P.s.: i mange år har vi set mediers unge knøse forkynde at Møllehave har hul i hovedet, men allerede på dette tidspunkt barslede han skam med fuldmåne, folk flest anerkendte dog den åbenlyse begavelse og hukommelse, mens troende sikkert mente der var tale om åbenhed mod himlen, en hårfin skelnen. Uanset her et par pragtfulde resplikskifte fra endnu en humoride – i håbet om at han har det godt, den gamle ugle:
https://www.youtube.com/watch?v=DKrVc3S2WtA

mvh
Simon

Hej Simon

Åh ja, Møllehave det skønne menneskebarn og nu en af de gamle, som vi skylder al mulig tak for alt muligt ... og den nye portrætfilm kan kun være et must til en klar-parat-starter på Nådeåret 2018 :))
Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at også Møllehave kun kan være enig i disse af Jægerens skønneste ord som dagens aftenbøn:


En nisse i mit loftsrum,

Tre engle paa mit tag.

Helhesten banker paa min dør

Hver evig søgnedag.

O Gud, hvor verden dog er stor,

Langt større end de fleste tror.

Alrunerod og nøkke,

En masse skiftingskravl.

Se Udgaardsloke bider af

Min ene lokumsgavl.

O Gud, du graver dybt og nok.

Se Fanden og hans pumpestok.

En elefant paa himlen,

To drager og en trold.

Forbi min låe vandrer Zeus

Med røverne fra Rold.

O Gud, hvor mennesket er smaat.

Bevar det barnligt, rent og godt.


Glædelig nat og drøm herligt :))
RoseMarie

Morn' RM..

Tja, det lyder jo ikke usandsynligt, idet der igrunden er lidt Jæger i også ham, som også jeg altså synes, det er lidt trist ikke længere at se i det Frederiksbergske gadebillede. Men tak for fint digt ;)

Bedste hilsner & gogråvejrsdag
Simon
P.s.: en nissehue med mand fortalte mig i går, at vi skam har sne i vente - tænkte, at den information ku' få glæden til at rødme små nissepigekinder..;)

Morn’ i kulden RM..

Måneder, dage, timer føles så forfærdeligt længe,
tiden der er gået, føles aldrig lang.

– Hr. Minski.

Rilke ved et havebord i Muzot, kaldte i et brev digterne for ”det usynliges bier” – samlere af det synliges honning. Tranströmer, fortæller Karsten Sand Iversen, sætter i et haikudigt hvor verden er hvad den ér, fluerne til at fæste det ulegemlige og flygtige til jorden:

Rentyr i solskin.
Fluerne syr og syr
skyggen til jorden.

Johannes de silentio, der i 1849 havde fuldbragt samtlige værker og dermed lagde pennen fra sig, ku’ næppe ha’ rammet billedet bedre ind, dog skrev pennen videre i sin dagbog: ”Christian VIII var kun saa klog, at han, næsten overtroisk paa sin egen Klogskab, når han fik et Indtryk af eminent Klogskab, blev næsten phantastisk, og i eet væk frygtede spøgelser.”

Spøgelseshistorier kan få nathuer til at lette på små drenges hoveder, min er stadig væk – hvilken søster elsker ikke at skræmme livet af lillebror, ak ak.

mvh
Simon

Hej RM..

En anden anbefalelsesværdig rejse i tid og sted: Hans Edvard Nørregård-Nielsens Frank & Fuglefri – steder og billeder, 1989.
En helt igennem vidunderlig tur i bl.a. det græske og italienske, hvor et besøg på en digters grav får vandmærket til hørligt at risle. Dén må du nyde!

mvh & god weekend
Simon