| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
950 
gæster og
251 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26110 - 10/09/2018 23:05  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Der vil nok altid være brug for ham den gamle, med hængemulen, for lige at komme om hjørnet i en verden så indifferent, og sekterikere så sure som eddikens sved – bare lige et drys fra humoriden, og tikkeren retter sig, eller hvad det nu er der stikker ud.
 
 Latter om eftermiddagen
 
 Om eftermiddagen
 finder vi ud af det af og til
 murmel, en sveddråbe løsnes
 i øjenkrogen og løber ned over
 næsen. loftet,
 med en hånd frigøres samtidig bevidstheden
 og man ser trekanter
 det fantastiske armhulekryds
 tæppet, hoppe, ansigtsfarven
 kommer op af en kløft
 det er muligt at le.
 
 Legemsfunktionerne
 er grandiost reelle
 forplantningen gudskelov
 humoristisk, snabel,
 menneskehedens regulære fortsættelse
 fulgt på vej af
 eftermiddagslatter
 ellers var det
 aldrig gået.
 
 *
 
 Det svævende træ
 
 De fleste træer
 gror i jorden
 men mit træ
 gror i tredie sals højde
 og forleden sagde min nabo
 at det burde fælles.
 
 Måske gror det i jorden
 længere nede
 men for mig gror
 det mest derude
 foran vinduet
 i tredie sals højde.
 
 Længe alt for længe
 stod det nøgent
 og jeg tænkte at
 det måske aldrig
 sprang ud men en dag
 var det grønt.
 
 Grønne blade og spændte knopper
 en slags skinnende
 erektiv svimmelhed
 der svævede
 uden for mit vindue.
 Træet i luften!
 
 Mine lunger åbnede sig
 et spirende saftspændt grenværk
 luftmycelium og ilt
 sprang ud alle vegne
 jeg åndede!
 
 Naboen mente
 træet tog for meget lys.
 Når han så på det
 så han ikke
 at det lyste!
 
 Øksen ligger ved træets
 fod
 på asfalten
 de få steder træer gror
 i deres ydmyge huller
 i byen.
 
 Svævende derude mit
 åndedræt
 og i tredie sals højde
 min grønne sjæl
 udødelig og kampberedt
 trodsende alle naturlove
 i naturens og vækstens hellige
 navn.
 
 *
 
 Olof Palme
 
 I revolverens kammer
 sover patronen sin rævesøvn.
 På jordens overflade
 promenerer vi
 vor skrøbelige tryghed.
 
 Med rasende tiltro
 selv i vinterens mørke
 gemt under plader af is
 stemmer planten sin nakke imod
 vil op
 vil ud
 vil se lyset
 vil leve og blomstre.
 I revolverens kammer sover patronen.
 
 Uskyldigt måske naivt
 men med samme styrke
 vokser vi selv i verden
 af panser og plade
 sætter nakken til
 og bryder med rasende tiltro
 de sprængninger ned
 som vil lukke os inde.
 Drømmer om frihed
 be’r til fornuften
 og ler når forårets skimtes
 og de herlige træer her
 og i regnskoven
 på kanten af ørkenen
 og neden for bræen
 folder sig ud
 og fuglene sætter sig i dem
 og synger.
 
 I revolverens kammer sover patronen
 venter naiv og uskyldig
 som et foster slutter tæt
 om sin egen fuldkommenhed
 på sit øjeblik.
 Retningen fundet
 målet placeret
 hånden parat:
 Vågn!
 
 Så vidt har vi bragt det
 at håbets sekund kan knuses
 på langt mindre tid,
 så meget forstår vi at skærmenes
 lynblå signaler
 at verden er sejg og bestandig og langsom
 døden kort og beskidt som enhver sensation.
 
 I revolverens kammer sover patronen
 sin rævesøvn altid.
 Nu blev den vækket og talte.
 Hvem tør tale imod?
 Gemt under plader af is
 stemmer verden sin nakke imod.
 Gemt i menneskets hjerte
 vokser en spire af trods og håb
 båret af tanken om én
 der vidste at træet har håret i vinden
 og rødder i jorden
 at fuglene synger
 at verden er god og ond
 og værd at slås for.
 
 Absurditeten bor i revolverens kammer –
 hjertet har også sit,
 og selv om den døde sover
 kender han drømmen i dit.
 
 - Klaus Rifbjerg
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26111 - 10/09/2018 23:40  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
|  |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26112 - 11/09/2018 07:54  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn’ RM..
 Jeg husker tydeligt dagen da Palme blev skudt, året før var der miljøkonference i Örebro, hvor jeg tydeligt lagde mærke til hans retoriske kundskaber, jeg satte ligefrem en streg hver gang han trippede 180 gr. rundt på stolen i forsøget på pers. henvendelse til ethvert åbent øre. Selv russerne, med deres bogstaveligt talt enorme forbilleder indenfor folkeforførelse, så beundrende på ham: biologer, kemikere og ”ungdomspolitikere” godt oppe i 50’erne, der absolut intet kendte til udstrækningen af skovdød som de finske fagfæller med bestyrtelse observerede langs grænsen. Alt er stort i Rusland, også selvbedraget. En eksplosiv Palme med vidtåbne engagerede øjne og et sprog så levende at det ku’ blødgøre enhver anden ræv, venligheden selv, satte sig henunder aften træt som en okse tilrette på vej hjem til lillemor, med hvem han året efter gik en tur i biografen for sidste gang. Morgenen efter sad vi og stirrede ned i en kaffekop, troede ikke vores ører.
 
 To vidunderbare quindfolk med spidspen:
 
 Jeg går gennem
 mit spejlfri indre –
 jeg går udenfor
 i et større rum –
 bæres af luftige vækster –
 standser ikke –
 strander på min krop –
 går ind –
 ikke for at hvile-
 ikke for at synge –
 uafgrænset indelukke.
 
 - Kirsten Thorup.
 
 Endnu én af de savnede:
 
 Selvportræt
 
 Ugræs vokser frækt
 på min tunge
 midt i et bed
 med smagsløg,
 og mellem hårets
 mangroverødder
 stimler sumpfisk,
 som flygtende sølvgrønne
 skyggedyr.
 
 Mit hjærte dingler
 bekymringsløst
 i sin snor
 fra nederste ribben til venstre,
 blir det knust,
 strør jeg det
 som aske på isen
 – eller måske
 som krudt.
 
 - Cecil Bødker.
 
 mvh & go soldag..
 Simon
 
 Redigeret af Simon (11/09/2018 08:00)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |