Ja Rosemarie.

Hvor er det skønt og velfortjent.

Hvilken herre tror du, at du tjener i din magelige velbjergethed?

Mens alle vegne vi flygter i yderste desperation fra ondskabens realisation?

Du må gerne fortælle mig hvilken herre du tjener, men det gør du ikke.

Hvor er det klamt at høre alle jer magelige selvpissere og djævlens røvslikkere give udtryk for jeres magelighed.

mens vi alle flygter til alle sider og spørger os selv hvor kærligheden forsvandt hen.

Dit klamme lort er sentimentilatet. Det har aldrig været og vil aldrig være kærlighed og forståelse.

Dette indlæg vil højst sandsynligt blive slette, men føj for helvede hvor er I klamme og fuldstændig blottet for kærlighed.

A hva'? ... jeg tror ikke, jeg er helt med???

Hvad er der klamt ved foråret og forårssolen? ... For mig er foråret en ny begyndelse efter en lang, mørk og træls vinter. For mig er lyset, der vender tilbage lig med mit eget liv, der vender tilbage ... lyset er gnisten til et glædesblus inde i mig.

... og tja, sentimentalt? ... jo, det er det vist nok, men gør det noget? Jeg har det ikke selv dårligt med at erklære mig som et sentimentalt menneske, hvis det er det, der gør, at jeg springer ud med forårssolen i glædesdans

... tænk engang et forårshop, så den gumpetunge RoseMarie næsten tror på at vingerne bær'

Vil du med ud i foråret, Michael? ... sådan næsten flyve ud i det ...

Kom, Michael

Forårshilsner fra RoseMarie (som altså ikke er spor klam)

Nej RoseMarie.

Jeg vil ikke med ud i foråret.

Ikke, at jeg ikke kan nyde solen, mærke vinden, eller se de små fugle prøve, at opfylde deres formål i et forår, der ikke ligner sig selv.

Er der noget jeg hader overhovedet, så er det lallende ubevidsthed.

Jeg vil træde ud i forårets varme, mens mit hjerte græder og jeg prøver at redde en planet, som står foran sin egen udslettelse.

Nej, RoseMarie, jeg er ikke en lallende idiot.

Mit navn er Michael og mit navn er et sandt spørgsmål. Min Herre betræder ingen jord før jeg betræder den først.

Jeg betræder denne jord.

Sig mig, min ven.

Hvordan kan man nyde forårssolen, når man ved, at man er priviligeret og samtidig med, at man gør det...

....så lider alle andre omkring en.

... og netop derfor ... er det så vigtigt og altovervejende at dele ud ... af sig selv ...

Er det virkelig sandt?

Hvornår har du ofret dig selv for mig?

Jeg skal lige kigge i mine arkiver.

Jeg tror aldrig.