Arne: Du skriver - kort og godt (om "treenighedslæren"):
Jeg tror ikke på trenighedslæren.
Mit svar:
Nu er det jo - glædeligvis - her hos os - fuldstændig frit, hvad man vil tro - og hvad man ikke vil tro.
Ja, det er jeg også glad for.
Arne: Men
hvad eller
hvem bestemmer egentlig, hvad man faktisk tror og ikke tror.
Man bestemmer det vel egentlig slet ikke selv?
Først og fremmest afgøres det jo af opvæksten, vil jeg mene, og senere hvilke påvirkninger man selv udsætter sig for mm., men jeg mener, man som voksen selv kan bestemme om man vil tro på treenighedslæren eller ej.
Når jeg skrev, jeg ikke tror på trenighedslæren, er det fordi, jeg ikke tror, på den skabergud bibelen forkynder.
Jeg tror ikke på den hebræiske stammeguds eksistens og dennes påståede hellige ånd, dermed tror jeg heller ikke, at Jesus er guds udsendte søn som har været i himmelen, før han blev til menneskesønnen.
Men jeg tror, Jesus selv troede på, han var guds udsendte søn … som jeg læser skrifterne … og derfor kunne han gå frivilligt i døden; da han var opvokset i en kultur og miljø, der gjorde denne tanke mulig for ham.
¨¨¨¨
Svar
Citer
