Hej i natten, fru nisserinde..;)

Ja, ikke så mærkeligt sproget er fyldt med musik, det samme er naturen i og omkring os. Maver er fx et instrument der ka’ rumle så øjne i natten må danse mod køkkenet, alt imens andre hermetisk har lukket sig om taktfast snorken - musik er ikke altid noget kønt syn, hvilket også ører er ganske enige i!
Ofte må øjne maveglade ud og se om stjerneporten er lukket, måske netop denne musiker havde det sådan:

det nordiske firmament står
som det skal

karlsvognen på plads
overfor slangen og lyren

orion spænder sit bælte
og thor rører bukkene

ager over himmelbuen med
alle gederne

smider sit skod i mørket
så det falder glødende

og lander i havet med
et lille pschttt

- Rifbjerg.

Natti
Simon

Lidt fra Kærlighed og Lykke:

Naturens lyse stjerne springer frem -
i øst, i vest, i nord, i syd
uden lyd,
det er som øjenvipper
åbner sig for en kvindes drømmende øjne.

- Schade.

mvh
Simon

Som fortsættelse i Schades fodspor:

Der står roser i flor
omkring jorden næste år -
jeg vil vande dem med harpiks
fra min sang -
så de bliver til rav engang
og udødelige skinner bagved
mælkevejens gang.

- Schade.

mvh
Simon

Hej RM..

Også februar med januarudsalg oppefra, en lugt våd hund under spredte solstråler frem til april, hvor nisseligt – isblomster nægter kategorisk at gro på alle de bilruder, de lever bedst på statslige sporvogne og buser til billigpriser, hvor røde næser trykker sig mod ruder og skutter sig på gåben efter ørmakaffe og økologisk hvad som helst, med små varme kinder i hånden …

Death by Water

Phlebas the Phoenician, a fortnight dead,
Forgot the cry of gulls, and the deep sea swell
And the profis and loss.

A current under sea
Picked his bones in whispers. As he rose and fell
He passed the stages of his age and youth
Entering the whirlpool.

Gentile or jew
O you who turn the wheel and look to windward,
Consider Phlebas, who was one handsome and tall as you.

- T.S. Eliot.

Forleden drog så den fine forfatterinde Jane Aamund vesten for månen, som overskriften et sted så smukt lød, efter ikke så få slag og på kant med livet; hvilken imponerende kvinde! …

The woman is perfected.
Her dead

Body wears the smile of accomplishment.
The illusion of a Greek necessity

Flows in the scrolls of her toga,
Her bare

Feet seem to be saying:
We have come so far, it is over.

Each dead child coiled, a white serpent.
Once at each little

Pitcher of milk, now empty.
She has folded

Them back into her body as petals
Of a rose close when the garden

Stiffens and odours bleed
From the sweet, deep throats of the night flower.

The moon has nothing to be sad about,
Staring from her hood of bone.

Sje is used to this sort of things.
Her blacks crackle and drag


- Sylvia Plath.

Åh ja …

Fathom the wavy caverns of all stars,
Know every side of every sand on earth,
And hold in little all the lore of man
As a dew’s drop doth miniature the sun.
But never hope to learn the alphabet,
In which the hieroglypic human soul
Most changeably is painted, than the rainbow
Upon the cloudy pages of a shower,
Whose hinges a wild wind doth turn.
Know all of each! when each doth shift his thought
More often in a minute, than the air
Dust on a summer path.

mvh
Simon

Fra 55 bagateller:

Aftentur med Leda

Når jeg går aftentur med Leda, kan jeg ikke undgå at mærke
hendes uro så snart vi nærmer os søen med svanerne på.
Jalousi? Forargelse?
Det er jo så længe siden, og jeg ved jo at den svane skjulte
andet og mere.
Hvad der harmer mig er bare at sådan en – svane mærker et
menneske med dette andet og mere, og så er fuglen fløjet.
Dette andet og mere – er det ikke bare for meget for et men-
neske der ikke er svane.
Jeg vil helst en anden vej, men aftenturen går altid rundt om
søen. Leda har noget med svaner, de svømmer og svæver så
flot.
Jeg synes de går så klodset.

*

Fra Vejrdage:

Lidelse

Uden lidelse ingen indsigt.
Derfor søger de lidelse: for at nå til indsigt.
Det er ikke nødvendigt. Det er nok at søge indsigt:
så kommer lidelsen af sig selv.
Ikke fordi virkeligheden inderst inde er lidelse,
men fordi der er så lang vej ind
og fordi vi har gjort hvad vi kunne
for at spærre den.

- Villy Sørensen - savnet af svaner og andre.

Lidt fra ham den gamle:

Solhverv

Men vort blik vendte indad
mens vi sov

nu er det os
før døden folder sig ud
den store blomst i hjertet –
du sitrer
ja vi elsker –
unge mennesker har ingen klæder på.

*

Nat

Dyb er byens dirren
det fordulgte hjerte
i en vandklar nat
køliglys er rummets
åndeblå månesten

menneskers gudestøtter
hæver de sorte linier
beder en øde bøn
bort drager skyernes verden
kold evig og ophøjet

- Schade.

mvh
Simon