annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Lazarus' opvækkelse
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 497 af 603 < 1 2 ... 495 496 497 498 499 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26786 - 03/02/2019 23:48 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Top Svar Citer
#26791 - 04/02/2019 10:07 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Man ka’ jo forestille sig så meget, tilmed en ålborgensisk kristusfanatist der i et af sine luner, pludselig ser fantasien i øjnene og i dette særlige moment, flår offerrollen af sig … Nej sandsynligt er det ikke, ikke spor, men alene ved fantasiens hjælp blir meget pludselig muligt. Og akkurat det fantasifulde element, holdt også jeg meget af hos Dan Turèll, at han ku’ tænke sig udveje med fantasien til hjælp, og dermed undgik at kravle på korset i ren fortvivlelse. At være fantasifuld ka’ selvfølgelig medføre problemer, dersom man kun er fuld af fantasi, det var dog ikke Onkel Dannys situation.

Engang imellem spør’ man sig selv, hvordan et voksne menneske igrunden klarer livet uden fantasi, men tilfældet er måske, at det overlever. At overleve, ka’ strengt taget betragtes som en ganske alvorlig mangel på barndomsfilosofi, ikke nødvendigvis anset som endnu en god grund til aldrig at blive voksen – den voksne har dog kortere vej til graven og løber den sjældent imøde – næh, mere som en anerkendelse af adolescensen som det veludviklede barndomsland, at man fik sin barndom med sig og stadig bruger kundskaberne der knytter sig den, og ikke blev så medtaget, at man som voksen fortrængte store dele, eller den hele, og exempelvis måtte strides med en afgrænset fattigdomsfilosofi som religioner og lign. former for statiske livssynsbetragtninger – uanset smulen af poetisk glød der til tider synes i den slags triviallitteratur.
Naturligvis findes der massevis af voksne mennesker der husker barndommen og uden gråd, voksne med en veludviklet fantasi, hvoraf en del vedvarende går rundt med lidt Andebylune i blodet, og her tænker jeg på en særlig tids rappe Anders-hæfter, tiden også jeg beundrer med Carl Barks som pennefører i foretagendet, om hvilken Onkel Danny skrev nogle fine betragtninger, der nu også blev skrevet for en del år siden, og som sikkert også snart vil være glemt:

Da Anders And var værd at læse

(Carl Barks Blues)

Kan du huske dengang, da Anders And & Co. var værd at læse, dengang da hver tirsdag var en fest? Lige siden har vi gamle Anders And-fans, hele den generation, der er vokset op med Anders And som den mentale modermælk, næret en uudslukkelig nostalgi over for de gamle blade – de der betød, hvad H. C. Andersens eventyr måske engang har betydet.

Dengang da Anders var brandmand … Anders på Grønland … Anders og ungerne på ferie i husbåd … Onkel Joakim og hans pengesø … Historien om de firkantede æg, historien om landsbyen Omelet, den om Maharajaen fra Pengostan, ,Den gyldne hjelm’, Joe fra Singapore … Vi glemmer dem aldrig, og når man først kommer til at tale om dem, er det som at snakke skolehistorier eller Gøg og Gokke-film: man kommer i tanker om flere og flere gags, man griner om kommer tættere sammen af den fælles oplevelse.
Anders And kom for at blive, og han er her stadig. Men vi véd alle, alle vi der læser ham og holder af ham, at han er ikke den samme mere, og at han ikke har været det i mange år. Fantasien er væk, nerven og magien er forsvundet. Anders er for alvor blevet triviallitteratur. Og det var han ikke dengang, han endnu var ’altmuligmand på margarine-fabrikken’.
Flere har nu fået øjnene op for grunden til de fede år med de gyldne serier . Mister Carl Barks. Carl Barks, som ingen kendte dengang, og som mange stadig ikke kender – men som ikke desto mindre var manden bag fantasien og fascinationen i, ,Walt Disney’s Anders And & Co.’, som det jo hed.

