| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26019 - 03/09/2018 01:28  Re: Poetisk fryd..
[Re: Arne Thomsen] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  05/09/2015 Indlæg: 2177
 |  |  
| 
Jamen ...Arne:Man skal agte medmennesket højere end sig selv for at kunne vise kærlighed.Det er så din næstekærlighed. Den kan jeg ikke leve op til - og jeg tvivler på, at nogen kan. Min form for næstekærlighed satser på på indsigt i næsten - og forståelse - så kommer kærligheden helt af sig selv. Det er i hvert fald min erfaring     Når du ikke kan hjælpe eller elske uden indsigt og forståelse for det enkelte medmenneske, kan du jo ikke sige, du har aktiv kærlighed til alt og alle. Det er selvfølgeligt gavnligt med indsigt og forståelse, men dette er der jo ofte ikke tid til når hjælpen behøves af ven eller fjende. At agte medmennesket højere end sig selv er et valg og livsindstilling. Du kan jo ikke hjælpe en anden og ej heller elske det, hvis ikke du kan tilsidesætte egne aktuelle lyster og behov. Nå nok om det     vi er i en forkert tråd. Måske du kan flytte vores dialog over i en ny tråd, hvis du ønsker vi skal fortsætte. ¨¨¨¨ |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26034 - 03/09/2018 23:51  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Det er i tider som denne og langt udover vinteren at landskaber åbner sig i os, ellers har man nøgler som Højholt, manden med fingeren der rakte ham en hånd, der skrev linier som disse:  
 Fire æg
 
 1.
 Det praktiske æg er kun et barn endnu. Fade-
 ren har en radio- og fjernsynsforretning i Bir-
 kerød hvor den lille ofte løber omkring, endnu
 ikke fortrolig med hovedsprogene. Om vinte-
 ren går tanken til de lange fygende sommer-
 dage på de sjællandske landeveje i faderens
 Obel Rekord. Ægget er der en fremtid i, det er
 til at stole på og indgyder naboerne tilliden.
 
 2.
 Det lille norske æg er en buket nelliker, udpræ-
 get familiemenneske, noget af en slider, sande-
 lig . Efterhånden som synet svinder bliver det
 sikkert til gene med så mange par briller at det
 halve kunne være nok, som man siger. Det lille
 norske æg kigger ned på Værnedamsvej, mens
 det venter på at sygekassekontoret skal lukke
 op. Det har åbent fra 11-15.
 
 3.
 Det uægte æg, der ikke er spor uægte, men blot
 kaldes sådan for at man kan skelne det fra de
 ægte æg, opgiver en akademisk løbebane. Li-
 gesom sin mor, fru Hilda Petersen, og faderen,
 fænrik Olaf Petersen, opholder det sig mest på
 land. I betragtningen af afstanden høre det for-
 bløffende klart. Redaktør af Vindrosen.
 
 4.
 Ægget i midten sad til hest i mange år. Be-
 gyndte så for sig selv som helikopter og var ved
 sin død i 1955 semantiker på området. Ikke
 mange gør vedkommende det efter! Tre søn-
 ner, som alle er briller på det lille norske æg,
 rejste deres ophav dette minde.
 
 *
 
 November
 
 Ikke at sneen falder og det er ret koldt vejr
 blæsende, plager mig o min solsort.
 Heller ikke egentlig at den lille sø
 under kirsebærtræerne tæt ved banen
 falmer og fyger til. SÃ¥dan er november.
 Men at du i morgen sad kold i magnolien
 som omspændt af ribben et hjerte
 pludselig i snetykning eller forfald.
 
 *
 
 Den tydelige solsort
 
 En solsort kom flyvende
 inde fra tågen
 
 den sidder her nu
 og synger i en våd bjergfyr
 
 om lidt flyver den tilbage
 til naturen.
 
 - Per Højholt.
 
 Endnu en af dem man virkelig holder af:
 
 Digt til min datter
 
 når vi går over enghavebroen
 kan vi se vores skygger dernede på banelege-
 met
 
 det er din den lille tænker jeg
 og du ser op på mig med et vidunderligt smil
 
 vi snakker om meget
 på denne vor daglige tur gennem byen
 og du har forynget min interesse
 for verden og dens folks omstændigheder
 
 vi kan diskutere en gul scooter
 ejerens navn arbejde familieforhold
 og når altid samme konklusion
 efter princippet enig gør stærk
 
 det er pænt af dig
 jeg kan godt lide dig
 når du samler en busbillet op og gir mig
 selv om den er toogtyve dage gammel
 og repræsenterer en inkubationstid
 jeg frygter den har tilhørt en pekingeserejer
 med en fremskreden syfilis i begge håndflader
 
 du er sød
 når du spør mig om mågernes køn
 som du kender bedre end jeg
 og når du sir om postkassen
 at den er en pige
 
 når jeg har afleveret dig og dine effekter
 og går hjemad med en uvirkelig fornemmelse i
 højre arms biceps
 syns jeg alting virker så fladt
 og min frihed er en uro i maven
 
 jeg er nødt til at læse en avis på vejen
 for igen at komme ned til verden
 og den utrolige fattigdom og fantasiløshed
 dagene i almindelighed rummer
 
 *
 
 Et andet pragtexemplar:
 
 Til Keats
 
 Det lys blev bittert som jeg læste ved,
 ufrugtbart, fremmed faldt det på mit bord,
 hvor bøger åbnet et tilfældigt sted
 rådlæse frembød deres fjerne ord.
 
 Jeg var uprøvet, hård og drømmestærk,
 min vilje længtes mod sin egen brand.
 Da steg en kølig kiming af dit værk,
 din lette kyst, uskyldighedens land.
 
 Mit liv der var uvejsomt, længselsrigt,
 blev kun en horisont der funkled bleg.
 
 Jeg stod i solopgangen fra dit digt;
 som luften blev jeg let og jorden veg.
 
 I Phocis vågned jeg umærkeligt,
 og ørnen over Delphi steg og steg.
 
 - Niels Barfoed.
 
 Jøs’ for en oversætter og digter:
 Sen September
 
 Nu er det tiden
 for rødhalse og skader.
 
 Lyset er underligt dvælende
 ligesom hvert år på denne tid
 og det er som om himlen får farver
 man ellers ikke ser.
 
 NÃ¥r det er stille som i disse dage
 får man en følelse af plads omkring sig
 noget af den fyldes af erindringer
 en anden del er ubeboet
 og helt ny.
 
 Det giver en vag fornemmelse af uro
 men også en opstemthed
 og næsten en kildren i maven.
 
 Solsorten begynder dæmpet en sang
 der endnu langt fra er færdig.
 
 - Uffe Harder.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |