"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig." (Lukas 6, 27-36)
"Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." (Lukas 6, 37-38)
"Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse." (Lukas 14, 12-14)
"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." (Matthæus 6, 1-4)
En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud." (Lukas 12, 13-21)
--------------------------------
Lad os se på nogle af de svar, som blev givet som reaktion på Jesus' ord:
Jerry - "Tænker du egne tanker, Thomas!"
Jeg åbner mit hjerte og erkender, at Jesu ord er ånd og liv, idet de vidner om kærligheden. Og den, der kan rumme hans ord i hjertet, de modtager sandheden ved den hellige ånd. Sandheden som hverken filosofiske spekulationer eller videnskaben nogensinde vil kunne svare på.
Jerry - "Man undres - og græmmes."
Jerry - "O.k. har lidt svært ved at kommunikere med disse religiøse betonreligiøse"
Jeg tager kraftigt afstand fra religionens dogmer og ritualer.
Hanskrist - "At utallige religiøse mennesker forsøger at putte ord i mandens mund til deres eget brug, har aldrig været kristendom og bliver det ej heller nogensinde."
Da jeg har givet referencer, må du jo tage afstand fra Jesu ord i bibelen. Nuvel, han forudsagde, at kun få finder livets vej, og at den, der skammer sig ved hans ord, vil også han skamme sig ved.
Hanskrist fremturer - "Hvad Jesus måtte have sagt er fløjtende ligegyldigt"
Sådan har religiøse mennesker gjort Jesus til en tavs figur - igen. På ny er han korsfæstet, for det var på korset, at folket dengang forsøgte at gøre ham tavs. De kunne ikke holde hans tale ud. Som han sagde, så hader verden ham, fordi han vidner om den, at dens gerninger er onde.
Hans ord er fulde af ånd og liv, og man kan (kun) tage imod dem med hjertet. Men Hanskrist genkender åbenbart IKKE ånden og livet i dem.
Hanskrist - "Jesus lærte ikke fra sig om høj religiøs moral eller om esoteriske åndelige finurligheder"
Der er intet finurligt ved ovenstående Jesus-ord. De er fulde af ånd og liv. De vidner om kærligheden. Men du viser bare gang på gang, at du IKKE kan tage imod dem.
Hanskrist - "Det er netop ikke religiøsitet, selvfrelse og selvbefrielse, var det det ville Kristus jo ikke være vores frelser"
Volapyk, Hanskrist. Der er intet religiøst over at holde fast i Jesu ord. Og jo, han ER frelseren. Og frelseren havde en mund, med hvilken han talte Guds ord. Han gik ikke bare rundt og trillede tommelfingre. Han talte, som han havde hørt af faderen, for at enhver kunne drikke af disse ord og blive fyldt med lys ved at holde fast i dem og vende om og blive uselvisk af vilje.
Du tilbeder ham som en afgudsfigur. DU er i sandhed den religiøse.
Treram - "Hvem har dog fundet på sådan en gang nonsens, gud har ingen hørt tale endsige set et skrift fra, eksisterer kun i nogles forvirrede hjerner"
DU har ikke hørt ham tale, fordi DU ikke kan høre Guds ord. Den, der har djævelen til fader kan IKKE høre Guds ord. Men vi er nogle, der hørt Guds ord. Gud er kærlighed; den, der ikke elsker, kender ikke Gud.
Redigeret af Thomas (22/06/2008 23:39)