Carl Barks begyndte 34 år gammel hos Disney – efter en fortid som bl.a. cowboy, skovhugger, jernbanearbejder og hønsefarmer. Han blev ansat som filmtegner, men blev senere manuskriptforfatter og blev den, der fandt på hoved-historierne til bladet, tegneserien Anders And.
Og fra da af, fra 1941, arbejdede den 40-årige Barks så på Anders og gjorde Disney’s figur til en helt anden and. Han gav Anders et miljø: Andeby. Han udvidede Familien And – Onkel Joakim, som debuterede i julen 1947, og Fætter Højben, var to af Barks opfindelser. Andre var Georg Gearløs, Bjørne-Banden og Grønspætterne. Alle disse figurer, og de klassiske historier om dem, deres hele mytologi skrev og tegnede Carl Barks til, ,Walt Disney’s Anders And’ – og de blev solgt over hele verden.
Barks fik 11.50 dollars pr. side for historien og 34 dollars pr. tegnet side. Han arbejdede otte-ti timer om dagen og tjente gennemsnitlig 115 dollars om ugen. Halvanden til to sider om dagen var hvad han kunne nå. En ti siders historie, som den der altid indledte Anders And, tog ham ti dage – fire til at skrive i, og seks til at tegne i. Og han lavede talløse!
Da Carl Barks blev pensioneret, fik Disney-koncernen breve i stakkevis fra læsere, der krævede ,Den Gode Tegner’ tilbage. Det enkle tilnavn, ,Den Gode Tegner’ (for hvem havde hørt om navnet Carl Barks?) har siden været hans kælenavn blandt kolleger og fans. Den Gode Tegner – et smukt, lige til og uprætentiøst navn, der ligner Barks og passer til manden – en simpel, lige-ud-af-landevejen sydstatsamerikaner, som bare passede sit job og puklede på, mens Disney alene tog pengene, magten og æren.

Carl Barks er i dag blevet opdaget og beundret, interviewet og analyseret i hoved og røv. Men han taler stadig med samme rolige håndværker-fornemmelse om sine ting.
- Blev dit arbejde lettere med årene? spurgte en interviewer. Barks svarede: ,Der var ingenting der blev lettere … det var bare om at arbejde og arbejde. Være tålmodig, og tegne, tegne om, og tegne på ny igen …’

Tegne, tegne om, og tegne på ny igen – sådan blev han, ,Den Gode Tegner’. I dag betaler samlere 30 dollars for hans førsteudgaver, og amerikanske entertainment-magasiner trykker endeløse fortegnelser over Carl Barks’ andel af Disney-serierne.
Også herhjemme slår Barks-feberen ud. Forlaget Sejd og tegneserie-klubben Nemo har udgivet flere hæfter om ,Carl Barks & Co.’, og lige nu bliver Barks-serierne genoptrykt af Guttenberghus.
Og hvis du trænger til en glad aften uden spiritus og sex, så læs eller genlæs de to nye bøger med de gamle Anders And-serier – enten, ,Walt Disney’s bedste historier’ eller Walt Disney’s store Anders And bog’ førstnævnte med fem hits til en tier, sidstnævnte med elleve klassikere i røvdyrt stift bind. Og læg så mærke til, at selv om alle serierne i begge bøger er Barks’, er Barks navn end ikke nævnt - det er stadig Disney’s bedste historier.

Barks er nu folkepensionist, men arbejder stadig lidt med på Anders And, nu og da. Han ville gerne rejse – han har aldrig været nogen steder, siger han – men han har ikke råd. Han maler og fisker og slapper af. ,Hvad andet kan en gammel pensionist gøre end at dø med fanen højt?’ siger han.
Idet mindste nåede han dog, før han stillede sine sydstats-støvler, at få sin rimelige tak fra nogle af dem, han har underholdt i så mange år. Lad disse linier være endnu en lille del af betalingen på den gæld, vi alle er Carl Barks skyldig.

- Dan Turèll.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (04/02/2019 10:11)
Top Svar Citer
#26799 - 06/02/2019 01:18 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Skeletterende stykker fra HUN & DIGT - DIGTER..

