KIRKE, vi har fra Gud. 

Hvad sker, hvordan sker det? når jeg lader Guds Ånd komme til for at gøre sit arbejde med mig, gøre mig til KIRKE i verden eller forberede mig til at blive/være KIRKE i verden? 

Det siger sig selv at jeg må være i bøn et par gange om dagen, hvor jeg midlertidigt opgiver min egen ånd og vilje (egenvilje) og lader Guds Ånd komme til. Det bliver Guds vilje med mig, Guds Ånds Vilje med mig. Heraf bliver jeg ikke viljesløs eller åndløs eller egoløs (1)*

fulgte en neurobiolog med fra sidelinjen, han ville tale om restitution, recovery, om neuroplasticitet, om resiliens. 

Min "brain face heart" smart vagus tone vil øges, min hjerterytme og åndedrætsrytme vil ændres. Min mund vil blive stor med go smag og mine øjne mørke, store pupiller. 


(1)*:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

-0-0-0-0-0-0-

-0-0-0-0-0-0-0-

-0-0-0-0-0-0-

du går vel ikke igang med sådan et projekt uden at du har en ide om at der her er noget at hente, at noget godt venter dig?

korrekt set, jeg tror du er inde på noget der,,, jeg aner allerede en positiv udvikling,, for selvfølgelig bygger Gud mennesker op til at tjene menneskeheden

Gud behøver mennesket, Gud kan kun arbejde igennem mennesker,

Gud elsker hver og en af os, og vil gerne bruge os,

Selvmord er set i forhold til Gud altid en dårlig ide, måske en go ide set i forhold til os selv, men set i forhold til Gud er det en rigtig dårlig ide, da Gud ønsker at bruge os alle i sin tjeneste, vi er allesammen unikke og Gud kan sagtens komme til udtryk i selv den tidligere mest forhærdede synder

der er jo en mening med hver af os

kristendommen er kærlighedens religion pr se, fordi kun i kristendommen har vores forskellige personligheder guddommelig værdi, eller i kristendommen er alle mennesker enestående unikke som de er, vi skal være dem vi er i netop vores forskellighed, unikhed, eneståendehed (ikke at vi skal fremelske at være enestående, for vi er allerede på forhånd enestående som dem vi er)

kristendommen er eneste religion der anerkender eller tillægger ansigt og personlighed guddommelig værdi, at være hellige ukrænkelige

Vi hører om det overalt hos Paulus når han taler om Åndens gerninger med os, karismaerne,

vi finder det igen hos de 12 apostler, alle så forskellige unikke særlige, ja selv en særling bliver der plads til

-0-0-0-0-

behøver man tale om Gud, kunne du og andre ikke undgå at nævne Gud?

jo måske nok, men giver nogen mening at opfinde nye navne, nu Gud er det navn der til alle tider har været anvendt om disse konkrete forhold vi idag takket være først psykologien og så idag den medicinske neurovidenskab formår at forske i, undersøge nøje, overvåge præcist

fordi mennesket har et hyperkomplekst nervesystem, perifert og centralt og fordi mennesket har sprog og er intelligent, vil det på et tidspunkt erfare forhold der skal have et navn, og det blev så Gud

vi kan erfare Gud under forskellige omstændigheder, eller i forbindelse med forskellige måder at være til på som menneske. Vi mennesker er forskellige i løbet af et døgn, som vi er forskellige i løbet af et liv, nemlig er babyen ikke barnet, og barnet ikke den unge, og den unge ikke den voksne, og den voksne ikke den ældre etc,,, alt dette gennemgås på et døgn, på en dag, derfor erfarer vi også Gud på flere måder, og kristendommen gjort et særligt stort nummer ud af Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånden,, der er ikke noget forkert i treenigheden, der er noget forkert i den måde folk misforstår treenigheden,,,

vi har i løbet af et liv og i løbet af et døgn, en dag, forskellige perspektiver på alting, også på Gud,

det ene øjeblik er vi i KRISTUS (Gud i Sønnen, Gud i mennesket, i kød og blod), så senere på dagen erfarer vi Gud værende Gud Helligånden, i forbindelse med at Ånden er over os, vi er grebet af Ånden, og virker skabende i verden

fornuften har ingen direkte gudserfaringer, men fornuften kan eftertænke, de gudserfaringer der altid hører ekstatisk fornuft til

uden ekstase ingen gudserfaringer, det siger sig selv,

det religiøse (åbenbaringer) har at gøre med ekstatiske brud'erfaringer i vores liv, som vi ikke er herre over 100%

alle ønsker at erfare flow ekstase, glæden,
og også gerne magisk flow, superfluidity
vi kender det fra runners high

alle ønsker hul igennem (især de depressive og triste)
alle ønsker det himmelske
at være guddommeligt afklaret og forklaret

alle har brug for ekstatisk fornuft, fornuft alene er ikke nok,

har mennesket kun fornuft, går de død før eller siden og de kan komme til psykiater og måske får de psykofarmaka eller deep brain stimulation for i det mindste at erfare en smule ekstatisk fornuft,,,,,

religiøse mennesker anerkender ekstatisk fornuft,,,

ingen mennesker kan med deres fornuft tænke eller læse sig frem til det religiøse, til gudserfaringer, ekstasen er pine død nødvendigt ellers ingen transcendens erfaringer

de spontane impulser og suveræne livsytringer er det land, grænseområde, der er fyldt med ekstatiske minefelter, muligheder for gudserfaringer og åbenbaringer,, at få hul igennem til det himmelske
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29000 - 05/01/2020 02:48 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

AMEN
Top Svar Citer
#29004 - 05/01/2020 12:49 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Min drøm ønske om at ville være KIRKE i verden står fast

det står også fast at det lader sig gøre, fordi det er hvad Gud ønsker, det er i fuld overensstemmelse med den måde Ånden (Gud) arbejder i mig,,, hvilket bekræftes hver gang jeg er i bøn, hver gang jeg lader Ånden bede i mig,

der er sket store ting på 24 timer

hvorfor har jeg dog nølet, ventet, i så mange år? jo vel fordi jeg ønskede at blive/være klog, jeg har været forfængelig på den vis,,

-0-0-0-0-

overtro siger mig ikke noget, og faktisk fordi jeg har gjort kort på proces, afvist en gang for alle JV og andre bibelfundamentalistiske orienterede kristne kirke og trosretninger, skyldes at de ikke behøvede Gud, skyldes at de ikke havde et Gudsliv, et kristent trosliv og dets spiritualitet, men havde erstattet dette ægte, sandheden, med Bibelen,

Sandheden var ikke liv, men bibelkonkordantiske forestillinger, endda absurde rodede forestillinger,

de tror at tro er at rende rundt og tro noget der står i en bog, hvorved det er lykkedes dem klinisk at rense deres liv for Gudsliv, liv med Gud,,

og jeg kan ikke erstatte mit liv med Gud, med tro på Bibelen, der stopper festen sgu

så farvel til dem, også derfor jeg ikke kan tage Tikka her på siden alvorlig (og det glæder mig at Arne har opdaget at hun/han er Jehovas Vidner bibelfundamentalist, eller kristendommen kun kan og må opfattes som Jehovas Vidner bibelfundamentalistisk opfatter kristendommen (dog siger hun det hele er hjernespind (så hendes/hans ærinde er at skade kristendommen mest muligt og det må man sige at bibelfundamentalisme også gør)))


mit udgangspunkt, mit fundament er min ånd og Guds Ånd,

hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 1 Kor 2

primært er kristendom liv, og ikke lære, kristendom er liv med Gud og ikke læren om Gud, dogmatiske læresætninger om Gud, som fx Arne og Tikka gør det til (Arne er meget dogmatisk, som Tikka er det (Tikka er det ud fra Jehovas Vidner og Arne ud fra de sporadiske kristne dogmer og lærersætninger han svagt husker), men sjovt nok er Tikka ateist og Arne hævde hårdnakket at han ikke ser sig selv som kristen (her ser vi med de to, hvad bibelfundamentalisme og dogmatisme kan føre med sig, ateisme (Tikka) og at vi intet kan vide om Gud og at vi intet Gudsliv har kendskab til (Arne) og har at få hjælp og glæde af, Gud formår intet at udrette i vores liv)).

sekundært kan kristendom godt være beskæftiget med dogmer, kristne læresætninger, altså en eftertænkning vores kristne trosliv og dets spiritualitet, de gudserfaringer vi har, de erfaringer vi har med Guds Ånd der arbejder i os (beder og sukker i os), der er over os, der driver os, der griber os, der besætter os, begejstrer os, endda på ekstatisk vis begejstre os, vi taler om entusiasme, vores entusiasme, vores i Gud væren,,,

mennesker uden disse åndelige erfaringer, SPIRITUALITET, erfaringer med Guds Ånd, kan vi ikke drøfte troslivet med som Paulus siger,, prøv at drøfte med Tikka, det lader sig ikke gøre, det ender i Jehovas Vidners rette lære, hun/han sidder og svarer os ud fra bibelkonkordantiske opslagsværker (noget Paulus siger der døder os, slår os ihjel, da det ikke er i overensstemmelse med livets/Guds åndelige lovmæssigheder

For Tikka er det kristne trosliv, lig med noget hun/han tror fordi det står i bibelen, derfor er tro noget der skal læres, påduttes os, og helst af Jehovas Vidner, for de har den rette troslære (og det til trods den er fuldstændig absurd gak gak om man undersøger den). For Arne der er agnostiker kan vi intet vide og erfare, vi har som bevidste intelligente væsner intet Gudsliv og hver gang vi vidner, som Jesus og ja Paulus gjorde og de andre apostler, så er vi såvidt Arne ude i storhedsvanvid, så hele Nye Testamente med alle dets utallige Kristusvidnesbyrd er menneskelig hovmod og svulstige indholdsløse tomme ord.

Kristusvidnesbyrd:

tar afsæt i begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus

Kristusvirkeligheden:

den ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, som Jesusfølgerne og som de kristne slutter op om, det vi kender som KIRKE i dag

den ny væren og virkelighed, er Guds Åndens ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus,, i kød og blod, konkret legemligt,

at det er "i Kristus" betyder at det er Gud med os og for os under eksistensens vilkår, altså Gud historisk, vores individuelle livshistorie (personlige skæbne) og menneskehedens historie, verdenshistorie, politiske magtkampe

i KRISTUS er Gud kommet os nær som virkelighed, ja vores eksistens er ikke Gudsforladt, Åndsforladt, "Guds Ånd forladt", Gud spiller en rolle i menneskets eksistens og ja menneskehedens eksistens,,

neurovidenskab er på sporet heraf, og Stephen Porges "The Polyvagal Theory" såvidt vores Autonome Nervesystem, er det mest lovende i den forbindelse, og det vil revolutionere psykologien nøjagtig lige så meget som psykoanalysen, Freud og Jung med flere

Gud er virkelighed i menneskets liv som fx kærlighed er det, hvem ville benægte at kærlighed eksisterer og at vi ikke undgår at møde det igennem livet, nøjagtig på samme måde er det med Gud og vores møde og erfaringer med Gud, Guds Ånd,, men vi mennesker kan forkaste kærlighed og vi kan forkaste Gud, vi kan nægte som Arne og Tikka at det er noget vi kan erfare noget om, men Gud kan ikke forkaste og eksistere uden mennesket, hvilket er den store forskel på Gud og mennesket, mennesket kan være Gudløse, men Gud kan ikke være menneskeløs, hvilket er hele pointen i kristendommen, i Nye Testamente

vi ser det igen igen, Gud kan ikke være Gud uden mennesket, hvilket er hvad Guds Kærlighed Kristus betyder

Gud behøver og elsker os mere end vi elsker Gud,,

Guds Kærlighed til os er større end vores kærlighed til Gud, hvilket er kristendommen essens, eller KRISTUSMYSTIKKEN

mange mennesker opdager for sent i deres liv, deres selvhad, Gudsfornægtelse, deres ateisme, opdager for sent at de hele livet har haft Guds Ånds Kærlighed i deres bryst, mens de har været optaget af deres ateistiske eksistentielle udskejelser og nydelser

voksne mennesker i vor tid er som forkælede spolerede børn i en legetøjsbutik og derfor brænder vi jordkloden af i en uhørt hast, og det kapitalistiske økonomiske system der ikke reguleres politisk er simpelthen er kræftsvulst i menneskehedens moderne historie der vil totalt ødelægge vor jordklode,,
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29077 - 11/01/2020 11:34 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Albert Schweitzer:

Paulus har for alle tider sikret os retten til at tænke i overensstemmelse med kristendommen. Han sætter den erkendelse, som skyldes Kristi ånd (og som vi ejer), over den traditionelle tro. Han har absolut og usvigelig ærbødighed for sandheden. Han vil ikke vide af den ufrihed, som er dikteret af tidligere læremestre, han anerkender kun den, som kærligheden pålægger os. Citat slut (1)*

Tro og viden, altså tænkning, behøver hinanden.

Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich.

Paulus udelukker blind tro, autoritetstro fx og bibelfundamentalisme, fordi der ikke findes tro eller ånd udenom tænkning og forstandighed. Tænkning og forstandighed er en del af troens og/eller åndens væsen.

Hos Paulus finder vi en seende, en tænkende, en intelligent tro, trosliv og åndsliv. Troen bunder alene i de gudserfaringer, erfaringer med Gud, vi mennesker har og igennem disse vores erfaringer vil vi langsomt begynde at kunne forstå Nye Testamente. Aha aha aha. Heureka.

Ingen kan læse Bibelen og dermed opnå troslivet gennem deres egen læseforstand, og når nogen tror de kan dette så er det at vi bliver præsenteret for meningsløs intetsigende snak fra nu af og til evigheden som Gerth og Tikka og Arne er gode eksempler på. Snak snak snak fra nu af og til verdens ende uden at der kommer noget som helst andet ud af det end endeløs tidsfordrivende underholdning om menneskers utallige synspunkter og meninger (Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund). Ingen bliver født påny af en sådan diskurs.

Som Paulus siger er Troen KRISTUS selv, eller trosbegivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus. Eller mere præcist troen er at vi bliver grebet af KRISTUS (iklædt KRISTUS - at KRISTUS vinder skikkelse i os) = at KRISTUS er opstanden, at KRISTUSVIRKELIGHEDEN er den samme mulighed til alle tider for alle mennesker. Der er ikke lukket ned for noget i forbindelse med Jesu død. Gud døde ikke med Jesus, Gud mistede ikke pusten (Ånden), Gud gik ikke død, i Jesus, i apostlene, i Bibelen. Hvilket netop er hvad opstandelsen betyder. At KRISTUSVIRKELIGHEDEN er den samme idag og til alle tider mulighed for mennesker da det suverænt er Guds værk med os.

Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting,

Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)


(1)*:

Citat:
Albert Schweitzer om Paulus:

Paulus har for alle tider sikret os retten til at tænke i overensstemmelse med kristendommen. Han sætter den erkendelse, som skyldes Kristi ånd (og som vi ejer), over den traditionelle tro. Han har absolut og usvigelig ærbødighed for sandheden. Han vil ikke vide af den ufrihed, som er dikteret af tidligere læremestre, han anerkender kun den, som kærligheden pålægger os. Men dette vil ikke sige, at han er revolutionær. Han tager sit udgangspunkt i menighedens tro, men han anser sig ikke for forpligtet til at standse, hvor denne ophører; han hævder, at han har ret til at tænke de tanker, der gælder Kristus, til ende, og han tager ikke hensyn til, om den erkendelse, han derved når frem til, ligger inden for rækkevidden af de opfattelser, som hersker i menigheden, og kan anerkendes som en del af menighedens tro. Her optræder altså tænkningen for første gang i kristendommen, og resultatet giver os god grund til at mene, at troen ikke har noget at frygte af tænkningen, selv om den forstyrrer freden og fører til et opgør, som tilsyneladende ikke falder heldigt ud for fromheden.

Det har således en vis betydning for alle tider, at kristendommen symfoni begynder med en vældig dissonans mellem tro og tænkning, en dissonans, som går over til harmoni. Forudsætning for, at kristendommen skal blive en levende sandhed i de følgende generationer, er, at der stadig optræder tænkere i den, som i Jesu ånd gør troen på ham til erkendelse i de tanker, som hører til i verdensanskuelsen i de forskellige tider. Hvis kristendommen bliver til en traditionel tro, som gør krav på ganske simpelt at blive overtaget af de enkelte, mister den forbindelsen med tidens åndelige liv og har ikke længere evnen til at optræde i en ny skikkelse i en ny livsanskuelse. Hvis tænkningen ikke må tage overleveringen op til kritik, går det ud over den kristne sandhed, og den kristne sandfærdighed vil også lide under det. Det er derfor, det har en så vældig betydning, at Paulus ser det som noget ganske selvfølgeligt, at han skal gennemtænke troen på Jesus Kristus i hele dens omfang og hele dens dybde.
Når han siger, at man ikke skal hindre ånden i at komme til sin ret, og at friheden er der, hvor Herrens ånd råder, betyder dette, at den tænkende kristendom skal have sin ret inden for den troende kristendom, og at snæversynet tro ikke må undergrave respekten for sandheden. Kristendommen må aldrig miste den storsindethed, som gør, at den hos Paulus også anerkender tænkningen som noget, der kommer fra Gud. Der er noget frisk og forårsagtigt over den Paulinske kristendom, og det må ikke komme dertil, at dette overlever sig selv i den kristendom, vi bekender os til. I kristendommen optræder Paulus som tænkningens skytshelgen. Alle, der tror, at de tjener evangeliet bedst ved at tilintetgøre den frie tænkning i troen på Jesus, må skjule sig for Paulus. Citater slut.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29100 - 18/01/2020 13:24 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
første svære lektion i at blive/være KIRKE i verden var en hård fødsel, ja jeg troede faktisk at det hele var strandet, og at jeg måtte opgive og at Gud, Guds Ånd, Helligånden, havde svigtet mig i mine bestræbelser, men så idag kom gennembruddet:

talking, talking, samtalen, samtalen, at tale sammen, den gode samtale, altid at være åben for den gode herredømme frie samtale, indadtil som Jesu evindelige samtale kommunikation bøn sin Gud Fader, og udadtil som samfundsborger, som demokratisk samtalende frit menneske som Paulus hævder vi er, ja selv overfor autoriterne og ja Gud har vi fri taleret, må vi hævde og ytre os.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.


altså som Karl Barth siger, "not silence, not silence".

og som HansKrist siger, "vi mennesker må ikke forstumme og fordumme".

i den vestjyske folkepsykologi hed det sig, at sålænge et menneske ikke havde mistet mælet, så var alt håb endnu ikke ude, men såsnart et menneske var blevet stum, havde mistet mælet, så havde en alvorlig nedtur, sygdom, indfundet sig.

kristendommen er derfor radikalt forskelligt fra new age mindfulness buddhismen der foreskriver tavshed som sit vigtigste grundprincip og metode, hvilket er fuldstændig fremmed for den kristne spiritualitet der er i sin essens tænkende og talende, debatterende begyndende i nye testamente med Paulus der sætter sig op imod Peter og ja Jerusalem autoriterne.

Det kristne trosliv og dets spiritualitet har intet at frygte fra fri tale og forstandig tænkning, ja Paulus forlanger som han selv gør, at vi lære at lovsynge med vores forstand, selvstændig og kritisk tænker over tingene, alting, også troslivet.

Ole Nyborg: Galaterbrevet

Citat:
Damaskus – Det sande menneske:

Paulus bliver ikke omvendt ved sin oplevelse ved Damaskus. Paulus bliver kaldet af Gud til at blive et lys for folkeslagene og bringe lyset og glæden og evangeliet ud til alle folkeslagene. Der er en meget nøje sammenhæng mellem Damaskus oplevelsen og træk vi kender fra Det gamle Testamente. I afsnittet nedenunder skal vi se nøjere på hvordan vi skal opfatte Damaskus oplevelsen men ganske kort så hænger Damaskus oplevelsen sammen med Jeremias kaldelse til at blive en profet for alle folkene og Damaskus oplevelsen hænger sammen med omtalen af Herrens tjener hos Esajas (Deuteroesajas). Paulus bliver kaldet af Gud på samme måde. Paulus er Herrens tjener. Paulus er en stor helt i Det gamle Testamentes forstand.

Gud kalder ikke Paulus for at få ham til at opgive jødedommen eller for at han skal svigte sine fædres tro! Sådan er Damaskus oplevelsen nogle gange blevet fortolket i den kristne kirke – den er en forfærdelig misforståelse. Hvis man forstår teksten på den måde har man slet ikke læst teksten – og man viser slet ingen respekt for Paulus. Paulus er et stort menneske og han har krav på respekt. Når vi læser hans breve kan vi udmærket se at han har mange menneskelige svagheder. Han er ofte svag, lille og frygtsom. Han er illoyal og manipulerende. Han truer og udstøder urimelige forbandelser! Men Paulus er stadig væk et stort menneske. Han er et menneske på godt og ondt. Han er ærlig nok i sin bestræbelse. Han gør det bedste han kan. Vi skylder at vise ham respekt.

Den forskning om Paulus som er foregået de sidste 20 eller 30 år har givet et helt andet Paulus billede. Det billede svarer ikke til det gamle fx lutherske billede af Paulus og derfor er de moderne videnskabelige resultater da også omstridte – men de tegner nok et meget mere sandt billede af hvem Paulus i virkeligheden var.

Paulus tager aldrig nogen sinde afstand fra jødedommen. Han bliver kaldet af Gud til at gå i en ny retning – ikke til at opgive jødedommen som en gammel og forældet tro! Apostlenes Gerninger fortæller at Paulus på et tidspunkt befinder sig i Efesus – en af tidens millionbyer og et centrum i den tidlige kristne bevægelse. Paulus får et syni Efasos og Gud siger til ham at han skal forlade Lilleasien og Efesos og drage over til Makedonien og Grækenland. Denne oplevelse og Damaskus opplevelsen svarer fuldstændigt til hinanden! Det er det som er det vigtigste at forstå ved personen Paulus. Paulus skifter ikke sin tro og religion ud i Efesos – han rejser i en ny retning – han kaster sig ud i nye udfordringer, kan vi sige. Paulus følger åndens stemme og vejledning. Det har han gjort hele sit liv! Det gjorde han også i gamle dage – dengang han var en farisæisk rabbiner i Jerusalem. Paulus oplever i denne forstand ikke noget brud. Han bliver ved med at tro på det samme – Guds underfulde frelse – Guds udvælgelse – både af ham selv, af Israel og af alle mennesker i hele verden.

Det er – historisk set – vildt overraskende at Paulus ikke søger kirkens støtte eller godkendelse eller accept efter Damaskus oplevelsen. Han lægger i brevene megen vægt på at han ikke er afhængig af den tidlige kristne kirke. Han rejser ikke til Jerusalem og får nogen godkendelse af Peter eller Jakob. Guds kald er fuldt tilstrækkelig – der mangler ikke noget. Det som Paulus siger her er meget radikalt og vidtgående – der ligger en hel livsopfattelse og teologi i dette lille træk.

Paulus har meget at sige til moderne mennesker der ikke tror meget på sig selv. De tror at deres meninger eller overbevisninger skal godkendes eller bekræftes af andre – af de andre eller videnskaben eller religionen eller de åndelige eller de nærmeste. Paulus fortæller os noget helt anderledes. Paulus siger at vi skal tro på os selv og være ærlige – og være stolte af os selv – vi skal blive som børn forstået på den positive måde! Børn har en naturlig stolthed og sikkerhed og umiddelbarhed – som mange moderne har mistet og tabt i forvirringen.

Gud kalder hvert enkelt menneske – uanset sprog eller religion eller hudfarve. Gud kalder mennesket direkte. Gud viser sig for alle mennesker i et sprog og i en form som de kan forstå! Ingen mennesker behøver at få deres oplevelse godkendt af eksperter eller videnskabsfolk eller præster eller paver! Det som det enkelte menneske pludseligt i et glimt oplever som indlysende sandt – det er simpelt hen sandt! Det er Guds stemme! Det er sandt og det skal ikke godkendes af andre mennesker. Paulus hævder det enkelte menneskes frihed og storhed og rankhed og værdighed. Paulus siger til alle mennesker i hele verden at de skal stole på sig selv. Dan Paulus hører Gud og ser Gud og ser lyset oog sandheden – da ved han at det er sandheden. Sandheden er selvindlysende – den kræver ikke noget forsvar. Paulus skal ikke forsvare sig over for Jerusalem eller Jakob eller Peter. Sandheden er selvindlysende og indiskutabel. Da vi først har set lyset er vi ikke i tvivl. Når lyset kommer må mørket vige. Så behøver vi ikke at rådføre os med andre mennesker og tro at de er klogere! Det er de ikke!

Paulus udtrykker i Galaterbrevet idealet om det sande menneske. Det sande menneske er Paulus selv. Men alle mennesker er det sande menneske. Alle mennesker er Herrens udvalgte og salvede. Alle mennesker er værdige og ukrænkelige – ingen har loov til at gøre dem til slaver og trælle. Vi skal være ranke og stolte. Vi skal ikke bøje nakken for nogen magt eller kraft – heller ikke selv om der kommer en engel fra himlen, som Paulus siger!



idag ved at gå tilbage til Paulus og forstå ham har vi indset at tro (kristen tro) ikke er at holde noget ikke-beviseligt for sandt, men er at være grebet af Guds apokalyptiske indgreb og styrrelse, at være drevet og grebet af Guds Ånd, Helligånden, der bryder ind i tiden, vores liv, og forvandler og ja indimellem forandrer dette, mennesket og livet vores, radikalt.


-0-0-0-0-0-

troen er hverken blind eller stum og dum lydighed


-0-0-0-0-0-

som kristen må jeg på det kraftigste anbefale Tikka og RoseMarie at de begge begynder at tale igen, kommunikere igen. Er der noget der skal siges som ikke er blevet sagt og som burde være sagt, så få det sagt, så samvittigheden igen bliver go og tillader en fri samtale med os andre.

mange kærlige hilsner HansKrist


PS:

Ole Nyborg forsat, om vores Kristusparticipation, hvad det vil sige at være i Kristus, at Kristus virker mægtig i os og vi er i Kristus, at Kristus vinder skikkelse i os, at vi iklæder os Kristus:

Hvad - eller hvem - er egentlig Kristus?


jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig

v26 For I er alle Guds børn [sønner] ved troen, i Kristus Jesus. v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.

v28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

(3.26)




Vi lever inden i kristus og kristus lever inden i os, siger Paulus. Det er ikke længere mig som lever – det er kristus som lever i mig. Dengang da vi blev døbte med Helligåndens ild og vand, dengang Helligånden kom over os – da blev vi døbte ind i kristus – vi blev podet ind i kristus. Fordi vi dengang kom ind i Kristus – er vi nu inden i kristus. Vores legeme blev et lem på hans legeme. Vi blev som skud eller grene podet ind på det ædle oliventræ. Vi fik en ny skabelse. Vi er ikke længere mennesker – Vi er Kristus!

Jeg prædiker kun Kristus og det som korsfæstet, siger Paulus. Dengang Kristus døde på korset, da døde vi også på korset. Hans legeme døde. Vores legeme døde. Dengang Kristus genopstod fra de døde – da genopstod vi også fra de dødes rige. Den som tror er eet med kristus. Det som siges om kristus kan siges om alle mennesker. Kristus er alle mennesker. Gud genrejste ham og gjorde ham til universets herre og konge. Derved blev vi genrejste og ophøjede og derfor er vi alle rigets herrer og arvinger til riget. Vi er kongens sønner og døtre.



Af ovenstående gengivelse af Paulus’ tanker kan vi se at Paulus bruger ordet kristus på mange forskellige måder så vi kan med rette spørge: - Hvad eller hvem er egentlig Kristus?

Paulus bruger ordet Kristus på måder der ligger langt ud over hvordan ordet sædvanligvis er blevet brugt. Paulus udvider ordet Kristus til at betyde en mængde forskellige ting – det som er nyt, det som nu er brudt frem, velsignelsen som nu er kommet frem i universet. Paulus sprogbrug går langt videre end den som findes i Det gamle Testamente – hvor ordet Kristus stammer fra.

Paulus bruger helt klart Kristus eller snarere Jesus kristus som en betegnelse for Jesus – altså et navn for den historiske person Jesus. Manden fra Nazareth er Jesus kristus men manden fra Nazareth kan også omtales af Paulus som Kristus. Kristus bruges altså ikke kun om den opstandne Jesus. Også i levende live er Jesus allerede Kristus.

Vi kan se at betegnelsen Jesus Kristus forbløffende hurtigt i den græske verden bliver et egennavn for Jesus (et fast udtryk som ikke kan skilles ad). Paulus skriver sine breve ikke så længe efter Jesu død men på Paulus tid er Jesus kristus allerede blevet et fast egennavn. Manden hedder simpelt hen Jesus kristus – sådan har de fleste grækere opfattet det!

Ordet Kristus er græsk og betyder Den salvede. Ordet Kristus er simpelt hen en græsk oversættelse af det hebraiske ord Messias. Messias betyder den salvede. Den salvede bruges i Det gamle Testamente på tre forskellige måder:

Den salvede eller Messias er Israels konge – David og hans efterkommere – dvs den salvede er den konge som nu er den siddende konge. Kongen bliver salvet med olie ved indvielsen og er derfor den salvede – Herrens salvede.

For det andet bruges udtrykket den salvede om hele Israel eller israel som et folk – Guds folk. Israel er Herrens salvede – hans udvalgte. Udtrykket salvet har også betydningen udvalgt og udpeget.

For det tredie kommer den salvede eller Messias til at betyde den fremtidige frelserkonge som skal frelse Israel – ham som vi venter på.

I Det nye Testamente overføres ordet på Jesus. Jesus er den frelserkonge som Israel har ventet på sålænge. Jesus er Messias – og derfor er Jesus den samme som Kristus - idet kristus jo blot er en græsk oversættelse. Ordet kristus er altså ikke et egennavn. Jesus hedder ikke Kristus. Kristus er en titel – Jesus er kristus – Jesus er Messias.

