De gode danske:
Mure
Du kender ekstasens floder af lys
Dens hvide valmuer, dens høje enhed
Smeltende taktstokke, flydende timeglas
Du kender kærligheden – dens kærlighed, udsigt
Siden forstår du ikke ordet forskel
Du styrer din sky i en sols midtpunkt
Var du ikke stum nu ville du kalde verden
Et smil, endeløst, krummet i sig selv
Hvor har du dine tanker?
Dine lukkede øjenlåg afspejler en gud
Mens uret upåagtet pisker
Dit vingeløse liv til skum
Du har da hjemme blandt broderlige stammer
Under et tag af fugle der synger dit udspring
Lyset har mindet dig om en strand fra drømmen
Du ser alt i et højst usædvanligt skær
Som om din mor endnu var i live
Som om din tale var ja ja
Du er blevet eet med en gammel haves asters
På ny hvisker du om bølger og korn
Tril daggryet eller lynet viser dig denne by
Hvor trompeternes slanger vrider sig i dybet
Mellem revnende mure
- Ivan Malinovski.
*
Det runde værelse
Udvidet til bristepunktet
med forgreninger uden kontrol,
viklet ind i uoverkoemmelighed
som et påtvunget svangerskab,
tænker jeg på om alt dette
nu også var nødvendigt?
Kunne man ikke have nøjedes
med utroligt lidt;
detaillen af en detaille
næsten ingenting
noget som en blikdåse
hvis låg passer og
glider lydløst på plads
midt i denne verden af
dårligt udført arbejde?
- Tove Ditlevsen.
mvh
Simon