kære alle her der gider "lytte", jeg har desværre været meget fraværende her, hvilket skyldes flere ting, jeg har været inde og ude af hosptaler indtil flere gange, sidst med en svær tarminfection der nedlagde mig i 6 dage, jeg lå i isolation, så nu ved jeg muligvis hvordan det er at være fængslet,men det var noget træls, før det var jeg i Malmø hos ortopeder ang.min dårlige ryg, stenosis spinalis, som jeg gerne ville opereres for, ok sagde lægen du har så 3 ting at spille om, du er meget undervægtig ( tabt 26 kg) og har halvldårligt hjerte og nedsat nyrefunktion, så muligvis kan du dø af operationen,eller komme til at sidde i kørestol og muligvis går det godt, så vil du opereres nu,??? så kan vi gøre det, øh nåå ja jeg er sku inte nogen gambler sagde jeg så jeg afstår fra operationen.
Så nu er det spændende hvorlænge jeg kan holde mig på benene, jeg har sat mit skønne hus til salg, da det er i 2 plan og jeg går meget op og ned af trappen, så jeg har kig på et etplanshus,idet jeg ikke kan stole helt på mine ben og vil helst ikke ramle ned af trappen med brækket hals.
Men det er svært at tage på i vægt når man gerne vil, 10 negerbollerom ugen, div.proteinholdige drikke hjælper overhovedet ikke på vægten og rigtig mad smager underligt.
Nå det blev lidt personligt dette indlæg så tak til dem der "lyttede".
Og så til noget helt andet, mange svenske præster er blevet taget i misbrug af børn, så intet nyt under solen, de hellige er så "kærlige".

Hej Treram..

Sæføli ”gider” man er lytte! Det var dog fandens til historie du dér har skabt, ak & vè...
Forstår så godt det med huset, håber i finder et hus i havehøjde der vil glæde dit hjerte lidt, men sikken et hus, det flytteri – synes altid det tar en evighed at falde tilrette på hovedpuden, men det er jo bare mig, for samtidig kan det jo være rart og godt at opleve sig selv i nyt bomiljø. Og som du sir, sku vi jo gerne bevare dig lidt endnu, det ville da være rart. Hvis nu, det hele går hu-hej vilde dyr, og der ikke skulle være overskud til debattid, så håber jeg du og viv’sen får en god jul, selv om maden ikke synes at smage dig.

Venligst
Simon

hej Arne.
Det passer meget godt det du skriver, lige bortset fra viceværtens ord,mit liv har været en lang række af eventyrlige oplevelser, selvfølgelig har der været skuffelser,men dem har jeg skubbet ud i baggrunden.

Men det dæleme svært at indrømme at det går ned ad bakke, når du er mega aktiv og altid har været det.
Livskvaliteten falder og du kan ikke gøre meget ved det, selvom du prøver hårdt at holde fast.
Skriveriet vil jeg fortsætte med så længe jeg orker, men det bliver nok ikke til så meget, det er lidt halvdøde indlæg jeg ser her, intet nyt under solen.

hej Simon.
Huset i havehøjde har jeg fundet ca 10 km. fra mit nuværende, og jeg er da lidt bekymret for alt flytteriet,man har jo fået samlet en masse ting og sager,men sorteringen er begyndt så der ryger meget ud.
Heldigvis har jeg en masse danske venner her omkring som vil hjælpe med flytteriet,så det skal nok gå.
Det nye hus kræver også noget renovering mm,så jeg kommer ikke til at kede mig, men I kommer nok ikke til at høre så meget til mig i et stykke tid, men nu skal huset jo først sælges og det kan tage lidt tid her.
Mystisk nok, så er det eneste der smager mig er andesteg, så julen er reddet.

Hej Arne.
Du skriver :alderdommens livskvalitet er noget anderledes end de yngre dages.
Jeg føler ikke alderdommen trykke overhovedet når jeg har det godt, jeg føler mig ikke at jeg er kommet i "alderdommen", men går det skidt med sygdomme, så føler man med forøget styrke at enden nok ikke er så fjern, så er det med at mobilisere alle ens reserver og komme på fode igen,jeg har sku da ikke tid til at dø endnu.
I sommer afsluttede jeg mit livs historie, en bog på 164 sider, som jeg har skrevet på siden 1953,i starten kun nogle specielle oplevelser som jeg har været heldig at have mange af, jeg har fulgt den op det meste af tiden og fik den endelig færdig lige før min 80 års dag.
Jeg printede den selv ud og fik den også indbundet selv i mange eksemplarer til familie og venner, det var lidt af et arbejde,men den blev godt modtaget.
Senere har jeg tænkt : jamen dit liv det fortsætter da forhåbentlig i mange år endnu, men ok ikke med de store udfordringer, meeen hvem ved?, ok så det må så være så.

Jo jeg glædes også ved at få "lov" til at eksistere. (når det går godt).