annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
BUDDHA
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 523 af 603 < 1 2 ... 521 522 523 524 525 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#27412 - 18/05/2019 06:19 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Også 80’ernes befolkning havde sine problemer med politikeres virkelige kultur, der selvfølgelig havde sine morsomme sider, stedvist påpeget af Gitte og Preben, og hvor kan man dog savne Per Højholts skæve finger, apropos kulturlivet og forestillinger om en nutids journalistiske pinger med nogenlunde samme humoristiske finger på pulsen …

Virkeligheden i Thisted

Det må være svært at sige hvad kunst er
siden ingen gør det.
Det kan være en kunst at blive borgmester
hvis man mangler evnerne,
men det kan også være en kunst at blive det
hvis man har dem.
Men den største kunst er måske
at blive ved med at være det, uanset evnerne,
for slet ikke at tale om
at holde op med at være det.

Sådan er det i politik, det muliges kunst,
og inden for den er der mange kunstnere.
Politikerne har sat sig på alt muligt
og overladt det umulige til folket, jvnf. livet
og tilværelsen som sådan med alle dens valg.

Det må være svært at sige hvad kultur er,
siden ingen har det.
Ham Frisch, der bollede å’et, sagde det er vaaner
og det gælder også for Thisted,
så dær har de også kultur alle sammen.
Det vænner man sig til, og den er stor, vanens magt.

Og kulturlovene gælder også i Thisted, jojo,
der kan man bare se: De Vender og De Gother
og Thisted. Gud bevarer skam Danmark.
Men kultur er ikke kun at have love,
det er også at have lov,
og det må de ikke i Thisted.
Fadervor, det er okay, men også det lidt mer
gemytlige, jov da, helt over til Sommer i Tyrol,
såmænd, de skam ikke sippet,
men så heller ikke længere. Dær går grænsen,
dær ringer den, og dær ligger Thisted, frelst.

Det alså svært med det dær kultur, det er’et,
og det er ikke blot i Thisted, men også i Ringsted,
det næsten globalt, også i Johannesburg
har de problemer. Det er lissom
med demokrati. Ingen af delene, hverken kultur
eller demokrati, findes i ren form,
kun i virkeligheden. De kan kun lade sig gøre.

Men virkeligheden kan være så grim,
det ka’en alså, så grim, så grim,
både i Ringsted og Johannesburg.
Men ikke i Thisted, overhodet ikke,
for dær får den ikke lov, kun love,
og når virkeligheden i Thisted blir rigtig grim,
så grim at den når helt ind
til kulturudvalget, og der er laaaaangt ind,
så skammer de den ud igen, rigtig dygtigt,
og hvis det ikke hjælper, ja så blir det ikke rart
at være virkelighed, ikke i Thisted,
for dær kommer Landsretten nemlig,
og den kan få enhver virkelighed til at stikke af.

Men tag det nu bare roligt, borgmester,
det kan jo være det kun er sansen for proportioner
du har mistet. Men i dit sted
ville jeg nu have et godt øje til bagdøren.
Hold dig i det hele taget inden døre,
det er mit råd. Men hvis du en dag pludselig går ud
og opdager at det ikke mere er Thisted
du er borgmester i, så er det ikke helt sikkert
det kun er Ringsted …

PS. Nu hvor du har mig, gider du så lige, du ved,
sådan HERRER imellem, svare mig: Det dær lille hus
I har ned på havnen, hvor så mangen en trængende
forgæves har søgt lindring for sin nød,
hvad med at indrette også det efter folkets trang,
der bor jo ikke nogen mere, han er væk,
eller, sagt på en anden måde: Ham J.P. Jacobsen,
som I ærer så kønt med det dær kulturlokum,
det er godt han er død, hva’?

- Per Højholt.

mvh & god weekend..
Simon
Top Svar Citer
#27416 - 18/05/2019 23:53 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Ja, Thomas Boberg er også et menneske, som skriver stærkt ...

Jeg begyndte at drømme om Europa
som om det havde været sidste udkald
fordi jeg absolut
skulle læse om de seneste ulykker.
Altid at blive mindet
om menneskets kranke skæbne,
og jeg som hverken tror på skæbnen
eller ministerens globale visioner
båret af kapitalens
digitale bølge der skyller sandhed
og våben
hvortil det kan betale sig.
Hvor indlysende kan det blive?
Ikke fordi det gør den store forskel
for den der har penge til brød, øl og aviser
og en stille død
reserveret på et hjem for de gamle.
Jo, livet er et mirakel for den som ikke dør.

Thomas Boberg



Som oversætter er han ligeså stærk ...

Det hagler så hårdt, som for at jeg skal huske
og få de perler til at vokse
jeg har hentet i kæften
af hver storm.

