Hej Thomas.

Jeg forstår godt din gode intention, og det er også een god start at ville alle levende væsener det godt osv. Men det kan også godt blive een sovepude, for hvis problemet ses eet sted hvor problemet reelt ikke er, og man forsøger at løse det hvor løsningen ikke findes, så kommer man ikke til det sted hvor befrielsen fra lidelse, frygt og skyld ligger.

Når det er vi tror vi kan ændre på noget I verden, så ville det være det samme som, hvis man var i biografen og så en film hvor det kunne ses, at der var eet eller andet helt galt med filmen, og så gik op til lærrede og begyndte at kradse på lærrede i håbet om at kunne ændre på det der skete på lærrede. Det ville ikke gøre nogen som helst gavn, andet end man ville blive frustreret og sikkert til sidst blive modløs og føle afmagt. Den forstandige og indsigtsfulde, ville gå op til filmfremviseren og forstå at det var der problemet lå.

Den her er også ret god som illustration:

Hvis du er inde og se et dukkespil, og dukkerne begyndte at opfører sig meget ondskabsfuldt overfor hinanden, og det blev alt for meget for dig at skulle se på hvordan dukkerne behandlede hinanden, så ville du ikke ændre på noget ved at begynde at tale til dukkerne, og fortælle dem at de skulle være barmhjertige overfor hinanden. Ændringen ville først ske når du begyndte at tale til den som styrede dukkerne.

ÅRSGEN til det vi oplever i verden, findes i sindet. Verden og kroppen er virknings-planet, og sindet er årsags-planet.

Mennesker har som regel to måder at reagere på i denne verden, og begge måder er i virkeligheden udtryk for det samme forsvar. Enten forsøger mennesker at ændre på verden, eller også så lukker de øjnene for det som sker i verden. Begge måder at reagere på, er et udtryk for at mennesket flygter fra deres egen ubevidste skyldfølelse.

Barmhjertighed er at forstå hvor ÅRSAGEN til lidelse er, og så vælge at tilgive ÅRGAGEN og ikke dømme den. Dømmes ÅRSAGEN så bliver virkningen lidelse.

Så på det plan hvor problemet ligger, der er du selv i virkeligheden årsag til den lidelse du forsøger at bekæmpe i denne verden, Thomas. For det er dit eget ubevidste sind der dømmer årsagen, og dermed gør lidelse(virkningen) til virkelighed for dig.

Hvis du virkelig forstår hvad det er Jesus taler om, så vil du også kunne forstå det jeg her skriver til dig.

Og ÅRSAGEN er troen på ideen om adskillelse. Det er den dybeste sandhed der ligger i det budskab som Jesus formidlede til vores verden. Det er blot de færreste der kan acceptere denne sandhed.

Vi har meget at lærer endnu, men vi har fået det redskab som gør os istand til at lærer, og gæt hvad dette redskab er? Ja korrekt, det er tilgivelse, så find villigheden i dit hjerte til at ville tilgive alt du ser i verden, og du vil i sandheden igen blive et fuldkomment frit væsen, der kan lade lyset skinne i denne verden som Jesus gjorde.

Kærligst Jan.

Du springer let og uelegant over mus, rotter og de færdselsdræbte!
Hvad så med rovdyrene (til dem hører homo sapiens for øvrigt)?
Hvordan får vi mon dem til at ophøre med deres rædselsfulde drab på andre medskabninger?

Hvis du kommer til at køre en mus over, så har du jo ikke været ubarmhjertig, for du har ikke gjort det med vilje. Gå i ånden, så skal I blive modne til riget.



Spørger du mig om, hvordan "vi" får mennesket til at ophøre med at æde deres medskabningers kød og blod? Hvis du vil bidrage, så lad ganske enkelt være med at spise det!

Problemet er i menneskets vilje. Hvis DU vil det gode, så lad dog være med at plette jorden med grusomhed og vold! Det er dig, der ligger på en sovepude, så længe du argumenterer for, at problemet er andre steder end i dig selv.

Hvis du elsker dine medskabninger, så lad være med at æde dem!

Vi har meget at lærer endnu, men vi har fået det redskab som gør os istand til at lærer, og gæt hvad dette redskab er? Ja korrekt, det er tilgivelse, så find villigheden i dit hjerte til at ville tilgive alt du ser i verden, og du vil i sandheden igen blive et fuldkomment frit væsen

Tilgivelse har intet at gøre med at tilgive "hvad som helst i verden". Tilgivelse - og det der kan gøre det svært - er at tilgive dem, der forsynder sig imod os. Og derudover forudsætter tilgivelse, at den anden angrer - for ellers er der intet at "give til"; det handler om at lette den andens samvittighed.