| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
31 
gæster og
236 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26916 - 22/02/2019 03:03  Re: Mellemrummet
[Re: ] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej ABC
 Der er ikke noget svært ved at læse digte, man skal blot ha' lyst til det og så ellers gi' sig i kast med det. Benny Andersen er et godt sted at begynde. Han er meget jordnær og har en humor, jeg tror, du også vil kunne li'... :))
 
 Musik er sundt
 
 Musik er sundt og desinficerende
 Lad mig gi et eksempel kaldet X:
 før X blev musiker
 sad han på et kontor
 var af og til forkølet
 eller havde ondt i maven
 influenca, tandpine, hovedkatar,
 havde gennemsnitlig 12-13
 sygedage om året
 men da han tog springet og blev musiker
 skete der er mirakel: han blev så kærnesund
 at han kun havde en eneste sygedag
 i tretten år!
 Bare han slog en tone an
 fordrev han hele slænget
 af virus og bakterier
 bortset fra enkelte
 måske særlig musikinteresserede
 smitstoffer der klarede pynten
 Men selv ikke dengang han fik fåresyge
 i underlivet så testiklerne
 svulmede op som væddernosser
 svigtede han jobbet og makkerne
 Ganske vist måtte han sidde i en akavet stilling
 så de smertedunkende klunker
 hang ud over stolens kant
 men han spillede som han var betalt for
 og mere til.
 Kun en gang blev han
 og de andre i trioen
 ramt så hårdt
 af en meget professionel influenza
 at de måtte lægge sig på skift
 en om dagen i tre lede dage
 hvor influenzasmerterne
 var langt mindre end smerterne ved
 at måtte svigte de andre.
 Blege men fuldtallige mødtes de igen
 på fjerdedagen og spillede
 de sidste rester af sygdom ud af kroppen
 rensede luften med jazz
 så det lokale hospital
 måtte lukke resten af vinteren
 bortset fra skadestuen.
 Hermed et råd til sundhedsstyrelsen
 og World Health Organisation:
 Tænk ikke kun på lægeinstrumenter
 men også på musikinstrumenter.
 Ordinér ikke bare piller og beskæring
 Skriv recepter ud på musik f.eks.
 2 dele Mozart + 1 del Armstrong og et stænk Gustav Winkler
 eller noget i den dur.
 Musikken gør svag på en måde
 så man blir stærk.
 
 ***
 
 For en sikkerheds skyld
 
 Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok
 måler sin egen længde når jeg slår den helt ud
 men for en sikkerheds skyld har jeg købt
 en tommestok til af samme længde
 og hidtil har de målt det samme
 men hvad nu den dag den ene måler forkert
 hvordan kan jeg da vide hvilken der er den rigtige?
 For en sikkerheds skyld
 må jeg købe en tommestok til.
 
 ***
 
 Til foråret
 
 Præcis den himmelblå himmel
 jeg havde tænkt mig
 med letmælkhvide skyer
 så man kun kan se når det blæser.
 Og fuglene.
 Det lyder som om
 de skriger af grin hele tiden.
 Det er vel alle de fjer.
 Bierne er ude at lufte honningen.
 Nu skulle man ha haft en hest.
 Der løber en kat
 den ved nok hvor den skal hen:
 hen og være kat et andet sted.
 Tusind gule blomster
 langs forureningen.
 Om jeg så levede
 i hundrede år
 fik jeg aldrig knaphuller nok.
 Små bitte grønne blade
 på store tykke grene.
 Det er meget at så gamle træer
 kan blive ved.
 Det skal ikke pakkes ind
 Jeg tager det som det er
 det skal være en overraskelse.
 Min elskede har haft en vanskelig vinter.
 Og ikke noget med rødkål, tak.
 
 
 Jeg har ikke læst Vandrer mod lyset. Jeg har haft kigget indenfor via dine links, og jeg er selv mere til det sanselige end til det oversanselige. Men vi kan ikke alle være ens og ha' interesse for det samme ... og godt det samme for det. Det ville da være trist, hvis alle læste den samme bog eller hørte samme slags musik. Livet er mangfoldigt, og det er mennesker også.
 
 Ha' en go'nat og sov godt
 RoseMarie
 
 Redigeret af RoseMarie (22/02/2019 03:04)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26918 - 22/02/2019 09:00  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn' RM..
 Han er skøn, Nis'en; noget af det første jeg læste var igrunden om ham, nemlig min fars gamle Nis Petersen, Studier over hans Liv og Livssyn af Jørgen Andersen, der hurtigt får én til at åbne hans digtsamlinger. Men det ér nu sjovt at læse hans breve, der i sig selv er en musisk oplevelse; men sådan er det jo ofte at læse digteres breve, altså når man er en snushane. Her kvitteres med endnu et stykke af "den anden Bergman" - Ingmar's skriverier er jo også en vidunderlig læseoplevelse - digteren der i vinden høres som en lidt melankolsk saxofon:
 
 MORGONBRIS
 
 Solen silar genom mig, och från sundet
 kommer den svala, sydlifa morgonbrisen.
 
 På natten gick jag över vattnet
 till drömmens andra sida: genomblåst av vinden,
 
 fri från fastlandet, världen och skräcken där.
 Fro också från rädslan i mig själv, utom hörhåll
 
 för Brucknertuborna; fri från rädslan
 för människornas mäktiga ångest som plägar
 
 världsdel efter världsdel. Och solen kommer
 med sitt svala, läkande ljus, som tonerna
 
 i en stråkkvintett C-dur, en Mozartmorgon
 att ställa mot alla de andra då krisen
 
 ritar sitt tecken, kramar åt strupen, tar språnget.
 
 Sommerlätt sveper den svala brisen
 och solen silar genom lövverket.
 
 - Petter Bergman.
 
 mvh & god weekend
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (22/02/2019 09:47)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26919 - 22/02/2019 09:22  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
|  |  
| 
Hej RoseMarie Jeg vil forsøge at huske på Benny Andersen. Når jeg har læst "På forklarelsens bjerg", så er det fordi at den hører til samlingen af bøger med relation til "Vandrer mod Lyset".  Tænkte bare at jeg ville nævne den.  Hmm...fik vist henvist til den forkerte digtsamling - skulle have været denne her:http://vandrermodlyset.dk/index_vsl.htm Her er der et lidt svært digt:http://vandrermodlyset.dk/m-vsl57.htm Nu vil jeg lave noget kaffe og komme mig ovenpå gårsdagens tosserier... Fortsat god dag herfra. Kærlig hilsen ABC |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26928 - 23/02/2019 08:38  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.: 
 Natbordslekture har ingen alder, ikke her i hytten, nåja, en usynlige grænse træder ind i lyset med inkunablen; var forlængst overgået til e-bøger med papyrusruller i sengen, hvor den rigtige vinkel fortsat er en videnskab, med kaffebakken mellem øjnene. Natborde er dog omkranset af søvnens private cirkel, dér hviler tankens optagethed rullet om på maven i private drømme – man ka’ i øvrigt ligge hudtæt op ad det sovende ansigt, læse linjerne med fjerlet finger, se øjnene bevæge sig, langt, langt borte i det fremmede land, uden adgang til stierne …
 
 Det kunne Plys ikke sige noget til, og så begyndte han
 at synge:
 
 For at opdage polen de vandred på rad:
 Ugle, Grisling og Ninus med fler.
 „Det er noget, I opdager,” sagde man glad
 til Ugle, Grisling og Ninus med fler.
 Det gamle Æsel og Jacob og jeg
 og venner-og-slægtninge er nu på vej,
 men hvor polen er, det aner vi ej …
 Hurra for Ugle og Ninus med fler!
 
 - Milne.
 
 På mit ligger bl.a. Melvilles’ Moby Dick, Brecht’ samlede digte bind 1 (tysk), P. G. Wodehouse’ Jeeves den uforlignelige og Gittes Monologer af ’den ustyrlige pegefingers ihændehaver’ – Jeeves og Wooster, puffer altid humørbarometret en tak opover, sku' man mangle et puf, ind imellem også ham her:
 
 Det poetiske natbord
 
 Det er ikke nye bøger,
 eller mørke der ligger på natbordet,
 det er en ny dags svæven.
 Hvor skal digtet mon gå hen.
 
 Der er lunt under dynen,
 vil digtet mon nu kunne overskue solen og søvnen,
 alle disse ideer på sengekanten.
 Jeg må være faldet helt ind i tilblivelsen.
 
 Sommersolen spjætter gurglende ind ad vinduet,
 kaffen i sandet senere vil gøre det godt.
 Dette skal være en let skyfri dag,
 uden at læse kritikere til sky.
 
 De kan rende mig med deres komplekser,
 at de ikke fik fat i digtet.
 Bølgerne bruser igennem et par nytrimmede trusser,
 hvor ser hun dog lunefuld ud.
 
 Sådan skal resten af mit liv være,
 jeg går ikke på kattepoter.
 
 - Jac.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |