Hvis sindet er stille, så vil der også være kærlighed.
Et sind der er i konflikt, ja, det vil også udelukke kærligheden.
Det kan da vel ikke være så svært at forstå, at konflikt ikke er kærlighed.
Det samme gælder med din ide om, at uskyld og lidelse hænger sammen.
Gud har ikke skabt lidelse, og hvis du virkelig tror på Guds virkelighed, så vil du også kunne forstå, at den "virkelighed" hvor lidelse fremtræder, vil også være en "virkelighed" adskilt fra Gud. Og da Gud er fuldkommen kærlighed, ja, så må det der er adskilt fra Gud, også være uvirkeligt, og ja, et produkt af dit eget ubevidste sinds illusoriske ide om adskillelse.
Ville du mene at et skyldfrit sind kan lide?
Ville du mene at et sind der er eet med Guds sind, kan lide?