Men hos Paulus bruges ordet kristus også på en meget mere almen måde. Kristus er ikke bare en titel eller en person eller et personligt væsen. Paulus bruges ordet kristus på en meget mere almen måde – og det kan nogle gange gøre det ret svært at gennemskue hvad han egentlig mener med ordet Kristus! Der er mange eksempler hos Paulus på at ordet Kristus ikke længere betyder noget personligt. Kristus er ikke kun en titel for den historiske eller opstandne Jesus. Kristus bliver noget bevidsthedsmæssigt, en tilstand, et evangelium, en anskuelse, en følelse, en tanke.

Kristus er Gud. I mange tilfælde – men ikke i alle tilfælde – mener Paulus Gud når han siger kristus. Vi kan sige at Paulus har gjort sin teologi meget indviklet med ordet kristus. I mange tilfælde kunne han blot have sagt Gud! Når Paulus siger at kristus er alle menneskers frelser – mener han at Gud er alle menneskers frelser! Når han siger at Kristus sejrede over dødens kræfter ved opstandelsen – så mener Paulus at Gud besejrede alle dødens kræfter ved opstandelsen! Vi kan altså erstatte ordet kristus mange steder med ordet Gud. Det er den videnskabelige forskning i Paulus tekster enig om.

Kristus er i mange tilfælde det samme som evangeliet – eller evangeliet om Jesus eller Kristus. Paulus siger ofte at han prædiker Kristus. Han prædiker kristus som korsfæstet. Det betyder ikke at Paulus drog omkring og beskrev Jesu korsfæstelse i grufulde detaljer! Det er også værd at huske at Paulus aldrig har kendt den historiske Jesus – Paulus har aldrig nogen sinde mødt Jesus – manden fra Galilæa! Paulus prædiker Kristus – dvs han prædiker det kristne evangelium. Evangeliet er det glade budskab til hele folket. Evangeliets indhold er at Gud vil give sin frelse til alle mennesker uanset hvem de er. Evangeliet er at Gud har frelst alle mennesker ud af døden og syndens magt – allerede nu! Evangeliet er – lige som Esajas i Det gamle Testamente – et budskab om noget som allerede er sket – ikke et uklart løfte om noget som skal ske engang! Alle mennesker er allerede blevet gjort retfærdige. Døden er allerede blevet besejret. De onde kræfter i verden er allerede blevet besejret. Kristus er allerede blevet konge – dvs Gud er nu blevet konge i universet – som det siges i tronbestigelses salmerne i Det gamle Testamente.

Kristus er ikke blot en titel – messias – for Jesus. Den er en tilstand. Kristus er også en beskrivelse af en ny tilstand i hele verden. Med kristi opstandelse og sejr er der indledt en hel ny verdenshistorisk periode, siger Paulus. Verdens nye tilstand er Kristus. Ordet kristus betegner en ny social, politisk, økonomisk tidsalder. Vi lever nu i Kristus, siger Paulus – dvs verden, naturen og samfundet er blevet totalt nyskabt. Kristus hos Paulus kan betyde noget som vi ville oversætte til fx kristendommen eller kristendommens periode!

Kristus er også noget bevidsthedsmæssigt. De kristne oplever hvordan ånden kommer over dem – de føler sig besat af Helligånden. Det betyder i følge Paulus at de er blevet eet med Kristus. De er kommet ind i Kristus. De lever nu helt og holdent i Kristus. Påden måde bruger Paulus ordet kristus som en bestemt bevidsthedstilstand. At være i Kristus er at tænke og føle og opleve på en bestemt måde – helt i strid med deres gamle måde at tænke og føle på.

Vi kan sige at ordet Kristus er en identitet. Den troende – den kristne – er simpelt hen kristus. Han bliver til kristus i åndsdåben eller ved omvendelsen eller ved den fysiske dåb. Den kristne er ikke længere noget menneske – han er nu Kristus. Kristus betegner hos Paulus en psykisk tilstand – en bevidsthed.

Den troende eller den nye kristne bor ikke længere i denne verden. Han er blevet taget ud af verden. Hans hjem og bolig er i himlen. Han er sammen med Gud. Han er eet med kristus. Han har den magt og frihed som kristus har – fordi han i virkelighed er Kristus.

Den kristne kender ingen synd. Han er ikke underkastet synden - eller legemet eller det synlige. Den troende kristne er kristus dvs han er nu blevet som Gud selv. Han har Guds ånd – dvs han er ikke længere sig selv – ikke sit gamle ego. Egoet og Kristus eller Kødet og ånden er hos Paulus dualismer: Enten tilhører mennesket den ene sfære eller den anden. Enten lever man i Kødet – dvs i verden som et menneske – eller også lever man i ånden. Hvis man lever i ånden lever man sammen med Gud ikke i denne verden med i evigheden. Man er ikke længere noget menneske – for man har aflagt det gamle menneske – som en klædning. Det gamle menneske – ens gamle personlighed – er død – den døde dengang de korsfæstede og henrettede Jesus.

Paulus bruger ordet kristus til at betegne et bestemt afspekt af virkeligheden eller virkeligheden set på en bestemt måde. Fx siger Paulus at alle mennesker er brødre og søstre i kristus. Paulus ved godt at i verdens forstand er vi ikke alle sammen brødre og søstre. Men det han mener er at i en anden forstand – set med Guds øjne – i en åndelig forstand – er vi alle brødre og søstre! Vi kan sige at udtrykket i kristus også betyder virkeligheden på et dybere plan. Paulus siger at vi er brødre i Kristus – han mener at vi er brødre dybest set eller i virkeligheden! På den måde kan vi sige at Paulus opererer med to virkeligheder: det synlige og det usynlige. I det synlige er vi forskellige – en jøde er ikke som en græker og en kvinde er ikke så god som en mand. Men i den virkelige virkelighed er det helt anderledes: - Der er ingen forskel på jøde eller græker, kvinde eller mand – alle er vi eet og ens og lige værdige – alle er vi forskellige lemmer på det samme legeme.

Legemet er Kristus. På den måde kan vi sige at hele legemet er hele menneskeheden – alle mennesker. Kristus kommer til at betyde hele menneskeheden – verden – taget under eet. Vi er alle kristus og kristus er eet med os. Kristus er på een gang det enkelte menneske og samtidigt helheden af alle levende væsner, dyr og mennesker. Kristus er det levende liv – Guds skabelse – alt liv på jorden. Kristus er den energi, den kraft, den fremdrift og den glæde og velsignelse som er i det levende liv. Når vi oplever naturen – oplever vi kristus. Naturen er hans levende legeme. Naturen er hans genopstandelse. Kristus findes inden i naturen, i fuglene og markens liljer. Kristus lever inden i alle mennesker – han er deres håb, kraft, tro og kærlighed – han er livet inden i alle mennesker. citat slut.


-0-0-0-0-0-0-0-

i Kristus er vi valgt og fundet af Gud:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

-0-0-0-0-0-0-

der hvor Ånden er, der er også Friheden, altså tvang og spiritualitet fungerer bare ikke sammen

Frihed er en vanskelig sag, derfor så få når frem hertil
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29105 - 19/01/2020 17:57 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
ABC Online   content
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5368
Sted: Vanløse
Hej HansKrist

Som jeg ser det har "jøderne" fundet på en historie som gav mening for dem og Jesus blev født ind i denne historie. Vi er også blevet født ind i en historie. At forstå denne historie kan være lidt svært. Hvad laver vi her på jorden? Hvorfor er vi ikke i himlen? Har vi en ånd som lever videre efter døden?

For Sadhguru er reinkarnation en realitet og det finder jeg meget interessant og livsbekræftigende. For mig er reinkarnation en tro...kan ikke huske tidligere liv, så kan det være andet end en tro? Jeg er klar over, at jeg er meget præget af Vandrer mod Lyset og at denne prægning kan være svært at sætte sig udover, men jeg er nødt til at gøre det, da jeg har vanskeligheder med dens beskrivelse af universet...men hvor skal jeg så hænge min hat? Krishna bevægelsen? Deres beskrivelse har jeg det også svært med, så...

Mener du Jesus opstandelse var legemelig eller åndelig? Og hvem genopstår? Aberne? Menneskene? Har der været en Adam og Eva? Hvordan er vore legemer opstået? Evolution? Skabelse? Gud? Nogle faldne engle (Vandrer mod Lyset)? Kan vi udelukke noget? Aliens ler Hvor kom de fra blinker

Det kunne være berigende hvis du ville blande dig i denne samtale:

https://debatingchristianity.com/forum/viewtopic.php?p=995921#995921

Hvad siger du iøvrigt til at indføre dette i skolerne:

https://yogicbliss.dk/

Jeg siger ikke at børnene ikke skal spille fodbold og alt sådan noget, så...tænker bare at lidt Sadhguru kunne gøre underværker for os allesammen.

Nu vil jeg glæde mig over at være til, og drikke et par øller mere, og tænke, at der snart bliver fred på jorden:

https://www.youtube.com/watch?v=r6rxmJ86dbg

https://www.youtube.com/watch?v=5zb4TTY-1Jw

Your friend forever

Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#29113 - 20/01/2020 13:39 Re: At være KIRKE i verden [Re: ABC]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hej ABC, du skriver:

Citat:
Hvad laver vi her på jorden? Hvorfor er vi ikke i himlen? Har vi en ånd som lever videre efter døden?


jeg svarer som kristen, det vil sige som i KRISTUS værende:

jord og himmel, det jordiske og himmelske, er ikke adskilte, men har fundet sammen i KRISTUS.

Er vi i KRISTUS er spørgsmålet om noget (liv fx) efter døden irrelevant, da vi har evigt liv i KRISTUS.

Evigt liv hører ikke efter døden til, men evigt liv hører livet til. Som Guds Ånd hører menneskets ånd til, så hører også evigt liv menneskets liv til.

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.

Altså vi skal søge immanent, vores religiøse søgen eller engagement, er immanent. Således skal vi søge og undersøge det liv vi har fået. Derfor naturvidenskab også såvidt vores liv og eksistens, ikke kun naturvidenskab anvendt på den ydre objektive af os uafhængige natur. Vi skal ha naturvidenskab hvor mennesket ikke adskilles det der undersøges. Mennesket selv og verden, altså menneskets fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens værens eksistens skal vi undersøge. Naturvidenskab har svigtet mennesket, ved ikke at tænke mennesket med, og altså kun været naturvidenskab om især den døde materie.

I teologi tænkes mennesket med. I teologi er mennesket ikke adskilt naturen. Mennesket og naturen, selv og verden, må aldrig adskilles, tænkes hvert for sig. I teologi og i filosofi og efter Heidegger og derfor i moderne eksistentialisme og psykologi må vi aldrig glemme at mennesket og naturen, selv og verden, hører sammen. Menneskets eksistens er en fysisk kropslig biologisk sanselig i verden værens eksistens. Hvis vi havde forstået dette, havde vi aldrig tilladt at forurene os selv såvel som den ydre natur, miljøet vores. Men vi forstår det ikke, forstår ikke at vores liv er en fysisk kropslig biologisk sanselig i verden værens eksistens, nej fejlagtig tager vi udgangspunkt i vores bevidsthed og kultur.

Moderne mennesker kan leve med næsen i bøger eller i en internet skærm hele livet uden overhovedet at forstå dets eksistens, og hvor pengene kommer fra som de køber fødevarer for og fylder køleskabet med og betaler varme og el og vand med. Vi er fuldstændig fremmedgjorte og selv en idiot og tosset vil kunne klare sig og rejse igennem det her liv på første klasse uden overhovedet at have forstået noget som helst af det hele.

Vores civilisation og kultur er syg, meget syg, og vi mennesker er mere fremmedgjorte os selv og vores eksistens nu end nogensinde før.

Det moderne menneske lever et kunstigt liv, derfor stoffer og rusmidler. Der er intet biologisk rask begreb længere knyttet til vores liv, det kan som sagt foregå med næsen i en bog eller i en skærm fra barn til voksen. Ingen mennesker kan gennemskue hvorfra og hvordan den mælk de drikker nu står på bordet, eller de sydfrugter de bærer hjem fra netto.

Mennesket er blevet et ligegyldigt "abstraktum", lever et fremmedgjort og kunstigt liv uden at forstå noget som helst af hvordan tingene hænger sammen. Sindsygdom og stofmisbrug og medicin misbrug vil tage til fordi mennesket ikke har fast grund under fødderne. Mennesket kan rende rundt og spille idiot hele livet og til trods herfor, klare sig virkelig godt, økonomisk og ja på alle måder, men at forstå dets egen eksistens, som en kropslig fysisk biologisk sanselig i verden værens tilstedeværelse, hvor man egentlig ikke burde kunne få tag over hovedet, eller føde på bordet og varme i husene uden at lette røven, altså uden at arbejde. Derfor er der idag et eksistentielt vakuum, mennesket forstår simpelthen ikke længere dets eksistens, og dermed meningen med livet deres.

Derfor ødelægger det moderne menneske dets egen biologi og omgivelsernes, naturens, biologi. Vi forstår ikke vores eksistens, som en kropslig fysisk biologisk sanselig (1)* i verden værens tilstedeværelse. Vi forstår ikke engang at de partikler og den forurening (de miljøgifte) vi udleder, skal vi selv indånde og drikke og spise. Noget vi ellers allerede som børn burde være 100% bevidst om.

(1)*:

sanselig forstået bredt, som også spisende, drikkende, åndedrætsligt mmm, at vi lever i konstant udveksling og stofskifte vores omgivelser.

Det moderne menneskes bevidsthed er syg, alvorlig syg. Måske miljøkrisen, forureningen, og ødelæggelsen af det biologiske naturlige miljø vil kunne vække os. Klimakrisen er en bivirkning, dog en alvorlig nok bivirkning, men udsprunget af at vi ødelægger vores biologiske naturlige omgivelser.

Hvor syg det moderne menneskes bevidsthed er, kan enhver selv konstatere ved at åbne for radio og tv. Mennesket fatter og forstår mindre og mindre af det hele. Når mennesket åbner kæften er det fuldstændig ligegyldigt abstrakt sludder der vælter ud af dem, ingen forstår deres eksistens længere, alle er gjort fremmede for sig selv og deres naturlige menneskelighed og kunstige afhængige behov driver og styrer mennesket.

Det skyldes at kulturlivet er syg og overdimensioneret, som igen skyldes at alt alt for mange mennesker er beskæftiget med noget kulturelt der ikke er relateret til vores biologiske eksistens. Mange mennesker er psykotiske og skizofrene hele livet og klarer sig til trods herfor ganske godt, gør karriere og tjener ganske godt.

Større psykisk bevidsthedsmæssigt forstyrrelse er sjældent set før. Vi er som skrigende børn i en legetøjsbutik, og vores forbrug og materialisme er kunstigt og ja alt alt for stort.

Et eksistentiel vakuum og meningsløshed, fremmedgjorthed, har indfundet sig, som vil kunne aflæses symptomatisk i kunst og kulturlivet og som vil kunne ses i antallet af mennesker på stoffer og alkohol og smertestillende medicin og psykofarmaka.


