Hej igen, Simon Ja, det blev så til natmad, for aftenkaffen serverede du jo for mig ;))
Jeg har mættet mig med alle de dejlige Strunge- og Borumskriv ... og så faldt jeg ellers ned i fordybelse i Borums "Digte til musik" fra 1996
Aftning med nydning blev det
Schubert: Klaversonate, B-dur: D. 960, 1. sats
Fra den vilde have hvor ingenting gror som det skal men alting fanatisk vokser
ind i det gråhvide hus hvor ingenting står som det skal men væggene blomstrer med møbler
eller standset her på tærsklen den forfaldne terrasses tremmer og stentrappens opslidte spor
Begyndt her i en forfalden uendelighed med duft af syren og phlox.
Styrtet ned her i dette kaos mellem før og efter hvor Adam sin Eva kan møde
under hængetræet med de bøjelige blade kundskabens ældgamle illusion
vogtet af birkeengle i hvidklædt kønsløshed og raslende-susende.
Begyndt her hvor alting begynder også æblernes duft.
* * *
Dvorak
Løv er lutter begyndelser skiftende mønstre for vindens bevægelser tegn for intet i luften
Løv er træets sekraft fra lysgrønt til brunt fra blød susen til raslen se træet har øjne
Løv er træets kærtegn luft kom til mig vækst kom til mig himmel jeg rækker
Løv er lutter afslutninger bevidsthed om fald og genkomst
... og så får du lige en lille appetitvækker fra samme digtsamling til morgendagens begyndelse og fortsættelse. Ordene er mellemrumsgenbrug fra sidste år ved samme tid, men nu kan du glæde dig til i morgen, hvor du vil få digtet i hele sin længde ;)
I'm Beginning to See the Light
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg så lyset en dag i oktober Det var godt at se Så i dag kan jeg ikke forstå at jeg skreg den dag men det gjorde jeg jeg husker det tydeligt overvældet af lyset Og det har været der lige siden Lyset er det der er tættest ved min hud Og jeg ser lyset hver morgen og overvældes Det første jeg ser er lyset og det sidste jeg skal se vil være lyset.
Og dette var natmaden, fortsættelse følger i morgen ... Glæd dig
Det er morgen, dagens og lysets begyndelse ... så nu er der som lovet morgenbrød til morgenkaffen
I'm Beginning to See the Light
Jeg begynder at se lyset som meningen med det meningsløse liv Jeg begynder at se lyset som den eneste og egentlige årsagsforklaring Jeg ser årsagsforklaringen i øjnene Jeg holder livet fast med mit blik
Jeg begynder at se lyset Det strømmer ind over mig det gør min hud fugtig og varm tilpasser den til verdens varme Lyset fra himlen og varmen fra jorden mødes i min krop Min krop er forbindelse min tanke er sammenhæng og jeg tænker så varme tanker Hvis mine øjne lyser mod dig og det gør de så gerne så er det lyset udefra der åbner dem og fylder dem Hvis jeg ser dig er det fordi du er en anden end jeg
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder at se at det ikke kan være anderledes Jeg ser blomsten fra morgen til aften den udfolder sig den følger
Jeg har ikke andet en dette syn som jeg fastholder mens jeg smelter sammen med verden
Jeg begynder at se lyset Jeg ældes med lyset og det som er evighed i mig er evighed i dig og så flygtigt det er - Det er med kærlighedens flygtighed jeg berører dig Det er lyset imellem os der bevarer os
Jeg ser lyset det er klart det er indlysende det er selvlysende det er rummet der vokser og vokser det er støvet der fylder os dag efter dag det fylder os med verden dag efter dag
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg begynder at se med lyset Jeg begynder lyset Det er min vilje der driver lyset fram og jeg vil ingenting Ingenting vil jeg Hører du Ingenting som hedder kærlighed eller hvad det nu hedder Jeg ved ikke andet end lyset ved Jeg flytter mig rundt jeg står stille forstummet af lys Og jeg løber ned over verden som lysets stråler Jeg binder mig og spreder mig og ved ikke hvem og ved ikke hvor Jeg ved med mig selv og lyset
Jeg begynder at se lyset det er en sang jeg ser Jeg kender ikke ordene men de synger Åh det er længe længe til lysets ophør
Åh mørket kan komme nårsomhelst Jeg står midt i lyset jeg løber fra skygge til skygge jeg genkender ingensteder jeg gentager bare hvad jeg hørte i morges da jeg blev ramt af lyset
Jeg begynder at se med lyset Lyset begynder når det ser mig Jeg er nødvendig for lyset Lyset kan ikke leve uden mig Jeg koncentrerer mig om at elske Hvor skulle jeg kunne andet Hvor skulle jeg kunne få tid til andet Hvor skulle jeg kunne få tid til andet i alle de korte dage
Jeg begynder at se som om øjnene var en selvfølge Jeg indretter mig efter verdensforløbet
Jeg har jo ikke andet end dig mit lys og dig mit mørke Og jeg ser jer i øjnene og I er een og den samme Jeg vakler og er ved at falde Byrden er for tung at bære Al verdens lys hviler på mine skuldre Og vejen op ad bjerget er lang og stejl Og nu er snart som et minde
Jeg begynder at se lyset og lyset er sikkert og stærkt og lige så fjernt som nært og lyset er en anden og ser på mig ser mig
"Digte til musik" er skrevet lige efter, Borum var blevet syg og måtte indstille sig på døden som et uundgåeligt komme indenfor en rum tid. I bogen fandt jeg fire avisudklip med anmeldelser af digtsamlingen, og den ene har jeg fundet på Forfatterweb.dk, og lyder ...
Citat:
Af Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2012
I sin sidste lyriske udgivelse ”Digte til musik” fra 1996 har Poul Borum lagt de hårde nitter på hylden. I digtsamlingen forener Borum sin kærlighed til musikken, lyrikken og det besværlige liv. En tredjedel af samlingen er digte skrevet til forskellige klassiske musikstykker af blandt andre Haydn og Schubert. Ligesom de klassiske komponister er Borum ikke bange for at tage fat på livets alvorlige sider og spinde reflekterende ender over dem.
Med samlingens første digt til Heinrich Schütz’ Geistliche Konzerte slås samlingens andægtige og dog uhøjtidelige stemning an: ”Disse hvidkalkede protestantiske kirkerum/ hvor renhedskrav siler ned af væggene” (s. 9). Som citatet antyder, er Borums alvor ikke en protestantisk pæn og skyldsbetynget alvor, men en sprælsk og ærlig alvor, der kan rumme alle livets facetter – de såkaldt urene inkluderet. Der er digte om indre kaos og sønderrevne nerver. Digte om den udødelige kærlighed som en dødeligt skabt konstruktion (s. 10) og digte om at leve det i dødens skygge (s. 14 og 26). Borum kommer omkring det hele på sin egen underfundige og lune facon og lader det klassiske soundtrack underbygge ordenes tyngde. Digtene er dog ikke tunge i sig selv, men fremstår legende og lette i deres rytmiske frie vers, hvor ord og sætninger ofte får lov til bare at flyde ud over verslinjernes grænser.
I samlingens anden del ”Husmusik” tager Borum læseren med på en tur gennem huset. Her skiftes der til en fast poetisk punktform. Med denne kontante stil beskriver Borum hjemmet – rammen om livet og samlivet – med udgangspunkt i dets fysiske konstruktion. Med afsæt i f.eks. lofter, gulv og vægge opstiller Borum punkt for punkt livets og samlivets forunderlige interaktion med sin døde ramme.
Både i de to første og samlingens sidste del ”Andre digte” er Borums sproglige søgen efter den præcise italesættelse af den uhåndgribelige virkelighed gennemgående. Denne understreges i et metadigt om at indfange livet med en BIC kuglepen med følgende afsluttende sætning: ”Lykken findes:/ det præcise ord” (s. 22). Med sine uregerlige formuleringer og humoristiske selvopfundne ord, også kaldet neologismer, er Borum netop ekspert i at indfange den komplekse virkelighed præcist i en tone, der skifter løbende mellem at være kontant og øm, munter og alvorlig.
Flere af Borums digte er sat i musik, bl.a. denne her fra "Digte til musik"
Godmorgenhilsner fra og til morgenkaffen fra RoseMarie
Forstår godt glimtet i øjnene dine, for det er smukke sager, fra denne omvendte træmands bladguldsfingre, eller hvad man nu kunne finde på at kalde den gode digter. Jeg har tilgode at læse ”Digte til musik”, i øvrigt var det ikke småting 1996 bød på af forandringer her og dér, men trist var det senere at se dette sidste interview med Borum, hvor det sidste efterårsblad langsomt svævede mod jorden for øjnene af én. Men hvor ér det godt, med så mange læseoplevelser og fra et væld af årringe at ku’ gribe efter, når man trænger til en pause fra livet under Michaels plasticsol og avisers og politikeres konstante hyletone, at ku’ fastholde noget nogen efterlod og mærke, at egene stadig står i en tid med flagrende blikke, fra alt det andet. Så tak for dén, vender senere tilbage med mer Strunge, for det hører nemlig strengt taget sammen med Borums musik ;)
Lige midt imellem de to danske punkpoeters skønne ord (og nærmest som en indskudt sætning) kommer her noget helt andet og slet ikke dansk ... bare sådan lige som et enkelt lækkert stykke chokolade til aftenkaffen ;)) Syn, smag, duft og lyd ... det er der, det hele, og man føler sig sansemættet med et smil på læben
Ja, jeg kunne i hvert fald ikke la' det være ;)))))))))))))))))))))))
Naturen er et tempel med søjler af liv; Man fornemmer dens hvisken, dens utydelige tale, Når man vandrer omkring i symbolskovens sale Betragtet fortroligt, i nært perspektiv.
De fjerne ekkolyde, alt det, som er spredt, Forenes i en dyb, i en dunkel harmoni, Der er mægtig som natten, som lysets magi, Og samler dufte, farver og lyde til ét.
Der er dufte så barnehudsfriske, så blide Som engenes græs, oboernes toner, – Og andre så pralende, rige, morbide,
Som ejer de evige tings dimensioner - Som myrra, som moskus, som ambra, der hæver Dig ind i ekstasen, hvor sanserne svæver.
Syntes lige du sku ha en lille forsmag på julen, nu der er 56 dage til og du sikkert sitter og hopper i stolen i forventningsglæde, så her er den: https://www.youtube.com/watch?v=nZ6yQgBvuoI