Maestro Federer's poesi med lyren, og hvilken match begge d'herrer leverede for en lille uges tid siden - mon ikke dén tåler et gensyn...;)
https://www.youtube.com/watch?v=HcNxBAT0Qd0

mvh
Simon

Hej Simon

Ja, kamp må der til, skal livet gro ... og det både i tennis og i livet som sådan :))

https://www.youtube.com/watch?v=P4JShvIettQ

Det kommende
er bjerge i flammer af livslyst
og sangfugle der vil synge spinkelt og stærkt
om jordens genopstandelse.
Det kommende
er torden af stemmer
udråbt over byens giftdrivende afgrunde
med styrken fra summen af alle sanser:
"Vi erobrer vor planet på ny
bryder de stivnede cementdatamaters billeder
af os.
Vi er det nye folk
vore sjæle synger vi ud
så bedragernes og magthavernes middelmådighed
vil briste i stykker og angst.
Vi er den nye klarhed
vundet i kampen mod maskinerne
vi er den nye skaberkraft
der skaber skønhed og evighed
af ruinerne fra det gamle
i teknologien, i naturen
i videnskaben, i kunsten
i enighed…
(i byen. i verdensrummet!)."
Det kommende
er sejren og visdommen
vundet ved barnets sang
om blomstens elektriske bølgesignal.
Det kommende
er det nye/gamle
det fremmede/selvfølgelige/kendte
erkendelsen af helets sammenhæng
fundet i venskab og ord
mellem stjerner og folk fra verden.

Michael Strunge, "Livets hastighed"


Mange hilsner imellem de brogede bobler
RoseMarie

Morgenkaffe og -sang :))

https://www.youtube.com/watch?v=gcUvY7OCpdc

Godmorgen og god søndag
RoseMarie

Hej Simon

... her i dette natlige univers, hvor vi lærer at se med ord.

Landskaber

At.
At gå.
At gå baglæns i egne fodspor.
Skridt: Navn.
Gang: Bevægelige navne.
Du spurgte mig, om jeg havde lyst til at gå en tur,
Og spørgsmålet
forgrenede sig ud i landskabet.
Landskabet prøver sin stemme på os,
det prøver at udtale
vores fremmedartede navne,
men vi er heller ikke i stand til
at formulere dét. Hvad vil du vide?
Det siger: ”Vær ikke bange, bliv her.”
Vi siger: ”Vi er her allerede.”
Æbletræerne blomstrer selvindlysende
og lærer os at se med ord.

Morten Søndergaard

Nattens hilsner ved ordets lys
RoseMarie

Hej RM..

Ja, nu har jeg jo aldrig spillet tennis, blot nydt at se på, måske særlig dengang man faktisk ku' få øje på bolden, hvad der mere end øjnes nuværende standard sir noget om boldens hastighed. Dog er der stadig tale om en form for ballet, som i særlige tilfælde så får én til ligefrem at se det poetiske på grønsværen - også dér kræves der ikke så lidt af kameler før de får adgang i nåleøjet, men nu er jeg vist ved at bevæge mig i det område Federers kone formentlig vil betragte som hendes private gemak. En herlig dyst var det immervæk, det var så også derfor jeg tænkte...har du forresten spillet tennis? ;)

Tak for fin musik og poesi ;)

Nisseligst
Simon
P.s.: har forresten lidt til dine øjne fra Max Frisch, hvis du kender ham, men det må vente lige...;)