| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26489 - 01/11/2018 14:44  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Hej Simon Beatles tilsat lidt Baudelaire og blomstersne fra Onkel Dannys bankende hjerte. Bedre ka' det vist ikke udtrykkes i ord og toner ... og et spritnyt lydspor til aftenkaffen  :))Den dag kirsebærtræerne blomstrede 
 Åh det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
 og kirsebærtræer blomstrer kun så kort
 men vi så dem i blomst hele vejen langs kysten
 fra vi vågnede i Vedbæk og gik kysten ned
 langs vandet på vejen gennem skoven
 til København
 og kirsebærtræerne blomstrede hele vejen
 som et stort og lykkeligt og berusende flor
 en pludselig helt uventet og ganske ufortjent udsmykning af
 Hele Verden
 en gratis Illumination fra Oven
 og ikke bare kirsebærtræerne
 men også syrenerne
 også gyvelerne
 også tulipanerne
 ja græsset selv græsset blomstrende –
 Overalt en saften, en spiren, en strutten –
 
 Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
 og vi gik langs kysten ind til København
 og det tog netop en eftermiddag
 en eftermiddag som en sang af Donovan
 eller en salme af Ingemann
 en eftermiddag hvor det fortrolige Danmark
 blev et eksotisk østerlandsk 1001 Nats Eventyr
 med strålende Sol og vajende vifter i vinden –
 Alle vegne huse: smukke, imponerende eller rørende, fortabte
 men alle sammen så talende
 så fulde af fortællinger
 fra 'Bel-Ami' til 'Os-Nok'
 fra de små grønne bric-à-brac karnapper med nipsdyrene
 til de lange hvide stilige grusede indkørsler –
 Så talende –
 
 Og talende
 også talende:
 træernes umådelige hundredårige vindvirrende kroner
 deres fletværk af LIV -
 Talende fuglenes stadig stigende sang
 deres flippede forårs-fornøjelses-fløjte-festival
 i intoxicerende blomsterduft -
 Talende skibene på vandet -
 som skib-sét-fra-bredden
 eller bred-sét-fra-skib
 lige mærkeligt og bundløst -
 Talende som vandets titusinder af gnistrende nuancer
 og brydningerne i de blinkende spejlkabinetter -
 
 Talende som livet i græsset
 og under det
 i mylderet af insekter, frembrusende svampe
 og sælsomme underjordiske gæringsprocesser -
 
 Og hele vejen: blid døsighed -
 Et trylleland
 En verden i hvide jakker
 Hele familien Danmark ude i græsset
 med bajere og thermoflasker
 solcreme og kriminalromaner
 og førkrigs-fred -
 Fred Vand Luft
 over Skodsborg Taarbæk Klampenborg Skovshoved
 Smeltende Salig Sol -
 Sen eftermiddag -
 
 Det var dén dag
 Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
 og vi gik langs kysten til København hele vejen og sang
 Beatles-sange i Solen
 og det var en dag af den slags
 da man tror på den Gamle Sindssyge Verden
 og ønsker at leve livet Right! On! -
 en dag af den slags da man smelter ind i alt -
 en dag af den slags der er født musik
 og som bare skulle blive ved
 i al Evighed
 Amen - https://heartbeats.dk/podcast/vol-1-begyndelse-med...ObmvcHhsa2_YNAA
 Go' aftenhygge RoseMarie |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26491 - 03/11/2018 11:10  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..Tak tak, så fint det ser ud med taktfaste fodslag fra en baudelairesk Danny på bærtur i den herres fri natur; syntes jo nok du var bleven lidt beatniksk her på det sidste – får man solen i øjnene akkurat denne vinterlørdag, er det nu heller ikke let at holde rødderne i ro.
 Sku’ de nu alligevel finde på at svinge sig op på en skammel, ka’ jeg stærkt anbefale øjnene lidt fra Joh. Jørgensens Indtryk og stemninger, hvor det snart sagt ikke er let at sige hvad man helst bør mærke sig, men kap. Den italienske mystik er overhovedet ikke værst, for ikke at tale om kap. Tutto Passa – manden går ganske enkelt eftertidens beatniks i bedene med sin blomsterpen!
 
