Hej Simon

... og godmorgen igen fra det lysegrønne med blade, der udfolder sig dag for dag og klæder sig i et lysegrønt festskrud. Jeg ved godt, at de følgende ord også er en gentagelse, men de kan sagtens bære at skrives i flertal. Evigtgrønne er de ... :))

Fjerindhyllet forening.
Du og en solsorts vinge.
Det syngende aftentræs smykke.
Mandens skjul i fuglen.
Fuglens klarsyn i ham.
Naturflugt. Bevidsthed.
Jeg
jeg er den der betragter.

Saligheds mørkning.
Mand og solsort besejret.
Hvilende drift i dem begge.
Drikker med samme hjerte.
Synger med samme næb.
Forskansningens nærbillede.
Jeg
jeg er den der er udenfor.

Uvirkelig smerte.
Solsortens leg og din stemme.
Forbindelsens ekko og aften.
Lytter til mandens fløjten.
Opfatter fuglens sprog.
Kaldende. Er jeg en kvinde.
Jeg
jeg er den der er åben.

Inger Christensen

... og fra den nyeste blå bog om det også grønne græs og på samme måde fjerindhyllet af samme fru Christensen ...

aftenfalken fejer himlen ren
bølgeslaget vender sig i søvne
cirkler lidt om strandens gamle sten
det slidte græs der har så mange navne
er næsten anonymt igen af sand,
forliste børn der intet har at savne
går langsomt op til husene på land,
her lyder kun en fjern forsinket piben
i randen af det bølgeløse vand
jeg tror den samme lyd som viben
kaster rundt når ungerne bliver væk.
langt om længe trækker solen striben
med sig ned bag horisontens hæk
ned i verdensrummets sorte sæk

Bedste hilsner til dig
RoseMarie

Morn' RM..

Jada, flertal holder vi da meget af - særlig i grønt dress! ;)

Kvitteret her med lidt "nyt":

Syvstjernen staar i Østen –
saa er det Tid at gaa.
Mig kalder grønne Røster
bag bjerge, som er blaa.

- Joh. Jørgensen.

mvh & go dag ditto..;)
Simon
P.s.: anbefalet læsning: Turgenjevs Forårsbølger..

Øjne, hud og næse har så godt af foraaret, glem ikke ørerne:

P.s.: https://sverigesradio.se/sida/avsnitt/1048006?programid=965

mvh
Simon

Lidt om Synnøve Søe:
http://pov.international/farvel-synnoeve/

mvh
Simon

En sådan tragik kræver en opmuntring, der må en anden Andersen til:

Her lades ikke alt håb ude

Her på sindets smattede skrænter
her hvor ingen ord når hen
og hvor ingen engel venter
blir man menneske igen.

*

Et hul i jorden

Der er kommet et hul i jorden. Tomt.
Uden jord udenom
var det der slet ikke.
Hullet er dybt afhængig af jorden,
en tomhed der viser at noget er til
noget der viser den tomhed er til.
Hvis jorden ikke var der
var der heller ingen tomhed.
Af hul er du kommet
til jord skal du blive.
Eller omvendt.
Jeg klapper venligt hullet
og går videre på jorden.

- Benny Andersen.

mvh
Simon