At være en del af et praktisk arbejdsfællesskab er den bedste medicin imod vor tids fremmedgørelse, eksistentielle vakuum og meningsløshed.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29114 - 20/01/2020 15:18 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
skal et menneske have en ny start så skal vi ikke begynde i sindet og i bevidstheden, tage udgangspunkt i noget bevidsthedsmæssigt, sindsligt, men vi skal begynde med vores krop

vores kropslige fysiske biologiske sanselige og behovsmæssige i verdens værens eksistens

først lær vi vores krop at kende,

vi lærer at der skal et stykke arbejde til for at få mad på bordet,

at huset, hjemmet, også kræver et stykke arbejde for at være et hyggeligt godt sted at være og slappe af,

skolen og de højere uddannelsessteder fordrejer hovedet på os

vi bliver nødt til at gentænke det hele, ellers forsætter den udvikling hvor krop og ånd (bevidsthed) fraspaltes som det mere og mere bliver tilfældet i vor moderne tid,

vi må bede til at en ny Karl Marx snart kommer og viser os vejen,, vi trænger igen til vejledning og forståelse

de tekniske og håndværks mæssige uddannelser må opprioriteres og skolen og uddannelsessystemet reformeres radikalt,,

Karl Marx's forståelse bevidsthed (og kultur) som et resultat af vores arbejdssituation (arbejdsløshed måske) må vi forsætte med at forstå og undersøge. Vigtigt er det at vi forstår som Karl Marx og Paulus og kristendommen, at der ingen Gud er deroppe, der findes ikke tågede religiøse spørgsmål med udgangspunkt i bevidsthed og kultur. Vi må droppe denne vores barnlighed og vende os imod virkeligheden, den konkrete virkelighed, vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse. Vi må ud af bevidstheden og sindet, og abstrakte religiøse verdensfjerne grublerier og problemstillinger. Her er kristendommen, Paulus og Karl Marx vigtige, fordi de begge siger, der er ikke noget deroppe, ingen Gud deroppe, der er intet liv over os eller efter døden. Det er opium for folket der er gjort fremmede for dets menneskelighed.

når folk får en hjerneblødning eller andre alvorlige hoved, hjerne, traumer, så begynder vi kropsligt fysisk med disse mennesker igen,,, alle sygdomme kunne kureres hvis vi tog udgangspunkt i en kropslig genfødsel,,

begynd forfra, begynd påny, og vi skal starte med vores kropslige fysiske biologiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse,,, at intet kommer af intet, af sig selv, men at det kræver et stort stykke arbejde at sætte sig til et veldækket bord (og have tag over hovedet og vand og varme mmm),,, vi skal jo passe på at vores liv ikke ender med at de kommer fra kommunen og mader os og tørre vores røv,,,, og for at undgå dette, må vi ud af sindet og bevidstheden, ud af at leve abstrakt,, vi må forstå tingene fysisk konkret som Marx og Paulus,,,

alle mennesker der er syge eller ikke kan finde ud af deres liv, burde have et lille stykke jord og så oplæres i hvordan de får mad på bordet,,, vi må tilbage til praksis, sund praksis,,,

alle de mennesker der går til grunde i vores højt højt specialiserede samfund, burde hjælpes igang igen fra kroppen af, hvor arbejde (vores måde at være aktive tilstede i verden på) og bevidstheden vores hænger harmonisk sammen,,,

vi må droppe vores løjergøjerlige dekadente kultur og bevidsthedsliv

vores problem er ikke verdensfjerne abstrakte religiøse betragtninger næret af religiøs overtro, vores problem er at vi ikke forstår vores liv konkret, derfor Marx og Paulus, der er ingen Gud deroppe, hinsides eller over os, men kun i og med os, hvorfor vi må tage udgangspunkt i "immanensen", vores kropslige fysiske biologiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse,,, ideen om KRISTUS, at der ingen Gud findes udenfor mennesket, er simpelthen genial og har revolutioneret det religiøse. Kristendommen har en stærk ateisme, som bliver begyndelsen på en ny stærk spiritualitet, hvor vi udforsker og kommer på sporet af de ufattelige sjælskræfter og evner der bor i mennesket,, mennesket er et guddommeligt (evnerig og kreativ) væsen der vil sin bror og søster det godt, i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod,,

at have sex med Lene ville kunne hjælpe de fleste mennesker på vej imod større sundhed, men hvor er Lene???? ja og så ryger, drikker og tar vi medicin og psykofarmaka fordi vi ikke kan finde Lene, nogle mennesker begår selvmord,,, eller de søger sex i østen,,, og finder en vis lykke her

sult driver os ud i køkkenet hvor vi åbner køleskabet, men sex driver os til vanvid,,, et dybt dybt behov for moden seksuel kærlighed mellem mand og kvinde formår det moderne menneske ikke at få tilfredsstillet,

viser blot hvor skizoide skizofrene det moderne menneske er blevet,,, især pga vores visuelle medie kulturliv, der er fuldstændig forstyrret, galt afmarcheret



at være lidt skør og indimellem meget skør, skingrende skør i perioder, er en integreret del af vores sundhed og lykke,,, "de lidt skøre" klarer sig bedre end de fuldstændige normale, der er lukkede, og det er ikke godt for et menneske at være lukket, lukket til,,, så skørhed og åbenhed er gode egenskaber,,,

at være skør og åben og samtalende, kommunikerende,,, er godt for vores sundhed og lykke

stakkels det menneske der ikke er skør nok til at lyset kan skinne ind, ja vi må være så tilpas skøre at lyset kan nå os,, ellers bliver vi glædesløse, ja ellers havner vi i et glædesløst mørke der udløser demens og sindsygdom

vi må ikke leve i mørket, i depression og demens, vi må forstå Paulus her, for hvor har han skrevet præcist om dette forhold mange gange til os

der er blevet sagt meget om Paulus, han er Åndens Apostel pr se, Kærlighedens Apostel, han er tænkningens skytshelgen, etc etc,,, men han er om nogen humørets og glædens Apostel, han er herlig skør og åben og kommunikerende, meget charmerende og sjov, og underfundig, hvilket han ikke selv lægger skjul på

han er virkelig en sjov fætter og man kan kun komme til at holde af ham i al sin menneskelighed når man lærer manden at kende gennem at studere de breve han skrev

Desmund Tutu er måske ham der bedst personificerer Paulus
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29123 - 21/01/2020 09:02 Re: At være KIRKE i verden [Re: ABC]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hej Jan

Sadhguru er i Davos

Morgenmeditation med Sadhguru
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29127 - 21/01/2020 14:15 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
ABC Online   content
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5368
Sted: Vanløse
Hej HansKrist

Med tiden håber jeg at forstå dig meget bedre.

Du skriver dette:

Citat:
vores problem er ikke verdensfjerne abstrakte religiøse betragtninger næret af religiøs overtro, vores problem er at vi ikke forstår vores liv konkret, derfor Marx og Paulus, der er ingen Gud deroppe, hinsides eller over os, men kun i og med os, hvorfor vi må tage udgangspunkt i "immanensen", vores kropslige fysiske biologiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse,,, ideen om KRISTUS, at der ingen Gud findes udenfor mennesket, er simpelthen genial og har revolutioneret det religiøse. Kristendommen har en stærk ateisme, som bliver begyndelsen på en ny stærk spiritualitet, hvor vi udforsker og kommer på sporet af de ufattelige sjælskræfter og evner der bor i mennesket,, mennesket er et guddommeligt (evnerig og kreativ) væsen der vil sin bror og søster det godt, i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod,,


Hvordan mener du mennesket blev til?

Hvis vi går med videnskaben - evolutionslæren - så blev mennesket udskilt fra dyrene? Vore forfædre (aberne?) skulle altså have født menneskene? Måsle en dreng og en pige der var anderledes end dem selv og som formåede at sætte tilstrækkeligt med børn i verden? Gud tilførte altså noget til 2 mennesker...noget som gjorde dem til mennesker? Det strider vel ikke imod evolutionslæren?

