| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
120 
gæster og
138 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #29219 - 05/02/2020 10:50  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn' RM..
 Ja, der er en årstid til forskel mellem det alvorlige og det selvhøjtidelige selvforhold, som er et helt andet bad i sig selv.
 Her bader træer sig knopske i solen, og kaffen der nydes under samme tavse tremmeskov, varmer skroget lidt op for varmt er det nu ikke. Men det ligner, det kommer vi ikke udenom - vel noget lignende følelsen Ove Abildgaard fik med sig:
 
 Hvidhed og kulde tynger
 træernes løftede vinger,
 mens snelyset falder
 ind i en stilhed der svinger.
 
 Ind i et frysende rum
 der strammes af toner.
 Hør vinterens frostviolin
 under træernes kroner.
 
 En glødende længsel
 forvandlet til syngende stål
 mens sneen daler som aske
 fra solens fjerne bål.
 
 Jørgen Gustava Brandts fugle må være til time, her er nemlig tavs som en skolegård forladt af børn. Men inden længe knopper det hele til, og da stiller vi igen ind efter morgensangernes urværk, der langt oversynger hanen ikke langt herfra, der holder hus med alle sine koner - der er fint med højtidelighed over gangarten, når han iført sine varme småbowser går rundt og prikker lidt snart den ene, så den anden af de stakkels fruer. En hønsegård er skam et billede på mangt og meget. Kender du mon Niels Larsen Stevns billeder?
 
 mvh & go' soldag..
 Simon
 
 Redigeret af Simon (05/02/2020 11:04)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29226 - 06/02/2020 13:49  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.: 
 Høj himmel og sol i øjnene, her i landet daser man i et snefrit januar som var det april med Laugesen på bordet, der også beg. af årtusindskiftet så i krystalkuglen:
 
 Anarkistsang
 
 staten har ret
 staten har lov
 stat rammer plet
 og staten er sjov
 renter på renter
 stat ved hvad stat har
 og den der forventer
 ret er en nar
 loven er stat
 og renten er gud
 kom her kammerat
 få dit nakkeskud
 
 *
 
 Har man undgået dette statstilskud og afventer morgenkoncerter med Bjørnvig, ristet brød m. ost, æg, juice og kaffe på bordet, mens man dovent vågner - kanske man er alt for tålmodig overfor det apparat, mens træer dog knopper én i møde:
 
 Morgentanker
 
 Der er den igen, den sværmende kugle
 af skingrende fuglelyd, lydløst midt i den
 en blødvinget ugle -
 
 mit søvnsind prisgivet
 morgentanker
 
 - Thorkild Bjørnvig.
 
 mvh
 Simon
 
 P.s.: Tillige er det en fryd at høre Martin A. Hansens Løgneren indlæst af Pouel Kern på mp3, det kan kun anbefales!
 
 Redigeret af Simon (06/02/2020 13:55)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29228 - 07/02/2020 12:22  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Det er nu næsten hundrede år siden Tom Kristensen skrev disse strofer, han der som det høje græs nu er ukendt for både skole og barn:          
 Græsset er underligt højt for mig,
 som ligger med næsen mod jord.
 Bøjer jeg mig så dybt, som jeg kan,
 vokser min verden sig stor.
 
 Under de grønlige spidsbueporte
 standser jeg. Her vil jeg stå.
 Tør ej gå vild i det lysende mørke!
 Tør ej gå vild mellem strå!
 
 Inde i stråenes dæmrende haller
 er der en stemme, som vågner og
 kalder
 en stigende : kommer du nu,
 kommer du nu, kommer
 du nu.
 
 Og som svar
 toner en klar,
 underbar, drengeklar stemme i mig:
 Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
 Men når mit vanvid er omme,
 når mine drømme om storhed er
 omme,
 da vil jeg komme, da vil jeg komme,
 da er jeg lille og lykkelig nok.
 
 
 Nu ligger denne lykkens pamfilius så og kroger sig på natbordet, i form af Livets Arabesk, netop som tårnede græsset sig..;)
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29249 - 10/02/2020 01:11  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Foraaret er her igen
 Foraaret er her igen. Vor jord
 er som et Barn, der kan Digte, o, mange …
 Nu faar den rigelig Løn for den lange
 tunge Læretid, som den erfoer.
 
 Streng var den Lærer. Vi kunde dog lide
 det hvide Skæg hos den gamle Mand.
 Nu, om det Grønne, det Blaa vil vi vide
 hvad de betyder: den kan det, den kan!
 
 Jord, som har fri, vær nu med til en Vaarleg,
 leg nu med Børnene. Dig vil vi fange,
 jublende Jord. Den Gladeste faar dig.
 
 Alt det, som Læreren lærte, som tynger,
 hvad der staar trykt dybt i Rødder og lange
 knudrede Stammer; den synger det, synger!
 
 - Rilke.
 
 Faser
 
 Nymånen over bakken
 åbner for rummet; halvcirklen
 udstrømmer klarhed, som var
 før skyer og skygger.
 
 Fuldmånen over havet lukket
 om utilgængelig skønhed;
 intet at lægge til og alt at trække fra,
 og derfor kun naboskab til døden.
 
 Halvmånen mellem bakkerne svæver
 lavt over dybet; under den
 flokkes uvisse skygger, bredes
 søvnens eventyrhave.
 
 - Bjørnvig.
 
 Stakkels Doktor Glas, der som barn sad dér i sengen og bare måtte skråle al sin lykke ud i natten over månen, der som livets node hang dér i vinduet, men som voksen følte sig snydt, for hvad var den så, andet end falsk solskin...
 
 mvh
 Simon
 
 Redigeret af Simon (10/02/2020 01:16)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29258 - 10/02/2020 16:59  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Henad de københavnske spejlblanke gader, ka' pludselig en bils tuden vække én fra Schades tanker:  
 Forårsaften
 
 I blomstersøde aftner,
 i måneblanke gader
 går vi på restaurant.
 
 Vi fløjter mens vi danser.
 
 Vi går i søvne hjem
 i sølvblank bimmelim.
 
 Du knapper kjolen op,
 du kender vore vaner.
 
 Så smiler vi i sengen
 med gådefulde smil.
 
 *
 
 I universitetets frokoststue
 
 Her sidder jeg og Josefsen med lange hår,
 mens gadelygter rundt i verden tændes -
 Her svinder tid og rum som kaffen i en kop,
 mens livets aftenblade langsomt vendes.
 
 *
 
 Regn på ruden
 
 En mystisk, frisk, mild forårsregn
 slår mod min rude, mod København -
 blæstens varsomme tag i byen
 får den svagt til at skælve,
 rører ved noget -
 dybt i mit hjerte,
 får det svagt til at skælve
 ved alle de ruder, der synger
 ved regnens trommen -
 ved lykken, som alle de mennesker fik
 gennem regnen i samme øjeblik.
 
 - Schade.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |