Opgiv det Simon. Det er som at slå vand på en gås. Arne har sit helt eget private sprog, som kun han taler, og han plukker tilfældige sætninger ud af deres sammenhæng, og tillægger dem altid en anden betydning end forfatteren.

Mirakler er begivenheder, der strider imod naturlovene, så Arnes "mirakuløse verden" har intet at gøre med det univers, vi andre lever i. Hans påståede "kærlighed til verden" afspejler sig heller ikke i hans handlinger, så den er ligeså blot en fantasi i hans formørkede sind.

Uanset hvad du derfor skriver, så er det blot noget, som Arne vil erklære sig uenig i, for midt i sin grænseløse tilbedelse af uvidenheden føler han sig også klogere på livet end alle andre mennesker, han diskuterer med, det være sig professorer, andre troende eller ateister.

Mvh

Arnes stadig tålmodige dansklærer Ole Bjørn :o)

(P.S. Som måske er den eneste her, som forstår Arnes sprog.)

Lad os nu se hvor dette fører hen. Arne kan sagtens forklare hvad han mener, ingen grund til bekymringer, vi ateister er søde og rare mennesker der ikke spiser troende.

mvh
Simon

”så er mit svar, at jeg da ikke forsøger at beskrive verden - næh jeg oplever den! - og det har egentlig ikke noget med tro at gøre - men med liv.”

- Dvs. dit verdensbillede ikke er en beskrivelse af men din oplevelse af verden, og alligevel er det et livssyn, der dog ikke tar udgangspunkt i verden livet forekommer i. Var det nogenlunde sådan?

mvh
Simon

”Ja, jeg er ikke her i verden for at beskrive den, men for at opleve den.”

- Ska’ det forstås sådan, at du mener der rent faktisk er et formål med dit liv Arne, en mening alias en forskrift for dit liv?
Har verdensbilledet du har tilsluttet dig et navn, et kendetegn, nu du sir at så mange mennesker har brug for det, og altså derfor deles om det?

mvh
Simon