- Den er jo i evangeliet om guds søn der er sendt til frelse fra synd og død.

¨¨¨¨

"- uanset at jeg åbenbart - efter jeres mening - er "fattig i ånden"."

Har intet at gøre med åndelig fattigdom - Du lider af begrebsforvirring .

- Sjovt er det nu, så vigtigt det er for lægprædikanten at fremstille sig selv som ”åndelig”, selvom han altid kun evner at forknudre sig selv i betragtninger, der ska’ gi’ et indtryk af stor mystik, ak ja..;)
En anden ting er, så vigtigt det er om nogen nu følger med, læser forknudringerne. I dette ligger håbet om at andre måtte anse lægprædikanten for ”åndelig” – nok i frygten for at de gennemskuer han skriver til og om sig selv.
Ja selvfølgelig keder han sig, hvem ville ikke gøre det, med et uforklarligt ”verdensbillede” og menneskesyn, begrænset til at måtte ”føle” sig frem til noget sandt om den verden der omgiver én.
Men det er da et illustrerende exempel på konsekvensen af netop begrebsforvirringen, dvs. ikke just en vej til efterfølgelse.

mvh
Simon

Samaritaneren var på rejse og havde ingen smartphone så han kunne ringe til 112 – derfor tog han den nødlidende med sig, og skaffede dem begge husly for natten og overdrog efterfølgende plejen til værten på herberget den følgende morgen ved at betale denne for plejen af den halvdøde mand.

Det er da en her og nu handling.
Som førstehjælper giver man jo ikke slip - går sin vej - før en anden ka' ta' over hvis der er behov for dette.

At han vil komme tilbage for at afregne med værten på hjemrejsen er jo et mellemværende mellem disse 2.

¨¨¨¨