Fingerpeg i marts

Forår
vinden er kommet med løftestænger
har brækket benet på en hund ude i forstaden
vand er kørt væk af gaderne
og nu her
et par skyer ekspederes ud af aftenens bagdør
mens vasketøjet i gården
bevæget men med ryggen til vandrer ind
ad et fredet trediesalsvindu.

I aftenens anledning
er cyklerne udstyret med nattegn
mørke kunder bevæger sig skrabende hen ad lofts-
gangen og en gennemtræk allerede en smule
passé kravler ud under dørene
her og dér opganges siloer
kroppe der er blevet væk til fordel for
deres skygge og cykelhandleren der som et sidste
pseudopodium har hængt en long-john ud
af sit andensalsvindu
og dér
i alle evigheders knæhøjde
i ståltrådsværelset den fælles gardindryps-
hule din krop der ventede årstiden ud
dine urimelige fodsåler
og dette dit ene hygiejniske bryst som
jeg læner en finger op ad.

*

Du loved …

Du loved at
stjæle en ske til mig
du i en skjortes monument
en flodhøj jakke
med regn trådt ud af overkroppen
med en gennemblødt rose i munden
og smukt aerodynamisk
tilbagelagte ører.

Så dansed vi videre
hen over størknede gulve
fiskebensparader
under trommers kælderbevægelser
trompeters markerede spytgynger
Muskler brast i saxofonerne
hvilke kroppe som rullende trapper
kollektivfødsler
ind over Jerikos mure.

Jeg vendes på høje korkpropper
af fingres stive trærender
nyrer slår ud af den indre gamache
tværremme konkylier løsnes i armhulen
håret sejler inden for tøjet
Du gnider mine malede strømper
søger alle mine fine små messingdele
jeg giver dig mit boblende øre
og begge mine gonorrhéblå øjnes
vædskende ingenting.

Du siger
jeg søger en frelser
af glidende olie
en karrusel med sprængte blærer
Hvor vi smiler til hinanden
bag tjenerens ryg
ingen adgang for fjortenårige.

Lokalet vælter sig videre
tremolo af stadig højere hælarter
jakker afsikres
vædsker sprøjtes op mod skingre og
skurvede glasganer
Hen over duges madrasser går tandkød
i skred knapper bryder ud
gennem munden
kjolers blæsebælge fordeler luften
til lårenes kul
og piger med vådt hår
og tunger af størknet lava
rives op til dans
af rasende gummicykloper.

Hvor sært
du blev borte i andres stormende
telefonbokse
At skrives på regningen
vandmærker
brystkokkoner olierede nerver
alle klokker af kød
bag tøjets skærende ostestrenge
Nu søger du en
der er endnu en smule yngre
og jeg tager endnu en pille –
skønt du egentlig loved
at stjæle en ske
til mig.

*

Det evigt kvindelige

Kære
du har alt for store fødder
din balance på jorden
er fuldkommen
Du tøver aldrig
din oprigtighed er uden grænser
du er som et møbel
der klaprer med dørene
noget der ikke kan være
i sin potte.

Når du tager på mig
holder jeg mig bare fast
begravet under et skred
af svedende druer
Sikken du brøler mit navn
river hårene ud af hoved
anbringer dine sugeskåle
overalt på min krop:
jeg har aldrig følt mig så begæret
siden dengang min tantes grævlingehund
døde i mandlig forelskelse
til mig
og mit ene bukseben
Kun har mit venstre øre
mistet en del af sin form
og kæben er gået af led
Ak hvilken motion
og kærlighed uden puffer.

Du har lært mig at bokse
og tævet alle mine venner
desværre taler du altid om edderkopper
og hunner der æder hanner
bagefter
Du piller mine nerver ud
enkeltvis
og sætter dem i hatten
hvad nytter det
at jeg er nobel
og har mange bøger
når din latter er som et lokum
hvor rusten er gået løs.

Der er for meget der ikke passer
du er begyndt at vokse så sært
du siger
jeg er alligevel en mand
men så længe har vi ikke kendt hinanden
Ak hvilken sorg og fortræd
hun bedrog mig
med en vognmand fra Amager
Selv om hun sagde
det kun var for transportens skyld
løb jeg fra hende
og så hende aldrig mere
Og det skønt hendes bryster
var som klokker en nytårsaften
når året ringes ind.

*

Mine venner digterne

De sagde:
giv mig et stykke af havet
giv mig en time med fugle
og et skib fuldt af længsler
Måske et øjeblik kun
og kald så sjælen tilbage
fra det den ikke forstod.

Hvor smukt
Men selv skønheden brast
forblev en måde at sidde stille
en abstrakt undskyldning
og for hvide tænder
en sjæl kun
stikkende fast i en flaskehals
og sin egen gullige kvalme.

Lad kun digterne klage
i endnu århundreder
med maver sprukne af sorg
og læber som klabrende skraldelåg
lad rimene gabe
i indbildt lighed
to stivnede fiskeøjne
bevaret i gensidig skelen
Jeg forbliver mig selv
et styrt af skridende skærver.

Gør mig ikke til søndag
og køer i skaberens pande
gør mig ikke til små afbidte negle
eller dryppende efterkys:
jeg elsker kun det
der lever
lidt mer end sig selv
Langt ud over mit tandkøds bløden
og de urolige tænder
står mine ord
som et fritflamende knippe
af udsprungne knive
i en gennemblæst hals.

- Jess Ørnsbo

mvh
Simon


Redigeret af Simon (06/02/2019 01:19)
Top Svar Citer
#26801 - 06/02/2019 12:05 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Vådt hår under grå hat …

REGNEN IGEN

Don’t threaten me with love, baby,
let’s just go walking in the rain.

BILLIE HOLIDAY


*

SÅ AT SIGE ALTING

Alting på én gang
jeg vil ha alting på én gang
jeg vil ikke stå dér og nøjes

Her i griseland
hvor vi mulder os frem
mellem sofa og seng

Der skal fandme eksplodere nogen regnbuer
og det skal fandme være nu

*
GLASDAGE

glasdage
idyller af
forladthed

som en gammel slægtning
man besøger
og hun er senil og tror hele tiden
man er sin egen far
og taler hele tiden
mest hviskende
om vores fjerne ungdom

glasdage
verandalys
og dampen fra thekopper

som en syg
der glider ind og ud af bevidstheden
og ser fra loftet
ud på himlen
og ser tilbage på loftet
og er ligeglad med hvor han er

glasdage
sprængtheder midlertidigt helede
glasdage

som at komme tilbage til lejligheden
efter sommerferien
og alle proportionerne
er anderledes og forkerte

møblerne står
som om de sover
bøgerne læser lukkede sig selv
denne kuldelugt
i sensommervarmen

glasdage

*

BRUG DIN SANG

søvnblade hober sig
blæsthøjt op ad en mur

Find ind fuglebarn
i lavrød kæmperede

Brug din sang
til at sprede de lukkede bladøjnes
skræk

*

HÅRDE TØRRE MORGENER

hårde tørre morgener
forlevede hænder
som det første øjnene ser
rudernes tyngde

at vågne er dødsoplæring
nødvendigheds lille spejl

smagen af jord
sneen over sengen
det bortblevne
som stærefløjt
og koldt

- Poul Borum

mvh
Simon
Top Svar Citer
#26806 - 07/02/2019 06:52 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Go'morgen Simon

Tak for poesien og alle skriverierne.
Denne morgens poetiske mulighed og forfatter fra mig ...

Kontakt

Tegne en spinkel cirkel
i luft eller vand
lægge en finger på munden
og afdæmpe troen
lægge en hånd på hjertet
svare dig ærligt:
ingenting svare
ingenting ønske
forsvare din fremmede hånd
med åbne arme
forsvare de svage
med tillid
svare de stærke
med tillid
de stærke og svage
som alle har fremmede hænder
som alle har fremmede hænder
der langsomt bevæges og byttes
de svage de stærke
svare dig ærligt
tegne en cirkel
i luft eller vand

***

vi låner lidt ild
det begynder at gløde
det er som vi selv
smeltes af fra det døde
som hvis stjernerne straks
ved berøring bliver bløde

Inger Christensen



Bedste hilsner
RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 497 af 603 < 1 2 ... 495 496 497 498 499 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk