Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
så kan du finde det i Bogen: Rumi - før og nu - øst og vest, som er udgivet af forlaget VANDKUNSTEN og som er en del af Carsten Niebuhr Biblioteket ved Københavns Universitet (ISBN 978-87-7695-054-5). Det står på den første side af PROLOG.
Og angående flygtighed, så dør vi jo - men det gør solen også, når den løber tør for brint
Tilføjelse: Sufierne - og alle andre religioner - søger at bryde igennem dette "slør", der skjuler "de evige sandheder". Det er så her, jeg kommer i tvivl. Skal man dét? Eller er det bedre, at begejstres af den smule, vi opfatter af "miraklet" - som vi jo selv er en del af - og kan udleve? Jeg hælder til det sidste
Her nyder vi lyrik og poesi, litteratur! Du og lægprædikanten har hele resten af Trosfrihed til at summe over jeres overnaturlige trosbekendelser. Men jeg kan selvfølgelig godt holde mig væk.
Hej RM
Tak for fine snakke gennem tiden, hygsom det. God sommer..;)
Svar
Citer
