1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19456 - 19/07/2015 08:32
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her Halfdans puls i strofer, en sommerfugls nervemandolin – sarte ømme strenge, i vore øjne glitrer blidt:
NOGET OM BILLIGREJSER
Jorden drejer om sin akse med en masse byer på, London, Skive, Rom og Fakse, Novgorod og Åbenrå. Alle steder bor der mensker, som er højst forskellige. En er russer, en er svensker, og en del er hellige.
Jeg har et hus på denne klode, hus med lokum, høns og hø. Jeg er glad og vel til mode og vil meget nødig dø. Og når jorden drejer roligt med mig lille husmandssted, synes jeg det er helt utroligt, at jeg også drejer med.
Jeg kan sidde ved mit vindu når det løber fuldt af vand, mens jeg tænker på en hindu i det fjerne Hindustan. Mon en sådan udenlandsker sidder drømmende som jeg, mens han tænker på en dansker, der sandsynligvis er mig.
Mon hans kone bruger briller? Er hun liså køn som min? Mon han har en søn der spiller på vemodig violin? Har hans datter papilotter? Er hun dejlig og banal? Eller tømmer hun mon potter på et hinduhospital?
Se, nu går den satans hane og gør hønsene besat! Den skal slagtes af en da’ne, så det er da noget pjat – Mon de frække hinduhaner siger kykliky som vor, eller har de andre vaner som kun Muhammed forstår?
Nu er solen atter fremme. Hanen bruger sin alarm. Det er rart at være hjemme ved sin egen vindueskarm. Jorden drejer om sin akse, drejer rundt med muld og vand. Der er langt fra mig til Fakse.’ Der er langt til Hindustan. --
TILEGNELSE
Der faldt også tårer, der hvor glæden lo. Vi må kende tvivlen For at kunne tro.
Vi kan ikke flygte fra det skøre ler. Det som aldrig brister blomstrer ikke mer
Vi må altid flygte for at finde hjem. Flugt og savn er brødre. Tilgiv også dem.
Livet stjæler livet. Drømme gå i skred. Vi må gennemleve for at leve med.
Angsten i vort hjerte. Tvivlen i vor hånd. Alt skal gennemleves for at blive ånd.
Alt vil modnes langsomt. Alt vil genopstå. Livet kommer til os når vi tror derpå.
Livet modnes langsomt. Bristet frø skal gro. Der faldt også tårer, der hvor glæden lo.
Svigter den du elsker? Elsker han dig mer? Vi kan ikke flygte fra det skøre ler!
Vi må gå i mørke for at finde hjem. Mange søger hjemad. Vi må elske dem.
- Halfdan Rasmussen
mvh & god søndag ;) Simon
Redigeret af Simon (19/07/2015 08:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19458 - 20/07/2015 07:17
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Mojn RM..
Jah, det gik vist hen og blev en sjov tradition, sådan at servere lidt fra læseoplevelser her i fælleskøkkenet – så er man fri for højtideligt skabagtige raspende stemmer og røde ører, selv om også de jo er sjov ballade for ørers øjne. Selvfølgelig er det svært at være en knop to steder på én gang, altså medmindre du ka forgrene dig lidt, fru Yggdrasil – samtidig er du glædelig fritaget for både kristne og islamiske forkyndelser, men går måske så glip af synet af missionærerne, der er lige ved at gå i blomst..;)
Jah, Halfdans ord er knuselskende ballader med et utal af stemninger, han har det hele – synd var det sgu’, at han og Morten ikke skulle vandre videre gennem livet sammen, ak ja, men en skæbne de delte med så mange andre vidunderlige digtere. Her en anden blid lyrikers fødte poesi, hvor et hele ofte afspejler sig i det enkelte, noget hun selv betragtede som ”arvet sorg”, et rodnet af uudryddeligt tungsind, og hvor sindets undertoner måtte bearbejdes med mening og idé. Hendes venner var netop Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen, Tove Ditlevsen o.a. unge digtere omkring tidsskriftet Vild Hvede, et miljø der betød uendelig meget for datidens klare bevidnere af en objektiv pågående fælles virkelighed, som hver især stod i inderligt forhold til, med poesien som værktøjet:
Ordet
Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange, de fattige ord, som bliver rige i lyttende sind. Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange? Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.
Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte. Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land. Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte, vor dybeste drøm, der alene er varig og sand.
- Grethe Risbjerg Thomsen.
mvh fra den tapre synder Simon
Redigeret af Simon (20/07/2015 07:21)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19461 - 20/07/2015 13:18
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her, du poetiske slyngplante, et solsitrende jæger’sk digt i en nøddeskal:
Uventet springer træet yndigt ud, staar mærkeligt i andres blinde vinter og er et foraar, ingen kunne vide.
Med blomster større end den størstes aasyn, med blomster mindre end min mindste tanke. Og hvælver sig i himmelrum af duft omkring den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.
En skov af dette træ, en skov, som kun et lys med kun én skygge gennem: jeg, som lykkelig og ansigtsløs presser munden med bare eet af skovens gode træer og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.
--
Lad fingre grønne bære frugt, dog slå ej rod og syng poetisk, på væver fod.
Åh, det mandagspjank! – mon ikke det er bedst ugen får en extra weekend.. ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|