Gid denne regn aldrig må tørre ud.
Med mindre det blev mig givet
at falde for den nu, eller at man begravede mig gennemblødt
i det vand
der ville springe af alle brandene.

Cesár Vallejo



En samtale om at rejse ...

https://www.24syv.dk/programmer/mikrofonholder/9887620/rejsen-niels-ronsholdt-og-thomas-boberg

Derfor skriver jeg

http://www.forfatterviden.dk/133360029


Gode hilsner og søndag :))
RoseMarie
Top Svar Citer
#27419 - 19/05/2019 19:22 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
P.s.

Tre styks Borumvitter ... :))


Skyggerne

at slutte fred med skyggerne
at indrømme dem
deres naturlige del
af ens liv

her er en sø
og sivende langs søen
en sø og nogen drømme
tid, hvad vil du mer?

fryser søen til
står sivende og hamrer
på den lukkede
ishimmel

og dine skridt
går knagende
ad vejen langs den tænkte sø
gennem snestøvet

så hører du pludselig
dit eget hjertes slag
tøvende
synkront med sivene

du er blændet
af kropsvarme
og har brug for skyggerne
både hvile og angst

***

Gammelt billede

i skoven løber hinden
gennem grønne tapeters glans

store violette blomster
blæser til denne dans

jeg bæres og bærer vinden
og vinden er mit sind

blåt falder mørket i skoven
løber den hvide hind

langt fra min længsels fængsel
langt fra min alders kælder

hverken både-og
eller enten-eller

dagen fra sind og sans
gennem grønne tapeters glans

***

Talehandlingen

grænserne mellem stilhed og tale
er udvasket på samme måde
som grænserne mellem organisk og uorganisk

sagte og uden bevægelse
blir sten til fugl som blir til sten
og inde i hånden til menneske

jeg frøs
og løb ind i regnbygen
og stod stille dér og faldt lodret

jeg blev kongeligt modtaget
af den varme jord
med en eftersmag af mørke

tilsyneladende udtømthed
tilsyneladende lykke
hvem griber med hånden for sig for ikke at falde

langsomt med pauser mellem hver død
stilhedens klokker fjernt tyndt
støvskyer op fra græsset

om sommeren
om sommeren er vi ikke bange
huden modtar og afgir signaler

jeg ville ha vished for
forrådnelsens ligevægt
og jeg lod mig ikke føre bag lyset

tiltalt af allerede forbiblæste vindstød
adspurgt af allerede opløste skyer
bekræfter jeg varighed så længe ord er

vi nærmede os hinanden
tyste uigenkendelige foranderlige
i dansen mellem linjerne

vi har været her
vi har glemt at vi var her
ordene står efter os i luften som stilheder

jeg kommer fra et mørke som ikke er mørke
jeg går i et lys som ikke er lys
jeg siger disse ord og er tavs

med min menneskekløgt
udmåler jeg afstande mellem stjernerne
og lader det ikke blive ved det

et barn af jorden
og blir som barn igen
ureflekteret glæde

hvor menneskene færdes
hvor de baner sig stier
gennem et vildnis af næsten-betydninger

huset af ord
sætningsbygningen
omgivet af store grønne områder af stilhed

du kommer herind
du lader dig ikke mærke med tidens gang
en fugl står op fra græsset

Poul Borum


Redigeret af RoseMarie (19/05/2019 19:24)
Top Svar Citer
#27426 - 20/05/2019 13:26 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Ja, hos både Boberg & Borum er det en nydelse at ligge i sandet med livet farende indover én; begge yderst nærværende:

Den strand

Dét skur
ved stranden-
dé gule tidselblomster -
den korte tid vi er her -
dé stik på stik af sol -

Dét salt -
dé skrig
af måger udefra -

Dén længsel silende
som sandet silende -
dé fodspor bort -
dé læber -
dé fingre -
den korte tid -
dé køn

- Poul Borum.

Apropos en nydelse at læse Elias Canetti's Forblindelsen, oversat af Karsten Sand Iversen, lige midt i solen - ham har der mærkeligt nok aldrig været særlig meget skvulp omkring - sku' natbordet dit trænge..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#27432 - 20/05/2019 18:44 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s.:

Fra haven til natbordet er der en verden mellem farvekontraster og lyde, at gi' natbord stemme med Per Kirkebys farverige forfatterskab, er en vandring i naturen:

I barnets barndom
så jeg et væltet træ
spejle sig over en sumpet kanal
ved Furesøen
Det væltede træ var romantisk
Barnet i hånden sentimentalitet
Det sætter gang i penslerne
og skaber uløselige problemer
Liv og kunst

Barnet er vokset fra
Træstammen er gået til
et veneziansk forfald af emmende
tåge og løse farveklatter
forførende og afskyelig.

- Per Kirkeby.

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 523 af 603 < 1 2 ... 521 522 523 524 525 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk