| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
48 
gæster og
206 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26696 - 13/01/2019 00:01  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon Rejsebeskrivelser over vand og hav kan og har altid kunnet noget særligt ...https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/jeg-har-set-gennem-digtningens-kooejeTilegnet Johs. V. Jensen 
 Det var Fysiyama,
 som jeg ville se.
 Bjerget, som kan flyve.
 Vingerne af sne.
 
 Det var ungdomsdrømmen.
 Jeg var ung og træt.
 Drømte da om bjerget,
 som var fuglelet.
 
 Kunne bjerget flyve
 trods sin tunge fod,
 kunne jeg vel leve
 trods mit trætte blod.
 
 Fusiyama så jeg.
 Tror ej mer derpå.
 Det var kun en fure,
 hvid imod det blå.
 
 Himlen fik en rynke
 af en hellig skræk.
 Det var Fusiyama.
 Kun et ansigtstræk.
 
 Himlens gamle ansigt
 uden blik og mund
 røbede sin kummer
 i en flygtig stund.
 
 Siden blev det borte
 som et minespil.
 Skal jeg evigt spørge:
 Var mon bjerget til?
 
 Hvad er dette minde?
 Hvidt imod det blå.
 Mindet om et luftsyn,
 som jeg næppe så.
 
 Jog jeg rundt om jorden
 for at se en drøm
 stige bristefærdigt
 over havets strøm?
 
 For da Fusiyama
 fløj af havets skød
 var jeg da i live,
 eller var jeg død?
 
 Tom Kristensen
 Bedste hilsner RoseMarie
 Redigeret af RoseMarie (13/01/2019 00:14)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26703 - 14/01/2019 16:08  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
* Hej igen Simon I dag fornemmer man, at lyset er ved at vende tilbage i dagene, der bliver længere og længere. Solsorten tror jeg også havde samme fornemmelse i dag med små håbefulde fløjt i solskin ... :))ildskyen 
 som en solflage
 
 finkornet støv
 
 søvngængerruten
 
 himlen er så blå igen
 og skyer er der ingen af
 i verden
 
 fuglene er hjemme igen
 
 jeg tænker mig menneskene
 som en flok fiske fiskehejrer
 
 ***
 
 fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede
 ryg findes den, med sin fjertop sort
 og sine halefjer lyse findes den; i kolonier
 findes den; i den såkaldt Gamle Verden;
 findes også fiskene; og fiskeørnen, fjeldrypen
 falken; festgræsset og fårenes farver;
 fissionsprodukterne findes og figentræet findes;
 fejlene findes, de grove, de systematiske,
 de tilfældige; fjernstyringen findes og fuglene;
 og frugttræerne findes, og frugterne i frugthaven hvor
 abrikostræerne findes, abrikostræerne findes,
 i lande hvor varmen vil frembringe netop den
 farve i kødet abrikosfrugter har
 
 ***
 
 hviskningerne findes, hviskningerne findes,
 høsten, historien findes, og Halleys
 komet; hærskarerne findes, horderne
 herskerne, hulerne, og inde i hulerne
 halvskyggen, inde i halvskyggen af og til
 harerne, af og til bladhang for hulen hvor
 bregnerne findes; og brombær, brombær,
 af og til harerne skjult under bladhanget
 og haverne findes, havekunsten, hyldetræets
 blege, ubevægelige blomster som en sydende
 hymne; og halvmånen findes, halvsilken,
 hele den heliocentriske dis der har drømt
 disse hengivne hjerner, deres held; og huden
 huden og husene findes, Hades der
 genhuser hesten og hunden og herlighedens
 skygger, håbet; og hævnfloden, hagl
 under stenhimlen findes, hortensiens
 hvide, lyst lysende blå eller grønlige
 søvntåger, af og til blegrøde, enkelte
 flager sterile findes; og hen under
 himmelhvælvets skrå Harmagedon giften,
 gifthelikopterens susende harpe over hyrdetaske,
 hønsetarm og hør; hyrdetaske, hønsetarm
 og hør, dennes sidste hermetiske skrift,
 som ellers kun skrives af børn; og hveden,
 hveden i hvedemarken findes, hvedemarkens
 svimlende vandrette viden, halveringstider,
 hungersnød og honning; og inderst i hjertet,
 ellers som altid kun inderst i hjertet
 hasselbuskens rødder, hasselbusken udsat
 på hjertets bjerge, hårdfør og nøjsom,
 en ophobet hverdag af englenes orden;
 hurtigt, hyacintisk i sit henfald livet,
 som i himlen således også på jorden
 
 ***
 
 juninatten findes, juninatten findes,
 himlen omsider som løftet til himmelske
 højder og samtidig sænket så ømt som når
 drømme kan ses før de drømmes; et rum som
 besvimet, som mættet med hvidhed, en timeløs
 kimen af dug og insekter, og ingen i
 denne flyvende sommer, ingen begriber at
 efteråret findes, eftersmagen og eftertanken
 findes, kun disse rastløse ultralydes
 svimlende rækker findes og flagermusens
 jadeøre vendt mod den tikkende dis;
 aldrig var jordklodens hældning så dejlig,
 aldrig de zinkhvide nætter så hvide,
 så værgeløst opløste, mildt ioniserede
 hvide, og aldrig usynlighedsgrænsen så næsten
 berørt; juni, juni, dine jakobsstiger
 findes, dine sovende kræ og deres søvndrømme
 findes, et svæv af galaktiske kim mellem
 jorden så jordisk og himlen så himmelsk,
 jammerdalen stille, så stille, og gråden
 sunket ned, sunket ned, som grundvand igen
 i jorden; Jorden ; Jorden i sit omløb
 om Solen findes ; Jorden på sin rute
 gennem Mælkevejen findes ; Jorden på vej
 med sin last af jasminer, med jaspis og jern,
 med jerntæpper, jærtegn og jubel, med Judaskys
 kysset i flæng og jomfruelig vrede i
 gaderne, Jesus af salt ; med jacarandatræets
 skygge over flodvandet, med jagtfalke, jagerfly
 og januar i hjertet, med Jacopo della Quercias
 brønd Fonte Gaia i Siena og med juli
 så tung som en bombe ; med hjemlige hjerner,
 med hjertefejl og hjertegræs og jordbær,
 med jerntræets rødder i den jordtrætte jord
 Jorden Jayadeva besynger i sit mystiske
 digt fra det 12. århundrede , Jorden med
 bevidsthedens kystlinie blå og med reder hvor
 fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede
 ryg, eller dværghejren findes, kryptisk
 og sky, eller nathejren, silkehejren findes,
 og graden af vingeslag hos jernspurve, traner
 og duer ; Jorden med Jullundur, Jabapur og
 Jungfrau findes, med Jotumheim og Jura
 findes, med Jabron og Jambo, Jogjakarta
 findes, med jordfygning, jordrøg, findes
 med vandmasser, landmasser, jordskælv findes,
 med Judenburg, Johannesburg, Jerusalems Jerusalem
 
 Inger Christensen
 ... fra   alfabetet og den hvide bibel Flere af de bedste og glade hilsner RoseMarie * |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |