2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
168
gæster og
218
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27008 - 07/03/2019 21:24
Re: Mellemrummet
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej ABC..
Får du mon set lidt på Benny Andersen? ;)
Ku' slet ikke forestille mig nogen bedre henvisning til lattermild ordkunst, nåja, det sku' da lige være Halfdan Rasmussen - to gamle venner med en kvinde imellem sig, der med dit syn på livet, i dette nu sagtens ku' sidde og vippe med tæerne på en lille sky med øller imellem sig, præcis som de så ofte gjorde det ved ølstueborde. Halfdan Rasmussen er nøjagtig lige så fortryllende som Benny Andersen, og blev sikkert læst for en times tid siden for store øjne på en lille pude, og ka' man forestille sig noget smukkere end børns øjne der drømmer sig ind i fortællinger læst under natlampen med Anders And? Nejvel..;) Sagen er vel, at livet er så kort trods de lange minutter, og at vi jo altid har den lille dreng eller pige i os, og derfor stadig ka' forsvinde i drømme skabt af digterne som ovennævnte; og tænk dig engang, at være ophavsmand til andres drømme, lidt af en bedrift, ikke sandt? Og det er akkurat hvad de to gamle venner brugte deres liv til: at skabe drømmende øjne til musik og texter for store og små - sikkert også dig, dengang du lå på puden mens nogen fortalte dig små historier...;)
mvh & natnat Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27020 - 11/03/2019 11:35
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1015
|
|
Hej du
Mærker også du foråret krible i hoved og hænder som en latter, der bobler i maven? :))
Martssol
Jeg rejste mig fra Sengen, da Nabohanen gol, — dér laa Haven gylden under Morgenens Sol;
alle Buske blinked og tegned i Net over Gangen deres grenespinkle Skyggeskelet,
Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,
og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol, stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.
***
Fra min Barndom har jeg elsket Gryet, Morgenhimlen, solklar, silkeskyet, Dagens Rosenlys langt ude i det fjerne, over Skoven Nattens sidste Stjerne.
Alt det bedste, som mit Hjærte gemmer, vaagner som et Brus af Barnestemmer, — trods al Verdens ondt jeg har i Eje Fryd, der funkler over Morgenveje.
***
Klaverstykke
Vi sidder alene herinde, sligt hænder just ikke saa tit, og snakker saa flovt hen i Vejret, hør! hvad om De spillede lidt?
Jeg sætter mig tæt ved Klaveret, — vi er jo alene, vi to, og prøver, imedens De spiller, at glemme min skørnede Tro.
Jeg sætter mig tæt ved Klaveret, saaledes at Dem jeg kan se, saa faar jeg de dejligste Drømme i Vrimmel som faldende Sne.
Jeg vidste jo nok, at De vilde, — vi er jo alene, vi to, — saadan, nu sidder jeg stille og steder min Skepsis til Ro.
* * *
Som Barn har jeg sværmet, som Barn har jeg drømt saa lødige Drømme som nogen, duftende Blomster og straalende Ry har jeg høstet i Kakkelovnskrogen.
Jeg har ligget saa tit paa min Sofa og følt mine Øjne i Sejersglød lyne, og fejret Triumfer som ingen før jeg, naar jeg putted mig under min Dyne.
Jeg mindes, jeg troede paa Bibelens Gud og paa Himmerigs dejlige Sale, og mente, en Prædiken dog var lidt mer end en Sagførers pyntede Tale.
Jeg ved, jeg har dyrket et sminket Begreb og ligget paa Knæ for det Skønne og talt om et Hyggens og Livslykkens Slot, naar jeg traf paa en lerklinet Rønne.
Men Barnet blev voksent, og Drømmene svandt, som Blomsterne knækkes i Blæsten; Livet betalte kun daarligt mit Slid og brød sig slet ikke om Resten.
Men nu som jeg sidder i Halvmørket her ved Siden af Dem, mens De spiller, opdukker de banlyste Drømme igen og frem til Benaadning sig stiller.
I spraglede Dragter, i skinnende Slør, som aldrig blev stænket af Skarnet, stiger de langsomt; jeg kender dem knapt, de har vokset sig store med Barnet.
De lokker saa hedt, de hvisker saa tungt om Sol under løvlyse Grene — — — Men, Kære, nu spiller De pludselig vildt! ... Ja saa! vi er ikke alene. —
Viggo Stuckenberg
Bobler af hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|