Hej Arne
og jeg tænker, at det ikke er meget, der bliver tilbage af "Satan".
Mit svar gjaldt det, du sagde. Ikke at snæversynethed er den eneste form for ondskab. Men hvis vi snævrer vores syn ind til kun at gælde os selv og vi er ligeglade med alle andre, så opfatter jeg det umiddelbart som ondt.
Det er jo noget af en påstand, kan man vist roligt sige, og min første reaktion er da også: Hvor ved du dét fra?
Den næste er: Hvordan bærer man sig ad med dét?
Nu taler vi vel ikke om, hvad vi VED og kan BEVISE? Vi taler vel om, hvad vi tror på, og hvilke ideer, vi er inspirerede af?
Ideen om at vi ikke skal gå glade rundt - i hvert fald ikke til at begynde med - men snarere skal lære Gud at kende, tror jeg er bibelsk. MEN jeg fik argumentet fra William Lane Craig, som er en kristen apologet og filosof, som har taklet téodicé-problemet.
Med andre ord er argumentet, at Gud godt kan tillade det onde, fordi det ikke forhindrer - og måske fordrer - at vi kan lære Gud at kende. Kendskabet til Gud bliver i sidste ende den ultimative lykke.
Kærlig hilsen
Thomas