Hej RM..
Altså, nu må jeg næsten skrive
kære, selv om vi nu kun kender hinanden fra Mellemrummet her, hvor det nære dog tit ender med også at blive tit det kære, i form af lyrik og anden litteratur der som pionerer maser sig ind i nerveceller her og dér. Årsagen til at jeg skriver således er selvfølgelig ’Vinterens hjerte – Knud Rasmussen og hans tid’, der just blev en varde under ugletræet her og en idé jeg med fornøjelse igen kaster op i luften – da jeg forestiller mig at den velsagtens ku’ tårne sig op i/over andre ugletræer, sætte kløerne i læselysten:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/gad_vinterenshjerte.htm Nisseligst..
Simon
P.s.: Det er godt at være på rejse, livet igennem, hvadenten det så sker gennem musik, litteratur eller med stor oppakning og sanseaftryk på huden – for når det kommer til stykket
må vi indrømme, at har nogen endelig skabt forunderlige oplevelser, ja så er det sket og med stor succes ved selve menneskets evne til at formidle indtryk sprogligt og musisk, hvorved forfattere, musikere og opdagelsesrejsende har sat lys på begivenheder og igrunden skabt øjne. Nogle af disse oplevelser er jo af så enestående karakter, at man næsten synes livet ville være fattigere foruden, og Grønland er måske ikke længere væk end erindringsmotivet. Bøger i Harry Potter ser og fortæller mageløse historier, godt set af forfatterinden, hvor biblioteker blir til enestående verdener med evne til at bevæge og forandre os, og det er den bevægede Kirsten, Erik oplever – mageløst! ;)
Svar
Citer