Your friend forever

Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#29138 - 22/01/2020 21:20 Re: At være KIRKE i verden [Re: ABC]
ABC Online   content
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5368
Sted: Vanløse
Hej HansKrist

Jeg vil gerne forstå menneskets oprindelse og udvikling:

https://videnskab.dk/25-soforklaringer/menneskets-evolution

Citat:
Det er uomtvisteligt, at mennesket og de afrikanske menneskeaber – gorilla, den almindelige chimpanse og bonobo – er hinandens meget nære slægtninge:

Vi mennesker delte forfader med de afrikanske menneskeaber for blot 6-8 millioner år siden.

Desværre har vi kun meget sporadisk kendskab til den første periode af menneskets udvikling, idet fossiler på menneskelinjen ældre end fire millioner år er meget sjældne. Vi har som følge heraf praktisk taget ingen reel viden om den fælles stamfader til gorillaen, chimpansen og mennesket og kun en yderst begrænset viden om, hvordan de ældste menneskelignende væsener så ud.


Hvordan kommer man fra den fælles stamfader og til mennesker og menneskeaber? Vores fælles stamfader var en art som vi ikke kender noget til? Men en art må der være tale om? Denne art skulle så have splittet sig op i forskellige grene - mennesker og menneskeaber? Nogle af dem fødte altså mennesker og nogle af dem fødte menneskeaber? Skyldtes det forskellig kost eller sådan noget? Levede arten på det samme sted? Parrede den sig med andre arter? Hvorfor har vi mennesker og menneskeaber?

Måske forklaringen skal findes i Vandrer mod Lyset:

http://www.vandrermodlyset.dk/m-ko05.htm

Kan også være at vi har en fælles stamfader som videnskaben mener...

Hvad beskæftiger videnskaben sig med:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/menneskets-oprindelse-alt-det-vi-ved-indtil-videre

Jeg ved ikke om videnskaben har ret i alle sine ting, men det er da interessant, at mennesket, som vi kender det, har været her mindst 300.000 år:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/sensationelt-fund-homo-sapiens-levede-laenge-foer-troet

Der er nogle som mener, at mennesket (homo sapiens) har været her meget længere tid:

https://www.youtube.com/watch?v=DKfGC3P9KoQ

Sådan noget er da interessant...meget informativt...men hvad siger kritikerne:

https://en.wikipedia.org/wiki/Forbidden_Archeology

Your friend forever

Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#29359 - 05/03/2020 12:35 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.

jeg er i øjeblikket kun interesseret i Ånden fra Gud, for at vide hvad Gud har til mig

på sådan vis ønsker jeg at lade mig føde af Gud

i trance erfarer jeg Ånden komme til mig og bede i mig, arbejde i mig

det er gennem mine daglige trance dagdrømmerier og fantasier jeg erfarer Åndens nærværelse i mit liv

den levende skabende restituerende helbredende Ånd, Guds Ånd

alle ved at jeg ikke er til mindfulness buddhismen og dens meditative praksisser, men at jeg er til trance dagdrømmerier og fantasier, hvor jeg har en åbning til det ubevidste (underbevidstheden) og Arkeånden her, Guds Ånd her

for mig er livlighed vigtig, at jeg i trance flow og ekstase selvforglemmende erfarer at blive revet med (selvforglemmende grebet og medrevet) af dagdrømmerierne og fantasierne,

selvforglemmende at blive mig selv fri og løs gennem dagdrømmerier og fantasier er en lise for min sjæl, et himmelsk skøn frirum hvor jeg bliver en hel anden (ja er nogen i Kristus = i Ånden, i Arkeånden, er han/hun en ny skabning, født påny af GUD af ÅNDEN)

jo længere sekvenser af trance selvforglemmende dagdrømmende fantasier jeg oplever, hvor jeg opnår at ha været væk fra mig selv, jo bedre, jo mere har Ånden, Guds Ånd, haft fat i mig, og givet sig til kende overfor mig, grebet mig og meddelt sig til mig og fornyet mig, restitueret og fornyet og helbredt mig

kongevejen gud meddeler sig til os mennesker er gennem drømmene vore

dette er levende, livlig, lystbetonet drømmende og fantasifuldt, forestillingsrigt, ja fyldt med enkeltstående symbolske stærke drømmebilleder og fyldt med sammenhængende drømmesekvenser, drømmeliv eller egentlig drøm, og vel at bemærke det foregår i trance vågen tilstand, altså jeg sover ikke, er ikke faldet i søvn, men jeg har blot bragt mig selv i trance, hvilket jeg som en anden Jung ingen problemer har med på den måde at bringe mig selv i proces med underbevidstheden, det ubevidste og ArkeÅnden eller "Gud-Selvet" her

drømme motiverne, motivationerne eller arketyperne er fra Arkeånden Gud. Sådan kommunikerer vi med Arkeånden eller "Gud-Selvet" (Gud os Selv) i det ubevidste, vi bringer "essens selv" i forbindelse vores jeg eller "eksistens selv"

disse motiver, MOTIVATIONER eller Arketyper der kommer til mig i mine trance dagdrømme fantasi seancer er meget kraftige virkende, fornyende, restituerende, fyldt med HEALING POWER, helbredende

de gir mig fornyet styrke og mod og spirit, gejst og optimisme, men især fornyet stærk MOTIV'ATION

hvor er jeg? ja det er her jeg er i øjeblikket

og jeg kan kun anbefale alle andre at begynde at arbejde som jeg gør, iøvrigt nøje i overensstemmelse, Paulus og Jung

Jung den mest succesfulde af psykoanalytikerne

psykoanalysen kulminerer med Jung

PS:

teknisk er der ikke den store væsens forskel på nattens drømme (hvor vi sover) og vore trance dagdrømmerier og fantasier (i trance vågen tilstand). Og endda gælder at det er igennem at beherske dette i trance at dagdrømme og fantasere, at vi kommer nærmere nattens drømme, altså vores sovende drømmerier

PPS:

at jeg er beskæftiget med det religiøse, og især med Paulinsk urkristendom, er tydeligt for enhver, men det er også tydeligt for enhver at der overhovedet ikke spores overtro eller spekulation i hvad jeg skriver, og til trods herfor er Gud en stærkere og mere nærværende størrelse end hos de religiøse fundamentalister, inklusivt bibelfundamentalister

bibelfundamentalister tror og overtror blot noget og dette overtroisk bavl har erstattet et reelt konkret erfaringsnært dynamisk skabende relation til Gud som jeg og andre heldigvis har, fordi vi ikke tror og overtror noget, men går videnskabeligt kritisk forstandigt til værks som Paulus forlangte det af os

er det mig eller bibelfundamentalisterne og andre religiøse fundamentalister der har fat i SANDHEDEN eller det ægte religiøse spirituelle, DET ER SELVFØLGELIG MIG fordi jeg overlader til GUD at komme til i mit liv at gøre de underfulde gerninger som fx Paulus omtaler i første citat ovenfor

hvis der er noget bibelfundamentalister ikke behøver er det GUD eller Guds Ånden, HELLIGÅNDEN som en konkret erfaringsnær størrelse i deres liv, fordi OVERTROEN fylder den plads den levende Gud burde have

grunden til at jeg på et tidspunkt meget konsekvent bryder med bibelfundamentalisterne skyldes at GUD, den levende GUD, ikke spiller nogen rolle i deres liv, erstattet med bibelsk overtroiskhed er GUD blevet i deres liv

de har simpelthen misforstået hvad TRO dækker over
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Tæt trafik på Sydmotorvejen
28/03/2024 09:30
Nyheder fra Religion.dk