 Wir wissen nicht wo noch wannen,
 wir wissen nicht wohin –
 wie kann es dennoch kommen
 dass wir so fröhlich sein?
 
 *
 
 I stedet, her lidt fra en anden poetisk natur, én jeg ganske enkelt ikke vil undvære, selv om han nu er smuldret bort i tidens gang, som en af de flittigste jeg ka' mindes. Jeg har været på tur med ham gennem en stor del af hans liv, dette store kaffebrød der til trods kun drak the og nu ikke engang fylder en sølle hyldemeter. Et bemærkelsesværdigt menneske og nobelpristager, fra tiden hvor titlen gaves til absolut høje træer i horisonten – omend i eftertiden klandret for SS-runer på en fortids revers og af dobbelte moralister, en slidsom affære for hans viskelæder:
 
 Mit viskelæder
 
 Set ned mit viskelæders øjne
 et Berlin en smuk by.
 
 En søndag,
 helt opfyldt af lede og tandpine,
 sagde jeg til mit viskelæder:
 Vi burde rejse bort, vi burde
 smuldre væk, som du kalder det,
 og fordele vores tandpine.
 
 Altid vis à vis askebægeret
 har vi slidt os op:
 Mine lommer er fulde af entrebilletter –
 jeg kan ikke finde nøglen mere.
 
 Tab
 
 I går mistede jeg mit viskelæder;
 uden det er jeg hjælpeløs.
 Min kone spørger: hvad er der?
 Jeg svarer: Hvad skulle det være?
 Jeg har mistet mit viskelæder.
 
 Fundet
 
 Man fandt mit viskelæder.
 I ruinerne af Lehrter Bahnhof
 hjalp det nedrivningsfolkene:
 Det er blevet lille
 og er ikke til noget mere.
 
 Teamwork
 
 I dag købte jeg et nyt viskelæder,
 lagde det på et stykke brugt papir
 og kiggede på det.
 Jeg og mit viskelæder, vi er meget flittige,
 arbejder hånd i hånd.
 
 Om eftermiddagen
 
 Når mit viskelæder sover,
 skaber jeg med begge hænder.
 Tiden vil udnyttes:
 Mit viskelæder sover kun sjældent.
 
 Vantro
 
 Nogle siger, at man kan lade de gale streger stå;
 men mit viskelæder
 render i hælene på selv de rigtige.
 For nylig ville det træffe ondet hjemme
 og sugede marven ud af min blyant,
 så den ligger dér nu: Hul, ikke mere til at spidse.
 
 Om natten
 
 Snart er det ikke mere så lyst
 over tagene og skorstenene.
 Mit viskelæder og månen,
 begge er de i aftagende.
 
 Afsked
 
 I dag købte jeg mig for penge et nyt viskelæder.
 Endnu går jeg med det i lommen, bærer det hid og did.
 Endnu føler mine spor sig sikre, render efter mig –
 som en tjener engang løb efter mig: Jeg havde glemt at betale.
 
 I dag købte jeg mig for penge
 et nyt viskelæder.
 Sporløst smuldrede jeg væk,
 min øl kom på tjenerens regning.
 
 - Günter Grass.
 
 Go lørdag i vintersolen!
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26502 - 07/11/2018 11:06  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej & morn' RM..
 Ja, selv formiddag har morgenstund i kaffemund! Forresten forstår man jo godt, hvorfor folk med næb og kløer sværger til bassegrisen, og ikke bare p.a. det sprøde rygstykke, men måske det hele bare var en and - Drick ur ditt glas...osv..;)
 
 Det dages og novembersolen prikker én gennem halvnøgne træer, det er næsten ikke til at tro der kun er få dage til jul, hvilket selvfølgelig er en hentydning til nisselige hyggestunder forude, også her på debadutten - traditionen tro, det ligger ligesom i mavsen..;)
 
 Go dag fra
 Simon
 
 P.s.: Man ku' jo under ugletræet i år, lægge John Dos Passos' Manhattan Transfer til sig selv, sådan bare for at nisse de andre lidt op..;)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |