Kære alle
Jeg er "faldet" over nogle spørgsmål/tanker, som andre forhåbentligt kan få gavn og glæde af.
Måske det ikke er nye spørgsmål/tanker for alle, men for mig er det.
Har iøvrigt lige sendt det til både ateister og teister.
-------------------------
Hvorfor sætter ateister børn i verden?
Der er ingen som vil fødes uden arme. Der er ingen som vil fødes med en lidelsesfuld sygdom. Der er ingen som vil myrdes.
Men alle disse ting sker i denne verden.
Hvis ateisterne siger, at der ikke er noget efter døden, så undergraver de deres egen evne til (eller mulighed for) at sætte børn i verden, for der er ingen (fornuftige/intelligente mennesker) som ønsker at blive født i sådan en verden.
Har ateisterne tænkt over det?
Når vi sætter børn i verden, så bør vi gøre det på et ordentligt grundlag...ikke bare for børnenes skyld, men også for vores egen skyld.
Her har (nogle) teisterne også et problem, for hvorfor sætter de børn i verden, hvis Gud sender dem i helvede for evigt? Elsker de ikke deres børn? Har deres børn bedt om at blive født?
Hvis jeg troede, at der var en mulighed for, at mit barn kunne ende i et evigt helvede, så ville jeg ikke sætte børn i verden, for det ville ikke give mening for mig.
Som sådan sætter jeg børn i verden for at være sammen med dem.
Mon ikke Gud har det på samme måde?
Hvis vi vil ændre verden til det bedre (eller lidt hurtigere end tilfældet er), så skulle vi måske begynde at tænke ud af boksen.
Hvorfor skulle vi gå med til at blive født i denne verden? Hvad får vi ud af det? Fem sekunder på jorden? Bliver det fem gode sekunder? Hvor mange af os ender op med et lorteliv? Hvad siger statistikken? Kan vi leve med det? Er der nogen som melder sig frivilligt til et lorteliv? Skal vi trække lod? Har vores forældre styr på tingene? Hvor mange kvinder findes der? Hvor mange mænd findes der? Er der en partner til alle? Kan vi få opfyldt vores behov?
Skylder vi ikke børnene og os selv at få styr på tingene?
Teisterne kan fortsætte med at sætte børn i verden, fordi de tror på, at der er en Gud som sørger for at det hele går op i en højere enhed, men ateisterne har ikke noget.
Er det ikke et problem for ateisterne?
Selvfølgelig kan vi lade være med at tænke over tingene og bare sætte en masse børn i verden, men når børnene begynder at slå hinanden ihjel, så kunne det være at vi lige skulle stoppe op, og tænke over tingene.
Skal vi sætte børn i verden? På hvilket grundlag? Kan vi leve med at nogle af vores børn bliver myrdet? At nogle af vores børn opføre sig som galninge? Hvem stiller galningene til ansvar? Har vi ikke brug for (en) Gud? Hvordan vil ateisterne overbevise galningene om at ændre deres adfærd? Mon det hjælper at sige, at de ikke skal stå til ansvar for deres liv? Vil sådanne udtalelser ikke bare give dem vind i sejlene? Gøre dem mere ligeglade med det hele?
Hvis der ikke er noget efter døden, kan vi så ikke ligesågodt lukke butikken? Hvorfor sætte børn i verden på sådan et åndsvagt grundlag? Skal børnene lide til ingen verdens nytte? Hvor mange børn er ateisterne villige til at ofre på deres mærkværdige projekt?
Teisternes mål er en fredelig verden, hvor alle lever i harmoni med hinanden, men dette mål ligger (stadigvæk) langt ude i fremtiden.
Hvad er ateisternes mål? Kan de stå distancen? Uden Gud?
Måske kan ovenstående sætter gang i en samtale omkring vores fortsatte eksistens på jorden.
----------------------
Kærlig hilsen
ABC
Svar
Citer
