P.s.: der er ingen ære forbundet med dine følelser for rent vås, hr. lægprædikant, også dét er en fejlagtig forståelse. Ære er noget andre ka' tillægge dig. Så knib du hellere ballerne sammen når du ser kritiske bemærkninger knyttet til meninger du fremmer på debatter, det vil være bedste råd jeg ka' gi dig.

Alternativt ku' du jo indføre os i fablen om "livets åndelige mening", men det ville måske bare få offerrollen til at overbelyse åndslyset? ;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Slå du bare koldt vand i blodet, om så følelser for religiøs overtro endte i infarkt ved synet af kritik, eller af satiriske illustrationer, ville ansvaret for følelseslivet tilfalde den troende selv – m.a.o. er også dit følelsesliv et personligt ansvar uden forhold til kritikindholdet. Men du har jo ingen grund til at frygte et sådant ukontrolleret følelsesudbrud over kritik af religiøs dogmetro, da du overfor den slags ska’ forestille at være agnostisk indifferent…;)

mvh
Simon