Oh!
Langsomt at æde en ost,
bide den hårdt gennem skorpen,
til der går hul med et smæld.
Skylle den ned med et skvæt
fyrstelig rød Chambertin,
lagret i slottets kælder,
lunet i bunden af bilen.
Gribe dernæst en melon,
Købt i en by i Bourgogne,
(og spillet bold med imens
man gik på marken i solen,
mest for at kigge på pi’r,
som købte strømper ved vogne,
lo, og gik nynnende hjem).
Skære dens kærnehus ud
kyndigt med kniven, som blev
købt af en hyrde i Hellas,
fylde dens hul med Chablis
(som skal ha’ tid til at sive),
høvle den i sig med ske,
snakke imens med en ged
- men tid må vi ha’ til at tygge -
om hvad der plager de Gaulle,
Krushchev og Adenauèr
(trykket til slut, fordi geden
gumler problemet på fransk).
Tørre sin kniv i græsset,
huske at sige Monsieur,
sutte lidt saft af en finger,
ræbe, og takke for maden.
Smide den tomme melonskræl
ned med et plask i bækken,
strække sig ud i det grønne –
være alene i verden.

mvh
Simon

Fin hyldest til Epikur, Simon.

:o)

Godmorgen til jer to natteravne

Dejlige ord og skøn musik at vågne til, og når i engang vågner og er klar til en kop morgenkaffe, er her lidt om, hvad der lige nu fylder allermest i mit liv ... godt og helbredende er det for mig, ren vækkelse

Min lille Kollenihave

Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
idylleriske Plet for mig et Paradis,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.

Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter,
og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.

Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt :
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!

Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik

Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet,
som Trine vander tidt og gaar og graver i,
mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet;
hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!

Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
- jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.

En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.

Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.

O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
forlanger jeg ej mer – men lad mig føje til:
Til Hoje bore man saavelsom Lave have
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.

P. Sørensen Fugholm


God søndag ønskes fra RoseMarie i haven

Kære RoseMarie:

Denne her måtte jeg altså bare kopiere. Tak skal du have - og en dejlig sommer i haven ønskes du

Zenia

Kære Zenia

Ja, jeg kunne heller ikke stå for digtet ... og det lidt særegne sprog
Du må også ha' go'e sommerdage i din have

Herligt at du også stadig læser og skriver lidt med herinde.

Knus fra RoseMarie