Inspiration til natbordet:
https://www.youtube.com/watch?v=MWxpkcQUCeo

mvh
Simon

Ballad of Another Ophelia

O the green glimmer of apples in the orchard,
Lamps in a wash of rain!
O the wet walk of my brown hen through the stackyard!
O tears on the window-pane!

Nothing now will ripen the bright green apples
Full of disappointment and of rain;
Brackish they will taste, of tears, when the yellow dapples
Of autumn tell the withered tale again.

All round the yard it is cluck! my brown hen.
Cluck! and the rain-wet wings;
Cluck! my marigold bird, and again
Cluck! for your yellow darlings.

For a grey rat found the gold thirteen
Huddled away in the dark.
Flutter for a moment, oh, the beast is quick and keen,
Extinct one yellow-fluffy spark!

Once I had a lover bright like running water,
Once his face was open like the sky,
Open like the sky looking down in all its laughter
On the buttercups, and the buttercups was I.

What then is there hidden in the skirts of all the blossom?
What is peeping from your skirts, O mother hen?
’Tis the sun that asks the question, in a lovely haste for wisdom;
What a lovely haste for wisdom is in men!

Yea, but it is cruel when undressed is all the blossom
And her shift is lying white upon the floor,
That a grey one, like a shadow, like a rat, a thief, a rain-storm,
Creeps upon her then and ravishes her store!

O the grey garner that is full of half-grown apples!
O the golden sparkles laid extinct!
And O, behind the cloud-leaves, like yellow autumn dapples,
Did you see the wicked sun that winked?

- D. H. Lawrence.

mvh
Simon

Sørens krabbedrama: https://vimeo.com/48957992

mvh
Simon

Skoven

Mine træer var indkaldt som soldater.
De stod vagt i grøn camouflage.
På deres geværer sad fugle og sang
med kløvede tunger.

Med fingrene holdt jeg øjnene åbne
for modigt at møde
de mundinger af død der endnu tav.

Og mens soldaterne voksede
blev hele min skov uindtagelig.

Men en knækket gren
rev mine øjne til blods.

Og en knust fugle unge
fyldte mit øre med ufødt sang.

- fra Villy Sørensens Tilløb.

mvh
Simon

Hej Simon

Søren&Søren er et godt makkerpar, også her sammen med hund og de hurtigt kriblekrable kravlende krabber midt i køkkenskriveriets travlhed. Hvilken herlig udsendelse, som jeg faktisk aldrig har set før nu, så mange tak for den dejlige mad ... :))


Under Pavsen mellem to Vers for
Eksempel løber en fortsættende
Bevægelse. Det er som at se et
Løg skyde op og sætte Blomst i
ultrarapid Film, en kontinuerlig
Bevægelse, hvormed Formerne
skyder ud af hinanden, en Vækst,
der bevarer en selvfølgelig Forbindelse
med Grundformen, Løget.

Paul la Cour

... og fra la Cour til Nis P:

Digtet

Hun spurgte mig, hvordan et dig bli’r til.
Jeg svared’ sanddru: - Kun fordi det vil!

Man intet anende går sin gang
og lytter til små fugles morgensang –

en tvivlsom digter, men utvivlsomt synder,
da kyllingen i en forsagt begynder

at pikke på sin skal, for den vil ud.
Og resten gør såmænd den gode Gud!

***

Små sirlige tuer med sirlige plader
markerer den vej, vi drog frem;
små smilende høje fortæller om længsler
og håb, som gik under i lyst og i trængsler;
små sirlige tuer som svaler i rader
vil følge os, til vi når hjem.

Små døende drømme vil snart følge efter
og trætte små håb få stridt ud.
Det mod, som vi øged’ med ildnende løfter
begraves i tuer langs vejenes grøfter,
og tavler beretter: her ligger små kræfter
og drømme, som vandred’ til Gud.

Men underet, det der ta’r livet af sorgen,
- ved alle de hellige mænd! –
det kysses til live af solen og dagen,
og hver dag har næppe en time på bagen,
før verden har set en opstandelsesmorgen,
hvor tusind små håb går igen.

***

Sangene

Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry skal du synge din sang,
- sangen om tingenes salighed
- sangen om kvindernes dejlighed.
- sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!

Thi sangene står ved dit leje
- hver svirrende sang, blot du ser den,
og siger med latter i stemmen:
Så syng mig dog, kære - så syng mig!

Så syng mig dog, kære! - og gyng mig
på bølger af tindrende glæde
og bær mine ord på din jubel,
som guderne længst har bestemt.

For Sang er mit navn - jeg er danser
og danser på stiger af stemmer,
- jeg gør, at du nådefuldt glemmer
- og genkalder det, du har glemt.

Ja - Sang er mit navn, og jeg tripper
ad alle de blanke tangenter,
der fylder de grå manualer
på orglet, som står i dit sind.

Og hulker dit hjerte i længsel
- og snøres din strube af kummer
- og hamrer din hjerne - og brummer
af sorgenes sydende kval -
husk - Sang er mit navn, og jeg lærte
iblandt en betynget at smile
og kom til den blindede famlen
forklaret og rolig og sval -.

Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry skal du synge din sang,
- sangen om tingenes salighed
- sangen om kvindernes dejlighed.
- sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!

Nis Petersen

... og sluttelig Inger Christensen fra Hemmelighedstilstanden

Det jeg kredser om, er sammenhæng og forskelle mellem alle skabninger på jorden.

Vores kunnen, udfoldelse og forståelse som et fælles projekt.

Sten og insekter, regnskove, mennesker og skyformationer som en samlet nødvendighed.

Hvis vi ikke kunne synge, spille og danse, hvis vi ikke kunne fortælle historier og berette for hinanden om verden, ville vi aldrig kunne begribe verden, og verden heller aldrig begribe sig selv gennem os.

Al den viden vi har er i en vis forstand allerede samlet i de store kunstværker.

Derfor er det også umuligt at forestille sig en videnskabelig kreativitet, der ikke også bygger på barndomsoplevelser der er glemt, på oplevelser i naturen, litteraturen, musikken o.s.v. - på alt det der har fået os til at undres, det vi husker uden at vide det og som får os til at ønske og håbe, det vi elsker, tilbeder og indgår i. Men også det vi hader. Og det at vi hader, det at vi kan ødelægge og dø. Og dræbe.


Nyd de mange grønkorn i regnens frodighed
RoseMarie